Udvikling af en belysningsstrategi for København - 'BYENS LYS'
Udvikling af en belysningsstrategi for København - 'BYENS LYS'
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005
Sager til beslutning
9. Udvikling af en belysningsstrategi for København - 'BYENS LYS'
BTU 332/2005 J.nr. 66/0004/05
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge og Teknikudvalget godkender,
at forvaltningen igangsætter et projekt med
det formål, at udvikle en belysningsstrategi for København
RESUME
Halvdelen af årets timer ligger byen i mørke.
Som storbymennesker navigerer og orienterer vi os derfor i disse timer efter
belysningens fikspunkter. Det giver byens lyssætning en central rolle for
borgernes oplevelse af tryghed, stemning og dynamik. Men belysningen kan også
profilere og styrke byens egenart og identitet ved at understøtte byens
struktur samt iscenesætte og stimulere oplevelsen af byens kulturelle og
historiske værdier. Endelig vil det visuelle indtryk af byens natlige profil og
udtryk være af stor betydning for byens position i forhold til den
internationale konkurrence om turisme, erhverv og investorer.
Hvor gadebelysningen dirigerer bevægelsen gennem vejnettets hierarki, er lyset
fra husenes facader og vinduer med til at afgrænse byrummet og give
orientering. Lysreklamer skaber storbystemning i trafikale knudepunkter, og for
fodgængere er oplyste butikker en vigtig del af byrummet om aftenen, ligesom
belyste pladser og bygninger kan tjene som orienteringspunkter og vartegn.
Traditionelt har belysning været behandlet som en teknisk disciplin, der
primært tjente trafikale behov. Der har været anvendt mindre opmærksomhed på
belysningens æstetiske muligheder. Gennem realisering af en belysningsstrategi
er det hensigten, at samspillet mellem byens gadebelysning og andre
lyssætninger sammenfattes ud fra indbyrdes afstemte principper. Dette sker sideløbende
med respekt for sikkerheds- og tryghedsmæssige behov, samt for ønskeligheden af
en differentieret belysning af store trafikårer, boliggader, havnepromenader,
parker, pladser og enkeltbygninger, der skal understøtte de lokale kvaliteter
og identiteter.
København er inde i en rivende udvikling med store fysiske og sociale
forandringer. Fleksible arbejdstider, nye livsmønstre og sociale trends har
inddraget natten som et aktiv for byen. Borgerne benytter nu i højere grad
byens rum til sociale aktiviteter. Det skærper kravene til byens natlige fremtoning,
hvor vor tids bymennesker sætter pris på at blive stimuleret af varierede og
atmosfærefyldte oplevelser i byens pulserende natteliv.
Historisk har gade- og
parkbelysningen i København udviklet og tilpasset sig skiftende behov gennem
belysningens historie. I alt er der opsat ca. 39.000 belysningsarmaturer i
byen, heraf er de 25.000 Københavnerarmaturer og 4.000 parklamper.
Københavnerarmaturet er byens mest benyttede armatur, der blev indført omkring
1975, men siden er blevet suppleret af andre armaturer i mindre omfang.
Med avanceret teknologi profilerer andre europæiske storbyer sig i
disse år med iscenesættelsen af byernes arkitektoniske, historiske og
kulturelle værdier. Med en belysningsstrategi kan København koble sig på denne
udvikling, og således understøtte profileringen af byens egenart og visuelle
kvaliteter i nattens byrum.
Det er hensigten at de opstillede principper og retningslinjer skal
definere den arkitektoniske belysningspolitik for København og desuden være det
administrative grundlag for myndighedsbehandlingen af projekter i byens
offentlige tilgængelige rum samt i relation til facader, monumenter, historiske
og institutionelle bygninger. Det er ambitionen, at belysningen skal være i
samklang med stedets og byens egenart, og dermed understøtte visionen om at
skabe en unik by, samtidig med at strategien skal fremme et samspil mellem
offentlige og private aktører.
Som koordinerende værktøj for processen har den interne information stor
betydning, og den aktuelle debat i medierne viser, at offentligheden følger
byens belysning med stor interesse. Som en del af projektet udarbejdes derfor
en strategi/plan for information om projektet, så interessenter og aktører
løbende kan følge udviklingen og planlægningen.
Organisatorisk vil arbejdet med belysningsstrategien blive varetaget i
et tværgående samarbejde mellem Plan & Arkitektur og Vej & Park.
Såfremt Bygge- og Teknikudvalget giver sin tilslutning igangsættes
udviklingsarbejdet, der endvidere tænkes indarbejdet i kommunens "Handlingsplan
for Københavns Byrum". Belysningsprojektets hovedprincipper forventes at kunne
foreligge inden sommeren 2006 og vil kunne publiceres i et af forvaltningens
arkitekturpolitiske temahæfter. Under udviklingsarbejdet er det hensigten at
synliggøre og afprøve nogle af intentionerne gennem forsøgsprojekter, der
muliggør udarbejdelse af principper og retningslinjer for initiativer med en
længere tidshorisont.
På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at der igangsættes en proces med udvikling af en Belysningsstrategi, der giver et helhedsorienteret grundlag med retningslinjer for prioritering og forvaltning af fremtidige lysprojekter i København. Belysningsstrategien skal samtidig ses som værende centralt for virkeliggørelsen af forvaltningens vision om, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol med markante synlige og målbare resultater af høj kvalitet på international niveau.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns offentlige belysning har udviklet og tilpasset sig skiftende
behov og tekniske muligheder, hvor det historisk har været samfærdsel og
sikkerhed, der blev fokuseret på. Med ændrede livsformer, teknologiske
muligheder og forventninger hos brugerne må man i dag imidlertid forholde sig
til mange former og niveauer af lys i tilknytning til bygninger, byrum og
inventar, der sammen med gadebelysningen illuminerer byen.
Plan & Arkitekturs pjece fra
2001, "Facader og Skilte i København", rummer de gældende retningslinier og
anbefalinger for lyssætning på facader. Tilsvarende er regler for lysreklamer
indeholdt i "Retningslinier for udendørs reklamer i København", der den 4. maj
2005 er blevet tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget.
Gadebelysningen i København
De første gadelamper, gaslampen, blev opstillet i Middelalderbyen i
1857. I 1892 fik København de første elektriske glødelamper, der blev opstillet
på Kongens Nytorv i forbindelse med kongeparrets guldbryllup. I 1909 begyndte
byen at opstille elektriske glødelamper, og i 1920 besluttede Magistraten sig
for en generel udskiftning af gaslampen med glødelampen.
Det dominerende armatur i byen i dag er "Københavnerarmaturet", den
halvkuglerunde, brune wireophængte gadelampe. Den blev indført for ca. 30 år
siden som en følge af øgede og nye krav til belysningen efter energikrisen i
1972. Nye regler for vejbelysningen blev af Trafikministeriet godkendt i 1979
som et sæt retningslinjer, der kunne udbygges og specificeres af de enkelte
amts- og kommunalbestyrelser.
De seneste reviderede retningslinier for vejbelysning er udarbejdet af
Vejdirektoratet for Trafikministeriet, og udgør siden marts 1999 de gældende
regler som følges af Københavns Kommune. Administreret med fokus på bilister og
andre trafikanters behov for tryg og sikker orientering, er reglernes krav til
armaturerne og til belysningens kvalitet derfor i høj grad styret af tekniske
normer og standarder
Fra
blænding til uniformering
Før Københavnerarmaturet var
byen præget af lysstofrør og kviksølvslamper med mere eller mindre generende
blænding fra de næsten uafskærmede armaturer i gaderne. Efter erstatningen med
Københavnerarmaturet var opfattelsen i offentligheden, at byens belysning var
blevet markant bedre, men også monoton og ensformig. I København er der opsat
ca. 39.000 armaturer, heraf er de 25.000 Københavner armaturer og 4.000
parklamper
Drift og vedligeholdelse
Udgifterne til drift og
vedligeholdelse af den offentlige belysning i København udgør årligt ca. 36
millioner kr., heraf udgør udgiften til elektricitet ca. 25,5 millioner kr.
Lys på fremtiden
Med nye bydele, bolig- og erhvervsområder, nye pladser og rekreative
arealer, forvandlingen af havnen, renovering og opgradering af bykvarterer,
samt helt nye trafikformer og kollektive trafiklinier, er København inde i en
dynamisk udvikling.
Samtidig er traditioner,
sædvaner og sociale relationer i opbrud. Denne udvikling afspejles i familie-
og bosætningsmønstre. Fra 1980 til år 2004 er andelen af danske husstande med
én person vokset fra 29% til 38 %. I København udgør husstande med én person i
2004 i alt 57 %. Siden 1990 er antallet af børnefamilier i Københavns Kommune
steget med 25 pct. Børnefamilierne udgør dog kun 16 % af samtlige husstande.
Som følge af byens udvikling har flere af Københavns kvarterer fået en helt ny
beboersammensætning, der sætter pris på storbyens vitalitet.
København som metropol
I 1989 fremsatte Magistratens 4. afdeling forslag til en pladspolitik,
hvorefter der i perioden frem til 1996 blev omlagt og renoveret en række af
byens centrale torve i Middelalderbyen. Siden fulgte pladsrum som Halmtorvet,
Jarmers Plads, Sundbyvester Plads og en række andre lokaliteter i den øvrige
del af kommunen. De funktionelle og æstetiske forbedringer har tilført byen en
betydelig forskønnelse, der har forvandlet mange af byens rum til aktive,
rekreative og stimulerende mødesteder. En større del af byens borgere benytter
disse byrum til sociale aktiviteter, der tidligere var forbeholdt privatsfæren
i hjemmet.
I Københavns aktuelle udvikling styrkes byens identitet som metropol,
der ligeledes er vigtig for virkeliggørelsen af forvaltningens vision om, at
København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol med markante synlige
og målbare resultater af høj kvalitet på internationalt niveau. Det skærper
kravene til serviceringen af borgernes nye behov og forventningerne til byens
natlige fremtoning. Borgernes forståelse og forventninger til byens rumlige og
æstetiske kvaliteter er vokset. Dette engagement afspejles i medierne og på
faglige debatmøder som en livlig debat om arkitektur, æstetik og den offentlige
belysning. Endelig har den internationale udvikling afsat sig stærke spor i
offentlighedens synspunkter og forventning til, hvad belysningen i den moderne
storby skal kunne honorere.
Lys og teknologi
Teknologisk er der skabt nye muligheder indenfor den offentlige
belysning. Nyt design, avancerede lyskilder og digital teknologi har åbnet for
helt nye muligheder og en helt ny filosofi for belysningen i det offentlige
byrum. En række internationale storbyer og metropoler har allerede grebet
muligheden for at anvende teknologiens innovative muligheder for spektakulære
iscenesættelser af byens arkitektur, monumenter, akser, rum og facader. Med den
nye teknologi definerer belysningen byens identitet når mørket falder på.
En række private aktører har også set muligheden for at anvende lysets
dynamiske muligheder til en langt mere aggressiv og effektfuld markering af
firmaprofil og kommercielle signaler. Internationalt eksperimenteres og
arbejdes der med at samle erfaringer med belysning i fuld skala. Det gælder
byer som Barcelona, Lyon, Paris, Glasgow, Helsingfors samt Malmø Light 2004.
Lokalt har initiativer i mindre skala haft international bevågenhed.
København modtog således prisen "City People Light Award 2004" for et belysningsprojekt
i forbindelse med Kvarterløft i Holmbladsgade, og Ørestaden fik i 2004 "Årets
Udelyspris".
Profil
og konkurrence
Konkurrencen mellem verdens storbyer om at tiltrække turister,
erhvervsliv og investorer er blevet skærpet og manifesterer sig bl.a. med
arkitektoniske mesterværker og designede bykoncepter. En moderne storby skal
være velfungerende, flot og spændende at bo i. Her spiller lyssætning og iscenesættelse
af byernes kulturelle og historiske kvaliteter, og ikke mindst byens liv i nattetimerne,
en større og større rolle for byens profilering. I det lys er Københavns
historiske bykerne et enestående arkitektonisk udgangspunkt for en målbevidst
strategi for belysningen.
Byen er gradvist blevet lysere med større glasarealer i bygningsmassen
og forøget lysudstråling til det omgivende byrum i aften- og nattetimerne. Med
avanceret lysteknologi er nattens mørke blevet en designopgave, der forandrer
oplevelsen af nattens byrum.
Derfor kan og bør belysningen
spille en større rolle for profileringen af Københavns historiske og kulturelle
værdier og traditioner. Lyset kan orkestrere, iscenesætte og eksponere byens
arkitektoniske kvaliteter, og justere oplevelsen af byrummets stemninger, så de
er afstemt med sociale aktiviteter i aften- og nattetimerne.
En
bevidst udformet, differentieret og sammenhængende belysningsstrategi, der understøtter
de enkelte bykvarterers, byrums og enkeltbygningers egenart og kvaliteter, vil
dermed kunne blive et væsentligt værktøj til understøtning af visionen om, at udvikle
Københavns unikke kvaliteter
Uddybning af
indstilling
Under arbejdstitlen "BYENS LYS" er det hensigten at
udarbejde en belysningsstrategi for København – i første omgang et sæt
principper og retningslinier for anvendelse af kunstig belysning i byens
forskellige rumlige hierarkier og strukturer, der efterfølgende kan udmøntes i
såvel den løbende planlægning som konkrete handlinger.
Belysning
skal understrege bydelenes struktur og profil.
Byen består trafikalt af mange og forskellige typer trafikveje:
Regionale veje, fordelingsgader og bydelsgader m.v.. Flere af disse veje
passerer torve, pladser og andre af
byens åbne rum. Vejbelysningen er indrettet til at opfylde de gældende normer
for jævn og velbelyste vejbaner. Hvorimod belysningen på pladser, torve,
gågader og sivegader tjener andre formål end de sikkerhedsmæssige forskrifter,
hvilket gør det til en central opgave for planlægningen, at koordinere og
optimere belysningens funktionelle og æstetiske opgaver.
Indre By
Ved udformningen og placering af belysninger skal der vises
hensyn til de funktioner og muligheder byens rum og pladser har, så belysningen
ud over de rent funktionelle opgaver kan fremhæve særlige bygningers
arkitektoniske og historisk-kulturelle kvaliteter (arkitektonisk lyssætning).
Som eksempler fra Middelalderbyen kan
man her fremhæve den fine atmosfære i Store Kannikestræde, hvor belysningen er
tilpasset gadens særlige historiske arkitektur. I samme åndedrag bør Gammel
Torv/Nytorv nævnes, fordi belysningen på denne plads har en fin balance mellem
vej- og pladsbelysning og et velafstemt samspil med pladsens historiske bygninger.
Havneområder
Københavns
Havn er også et område der får større og større betydning med de rekreative
kvaliteter den tilbyder byens borgere. Områdets særlige charme har rod i det
heterogene, fordi havneområdet består af en tidligere industrihavn, de
nuværende havnepromenader, rekreative arealer, lystbådehavne, boligbebyggelser
og domicilbyggeri mv.
I disse år
er området som helhed og med større projekter som Sluseholmen, Artillerivej Syd
og Havnestad ved at udvikle sine potentielle muligheder og i takt med ændringerne
af havnens funktioner og dens fysiske miljø er der behov for at skabe en
passende balance mellem "gammelt" og "nyt", mellem havnens historiske identitet
og kvaliteter, og tidens nye behov og bebyggelser. Det skaber kontraster der
skal tilpasse sig hinanden, og her kan belysningen spille en væsentlig rolle
ved at bearbejde og fremhæve havnens egenart, så den opfylder tidens nye behov
og funktioner i området.
De københavnske bydele
Bydelene fremstår ligeledes som heterogene områder med
boligkvarter, industriområder, indkøbscentre, idrætsanlæg, grønne områder og
tekniske anlæg m.m. Områderne er ofte gennemskåret af et hierarki af veje, der
rummer hele aspektet fra regionale veje, fordelingsveje, bydelsveje til
boligveje og stisystemer. Byen skal ses som en differentieret by med forskellig
lyssætning, og hvor der inden for bydelene kan udpeges strækninger, byrum og
bygninger der individuelt lyssættes med respekt for stedets strukturelle
betydning, egenart og beliggenhed. Det
er derfor af central betydning, at belysningen giver såvel daglige brugere som
besøgende en forståelig og stimulerende oplevelse af området, og at belysningen
har en kvalitet, som områdets beboere opfatter som en del af den identitet der
er forbundet med at leve i området, jvf. belysningen i Holmbladsgade på Amager,
der er med til at give Holmbladsgadekvarteret som helhed en hel ny identitet.
Andre gader som Gunløgsgade på
Islands Brygge samt Eriksgade og Eskildsgade på Vesterbro har med parklamper og
sidehængte gadelamper medvirker til at understrege gaderummets særlige
kvaliteter.
Belysningsstrategiens formål
Hensigten med belysningsstrategien er at fremme en progressiv udvikling,
der skal ses i sammenhæng med den almene udvikling af byen, hvor belysningen
bliver en supplerende og integreret del af byens nye identitet. Lyset er en
vigtig signatur, som forandrer og tilbyder en ny aflæsning af nattens
pulserende, urbane landskab. Med en bevidst belysning vil det være muligt at
koordinere samspillet mellem offentlige og private aktører på området, og skabe
en helhedsorienteret planlægning og myndighedsbehandling.
Med de belysningsmæssige
retningslinjer er det ambitionen at sætte en ny og afklaret standard for
behandlingen af lysprojekter i det offentlige rum, så udviklingen ikke løber
byen over ende med diffuse og vilkårlige lyssætninger. Som program og grundlag
for denne udvikling involverer strategien både politiske, tekniske og arkitektoniske
niveauer, der kan sikre en forsvarlig håndtering af byens egenart og værdier.
Arkitektonisk Lyssætning
I forlængelse af de arkitekturpolitiske intentioner i København,
introduceres begrebet 'Arkitektonisk Lyssætning', der skal udvikles som et sæt
retningslinjer for lyssætning af bygninger og byrum. Med 'Arkitektonisk
Lyssætning' er det hensigten, at fremtidige belysningsprojekter bliver et
betydningsfuldt aspekt ved byens udvikling, og at disse projekter sker som en
integreret fornyelse i samklang med stedets og byens egenart.
Udviklingen, formuleringen og den specifikke definering af begrebet
"Arkitektonisk Lyssætning" vil ske som en løbende og integreret del af
processen med udviklingen af belysningsplanen. Arkitektoniske Lyssætning
er både tænkt som redskab og retningslinjer.
For forvaltningen vil Arkitektonisk Lyssætning være et redskab til vurdering
af kommende belysnings- og byggeprojekter og for offentligheden vil det primært
være som retningslinjer.
Følgende temaer indgår i begrebsudviklingen:
·
Byrummet
·
Idéen
·
Æstetikken
·
Funktionaliteten
Strategi og indsats
Arbejdet med belysningsstrategien omfatter i
første omgang to faser:
Fase 1:
Udvikling af
principper, hovedretningslinier og arbejdsmetoder. Undervejs i projektudviklingen
vil der blive realiseret eksperimenterende og permanente eksempler på
lysprojekter, herunder belysning af Knippels Bro. Desuden vil erfaringer fra andre
igangværende belysningsprojekter, f.eks på Christianskirken, Kgs. Nytorv og
Ingerslevsgade samt lysprojekter under Kulturnatten indgå i projektudviklingen.
Fase 2:
På baggrund af
belysningsstrategien udmøntes retningslinier og principper m.v., hvor det er
relevant i forvaltningens løbende drift, administration og planlægning,
herunder af konkrete vej- og byrumsprojekter samt lokalplaner. Herudover kan
det eksempelvis vise sig ønskeligt, at konkretisere strategien gennem udpegning
af områder og bykvarterer, hvor en særlig belysningsplan er ønskelig, samt
gennem kortlægning af markante og værdifulde enkeltbygninger, der bør fremhæves
belysningsmæssigt.
Der kan således
blive tale om konkrete projekter og temaer i den mindre skala rettet mod partielle
og afgrænsede lokaliteter. Projekterne vil fokusere på belysningsstrategiens
målsætning og derved tydeliggøre ambitionsniveauet, og berige oplevelsen af
belysningens funktionelle, æstetiske og iscenesættende muligheder.
Ligeledes kan der blive tale om lysprojekter i den store skala, der
bearbejder og fortolker større urbane byrum, bygningsværker, arealer, nye
bydelsområder og grænseflader med en arkitektonisk lyssætning. Sådanne
projekter kan fremme orienteringen i byens topografiske landskab, og fremme
særlige stemninger, proportioner og rumlig oplevelse eller stedstypiske
aktiviteter. Omfanget af disse projekter gør en realisering mere ressourcekrævende.
Afklaring
af det videre forløb efter fase 1, må derfor afvente resultaterne heraf og
afklaringen sker i forbindelse med den politiske stillingtagen til
belysningsstrategien.
Tilrettelæggelse af arb
ejdet
Udarbejdelsen af strategiplanen sker i samarbejde mellem Plan & Arkitektur
og Vej & Park, hvor der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre den
overordnede målsætning, et innovativt sigte samt fremdrift i udviklingsfasen.
Projektansvarlig bliver Stadsarkitekt
Anbefaling
Det
tilstræbes, at den innovative udvikling af belysningen sker på grundlag af en bevidst
strategi og i operationelle rammer, der involverer lysprojektets mange interessenter
(politikere, borgere, virksomheder, fonde, kommunale embedsmænd, professionelle
designere, udviklere og konceptmagere m.fl.). Det er bl. a. hensigten at indarbejde
belysningsplanens intentioner og principper konkret i kommunens "Handlingsplan
for Københavns Byrum".
Det
er på denne baggrund, at forvaltningen vil anbefale, at der i første fase
udarbejdes en belysningsstrategi for København. Arbejdet hermed igangsættes
umiddelbart efter godkendelse i BTU. Belysningsstrategien vil kunne foreligge
inden sommeren 2006 og vil efter politisk godkendelse kunne bidrage til at
profilere København som en bedre og smukkere by at bo i.
Økonomi
I første omgang tages der ikke stilling til
et samlet budget og ressourcebehov for realiseringen af belysningsplanen. Det
vurderes, at der yderligere skal foretages undersøgelser af finansiering
med kommunale midler og af mulighederne
for partnerskab, fondsmidler m.m., der vil gøre det muligt at fremlægge en
estimeret vurdering af det samlede økonomiske engagement.
Det vurderes i øvrigt på det foreliggende
grundlag, at realiseringen af en belysningsstrategi for væsentlige deles
vedkommende, vil kunne ske uden særlige økonomiske konsekvenser for kommunen,
bl.a. som led i den løbende udskiftning af belysningsarmaturer. Derimod må det
forventes, at der kan knytte sig såvel anlægs- som driftsøkonomiske
konsekvenser til særbelysning af evt. kommunalejede enkeltbygninger, broer,
monumenter etc., samt til evt. særlige belysningsønsker af offentlige ejede
arealer. Nærmere vurdering og stillingtagen hertil kan imidlertid først ske når
strategien og konkrete handlinger affødt heraf foreligger.
Miljøvurdering
Projektet
'Byens Lys – belysningsstrategi København' skønnes i første fase ikke at have
direkte miljøkonsekvenser. Konkrete belysningsprojekter, der udspringer af
udviklingsarbejdet, vil blive miljøvurderet som en del af processen.
Høring
-
Information og
borgerinddragelse
Som et af projektets succeskriterier udarbejdes en plan for information
om projektet, så projektets interessenter løbende kan følge processen,
udviklingen og status for Belysningsprojektet. Den interne information har
afgørende betydning, som et koordinerende værktøj for processen. For
offentligheden vil der kunne forventes en betydelig interesse for dette
pionerarbejde, og i relation til realiseringen af konkrete projekter inviteres
der til dialog med offentligheden og de berørte borgere og aktører i lokalområdet.
Projektgruppen skal indsamle og udarbejde materiale, der kan indgå i
udgivelse af en publikation om belysningsprojektet. Publikationen er tænkt publiceret
som et af forvaltningens "Arkitekturpolitiske temahæfter". For at sikre et højt
formidlingsniveau i forbindelse med projektudviklingen udarbejdes der
statusrapporter, der anvendes i den løbende information af de involverede
parter og interessenter, samt medlemmer af Bygge- og Teknikforvaltningen.
For at kunne imødekomme offentlighedens interesse for projektet bør
information, vejledning og belysningsstrategiens retningslinjer være
tilgængelig for offentligheden såvel under som ved projektets afslutning og
præsentation. Da visualisering spiller en stor rolle projektet vil
informationsindsatsen kunne formidles via Internettet.
Projektet vurderes således, at
være særdeles interessant i relation til borgerdialog og vil bl.a. kunne
afprøves i forbindelse med Byens Forum. Interessen forventes ikke alene at
knytte sig til strategifasen og de konkrete forsøgsprojekter, men vil antagelig
i endnu højere grad komme til syne ved den efterfølgende konkretisering og udmøntning.
BILAG VEDLAGT
1.
Billedeksempler
2.
Københavns armaturer
Jens Ole Nielsen