Lokalplanforslag "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg
Lokalplanforslag "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 1. juni 2005
Sager til beslutning
16. Lokalplanforslag "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg
BTU 311/2005 J.nr. 611:168.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller, at
at forslag til lokalplan "Rigsarkivet" vedtages med henblik på offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)
at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde i form af et dialogmøde med deltagelse af medlemmer af Borgerrepræsentationen i panelet samt offentliggørelse i dagspressen foruden i områdets lokalaviser
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)
at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående
af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde i form
af et dialogmøde med deltagelse af medlemmer af Borgerrepræsentationen samt
offentliggørelse i dagspressen foruden i områdets lokalaviser
RESUME
I 2003 besluttede Folketinget at etablere magasiner m.v. til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland på den tidligere godsbanegård ved Kalvebod Brygge.
På baggrund
heraf drøftede
Forslagene skal udgøre det planmæssige grundlag for omdannelsen af den tidligere godsbanegård langs Kalvebod Brygge til et byområde opbygget omkring et grønt landskabeligt strøg, der løber gennem hele området. Der etableres et vejsystem med et centralt adgangstorv mod Kalvebod Brygge og en plads mod Bernstorffsgade.
Lokalplanområdet er ca. 11 ha stort og opdeles i 4 underområder. Der fastsættes detaljerede bestemmelser for område I, II og III, mens byggeri i område IV bortset fra det grønne strøg, jf. nedenfor, forudsætter supplerende lokalplan, der skal fastlægge erhverv og boliger samt nærmere bestemmelser om byggefelter, etageantal og bygningshøjder. Bebyggelsesprocenten er 150 for området under ét.
Område I, II og III fastlægges til serviceerhverv mv. I område I mod Bernstorffsgade fastlægges 2 byggefelter med mulighed for bebyggelse i op til 12 etager og med en maksimal højde på 44 m. I område II placeres Rigsarkivets magasinbygninger, der skal fremstå som mindst 2 magasinbygninger i en højde på maksimalt 20 m. Magasinerne forbindes med det eksisterende godshotel KB32 via mellembygninger under det landskabelige strøg. Der åbnes mulighed for, at KB32 forhøjes med 2 etager til brug for overvejende publikumsorienterede funktioner for Rigsarkivet. I område II fastlægges byggefelter for skulpturelt udformede bygninger til serviceerhverv, kongrescenter mv. Bebyggelsen skal variere i højden og må højst have 9 etager og en maksimal højde af 33 m.
Område IV til helårsboliger og serviceerhverv. Der åbnes mulighed for enkelte bygninger i 10 etager med en maksimal højde på 36 m i forbindelse med en supplerende lokalplan.
I område I-III kan boligandelen udgøre indtil 25 pct. i hvert af områderne under ét og i område IV tilstræbes det, at boligandelen kommer til at udgøre 50 pct. af etagearealet, såfremt de miljømæssige forhold tillader det.
Det landskabelige strøg føres fra Bernstorffsgade op over Rigsarkivets mellembygninger og videre gennem lokalplanområdet til syd for Dybbølsbro. Det grønne strøg, der er af størrelsesordenen 43.500 m² etableres i etaper. Det fastlægges som fællesanlæg for nybyggeri i hele området, hvilket indebærer, at anlægget skal etableres senest i forbindelse med ibrugtagning af det første nybyggeri. I overensstemmelse med praksis stilles der imidlertid en dispensation i udsigt. Ved meddelelse af dispensation tages der udgangspunkt i, at DSB har givet tilsagn om at sikre anlægget af det grønne strøg, dels ved indgåede aftaler i forbindelse med salg af grundarealer, dels ved selv at forestå etableringen, evt. i form af midlertidige anlæg, hvor det grønne strøg forudsættes anlagt oven på endnu ikke eksisterende p-anlæg o.l. Forvaltningerne anser etableringen af den grønne struktur for afgørende, da den udgør den bærende idé i hele omdannelsen.
Parkeringsdækning skal være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, dog kun 1 plads pr. 800 m² for Rigsarkivets magasinfunktioner.
Forslaget til kommuneplantillæg omfatter hele lokalplanområdet, der fastlægges til byomdannelsesområdet "Kalvebod Brygge". Område I - III fastlægges til S2* - område (serviceerhverv), og område IV fastlægges til et C2* - område (boliger og serviceerhverv). Område IV kan først udbygges efter 2011, dog kan infrastrukturanlæg herunder det grønne strøg samt underliggende konstruktioner til parkeringsanlæg mv. etableres tidligere.
Der har været gennemført en høring af forvaltningerne, Bymuseet, Københavns Energi, Trafikstyrelsen, DSB, Kulturministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Banedanmark og Post Danmark A/S.
Miljøkontrollen har foretaget beregninger og vurderinger af vejstøj og togstøj, herunder en foreløbig vurdering af togstøj fra en eventuel kommende stationsterminal ved Dybbølsbro. Ved en hensigtsmæssig disponering af byggeri og udearealer er det muligt at overholde grænseværdierne for trafikstøj for boligerne.
Københavns Energi oplyser, at man har 3 store afløbsledninger og en fjernvarmeledning i lokalplanområdet, og at en omlægning vil koste i størrelsesordenen 150 – 200 mio. kr. for afløbsledningerne og 80 – 100 mio. kr. for fjernvarmeledningen. KE´s rettigheder som ledningsejer er uafklarede i forhold til grundejeren DSB.
Hertil bemærkes, at lokalplanen ikke kan regulere, hvem der skal afholde omkostningerne ved flytning af ledningerne. En af afløbsledningerne sikres ved, at den nordligste stikvej placeres, hvor ledningen har sit forløb. De øvrige ledninger, der ligger i område IV, skal søges indpasset eller indkapslet i det grønne landskab og konstruktionerne heri.
Trafikstyrelsen bemærker, at det vil være kritisk, hvis planerne for udviklingen af lokalplanområdet lægger areal- og miljømæssige hindringer i vejen for en udvidelse af Hovedbanegården. Trafikstyrelsen har redegjort for forskellige mulige kapacitetsudvidelser mellem København og Ringsted.
Forvaltningerne skønner, at det er muligt at løse de mindre arealkonflikter mellem lokalplanområdets afgrænsning og de af Trafikstyrelsen skitserede baneanlæg ved mindre korrektioner af baneanlæggenes linieføringer.
Banedanmark gør opmærksom på, at Banedanmarks styresystemer for togdriften, der er placeret dels på grænsen til lokalplanområdet og dels i godshotellet KB32, er meget følsomt overfor rystelser og støv i forbindelse med de kommende bygge- og anlægsarbejder, der vil kunne sætte de pågældende styresystemer ud af drift. Banedanmark indstiller derfor bl.a., at der ikke gives tilladelse til nedrivningsarbejderne før 2007, hvor de mest følsomme anlæg er afviklet, at der gives tid til et grundigt afklarings- og forberedelsesarbejde, og at byggefelterne for Rigsarkivet rykkes.
Hertil bemærkes, at kommunen ikke kan hindre, at bygge- og anlægsarbejderne går i gang inden 2007, medmindre lokalplanarbejdet sættes i stå, men det vil betyde, at Rigsarkivet ikke kan tages i brug i 2008 som ønsket af Staten. Byggefeltet for Rigsarkivet kan ikke rykkes på grund af arealkravene til magasinbygningerne, og fordi de skal bygges sammen med den eksisterende bygning KB32.
SAGSBESKRIVELSE
Folketinget besluttede i slutningen af 2003 at etablere magasiner med tilhørende administrative funktioner til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland på den tidligere godsbanegårds arealer langs Kalvebod Brygge.
På baggrund af Folketingets
beslutning drøftede
Omdannelsen af området
forudsætter væsentlige ændringer af kommuneplanen, og der er derfor blevet
foretaget en forudgående høring fra den 19. april til 19. maj 2004, hvor
kommunen indkaldte ideer og forslag til planarbejdet. Resultatet af høringen er
beskrevet i bilag 1 til nedennævnte redegørelse om udarbejdelse af lokalplan
med tilhørende kommuneplantillæg.
For at få belyst muligheder for den fremtidige disponering af området indbød DSB sammen med Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen fire arkitektfirmaer til et parallelopdrag. Formålet var at tilvejebringe idégrundlag for en helhedsplan, som kunne danne baggrund for et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
De indkomne forslag blev vurderet af et rådgivende udvalg med repræsentanter for DSB, Kulturministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Københavns Kommune samt arkitekt Erik Bystrup som faglig rådgiver. Et forslag fra Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S blev valgt som grundlag for det videre arbejde med planlægningen af området.
På baggrund
heraf fremlagde forvaltningerne en redegørelsesindstilling om udarbejdelse af
forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et nyt byområde, herunder
Rigsarkivet m.m. på den tidligere godsbanegårds arealer langs Kalvebod Brygge,
til drøftelse i
Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget omfatter det ca. 11 ha store område mellem Bernstorffsgade og Dybbølsbro og langs Kalvebod Brygge, der tidligere har været anvendt til godsbanegård. Lokalplanområdet opdeles i områderne I, II, III og IV, jf. bilag 1. For område I, II og III fastsættes bestemmelser, der umiddelbart muliggør nybyggeri, mens byggeri, bortset fra parkeringskældre mv. under det grønne strøg, i område IV forudsættes fastlagt i supplerende lokalplan.
Lokalplanforslaget skal udgøre det planmæssige grundlag for at omdanne den tidligere godsbanegård til et attraktivt byområde opbygget omkring et markant, grønt, landskabeligt strøg, der forløber gennem hele området. Der etableres et vejsystem bestående af en ny vej fra Bernstorffsgade og langs banen, der med tværgående stikveje sikrer en effektiv vejbetjening af området. Herudover sker adgang til området fra Kalvebod Brygge via et centralt adgangstorv. Mod Bernstorffsgade etableres en plads, hvorfra der vil være adgang til det grønne landskab.
Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet er 150, og kan beregnes for områderne I, II og III under ét, idet bebyggelsesprocenten dog ikke må overstige 200 i område I, ikke 150 i område II og ikke 140 i område III og IV beregnet for hvert område under ét.
Område I, II og III fastlægges til serviceerhverv, såsom kontorer, hotel m.v., til offentlige arkivformål samt til baneformål.
I område I fastlægges 2 byggefelter med mulighed for bebyggelse i op til 12 etager og en maksimal højde på 44 m, og i område II etableres Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, inklusive magasinbygninger, administration m.v. Der åbnes mulighed for, at det eksisterende godshotel KB32 forhøjes med yderligere 2 etager under forudsætning af en anvendelse til publikumsorienterede faciliteter for Rigsarkivet og Landsarkivet. Bygningen vil herved blive op til 38 m høj.
Bag KB32 opføres Rigsarkivets magasinbygninger, der forbindes med KB32 via mellembygninger under det landskabelige strøg. Magasinerne skal fremstå som opdelt i mindst 2 bygninger i op til 20 m´s højde. Det grønne landskabsbånd føres fra pladsen ved Bernstorffsgade op til en højde af 7-8 m og henover Rigsarkivets mellembygninger videre sydover gennem lokalplanområdet.
I område III fastlægges 5 byggefelter, heraf 4 med mulighed for bebyggelse i op til 9 etager og en maksimal højde på 33 m.
I område I-III kan indtil 25 pct. af etagearealet beregnet for hvert af områderne under ét anvendes til helårsboliger.
Område IV fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv.
I område IV fastlægges den nærmere fordeling mellem boliger og erhverv ved supplerende lokalplan. Der tilstræbes afhængig af miljøforholdene en boligandel af størrelsesordenen 50 pct. Opførelse af ny bebyggelse i området forudsætter, at etageantal, byggefelter og bygningshøjder, herunder mulighed for at opføre enkelte bygninger i 10 etager med en maksimal højde på 36 m fastlægges i supplerende lokalplan. De højeste bygninger forudsættes placeret ved Dybbølsbro.
Det landskabelige strøg, der gennemløber hele lokalplanområdet og indeholder selvstændige konstruktioner til parkering m.v., forudsætter ikke supplerende lokalplan. Når det grønne strøg er fuldt etableret, er det af størrelsesordenen 43.500 m². Det skal etableres som fællesanlæg for nybyggeri i område I-IV, hvilket indebærer, at anlægget skal etableres senest i forbindelse med ibrugtagning af det første nybyggeri. I overensstemmelse med praksis stilles der imidlertid en dispensation i udsigt for så vidt angår dele af anlægget. Ved meddelelse af dispensation tages der udgangspunkt i, at DSB har givet tilsagn om at sikre anlægget af det grønne strøg med stier og broanlæg, dels ved indgåede aftaler i forbindelse med salg af grundarealer, dels ved selv at forestå etableringen, evt. i form af midlertidige anlæg, hvor det grønne strøg forudsættes anlagt oven på endnu ikke eksisterende p-anlæg o.l. Forvaltningerne anser etableringen af den grønne struktur for afgørende, da den udgør den bærende og sammenhængende idé i hele omdannels en.
Parkeringsdækning skal være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, dog kun 1 plads pr. 800 m² for Rigsarkivets magasinfunktioner.
Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser om oprettelse af en grundejerforening. Foreningen er forpligtet til at forestå drift og vedligeholdelse af bl.a. det grønne strøg, der som nævnt skal etableres som fællesanlæg.
I Kommuneplantillægget fastlægges den aktuelle del
af T1-området syd for Tietgensbro efter planlovens bestemmelser herom til
byomdannelsesområde "Kalvebod Brygge". Byomdannelsesområdet opdeles i to
enkeltområder, hvori gælder rammerne i Kommuneplan 2001 for S2- og C2-områder gælder
med følgende særlige bestemmelser:
S2*-Bernstorffsgade:
Boligandelen kan udgøre 25 % af etagearealet i området under ét. I lokalplan
kan fastlægges bebyggelse med op til 12 etager og en bygningshøjde på op til 44
m.
C2*-
Dybbølsbro: Området kan først udbygges efter 2011, dog kan infrastrukturanlæg
herunder det grønne strøg samt underliggende konstruktioner til parkeringsanlæg
mv. etableres tidligere. I lokalplan kan fastlægges bebyggelse med op til 10 etager
og en bygningshøjde på op til 36 m.
For begge områder gælder endvidere:
at bebyggelse også kan anvendes til offentlige
arkiver og baneformål
at den maksimale bebyggelsesprocent beregnes for
områderne under ét
at friarealerne ved erhvervsbyggeri skal være af
størrelsesordenen 20 pct. af etagearealet
at friarealerne skal indgå i et sammenhængende
grønt strøg gennem områderne og kan beregnes for områderne under ét.
Høring
I forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene har Plan & Arkitektur foretaget høring af samtlige forvaltninger samt Københavns Energi, Københavns Bymuseum, Kulturministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Banedanmark, DSB og Post Danmark A/S.
Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningens 9. kontor har ingen bemærkninger til planforslagene. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at et større antal boliger i lokalplanområdet kan få indflydelse på skolesøgningen i skoledistrikt Vesterbro, men har i øvrigt ikke kommentarer til planforslagene.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker under henvisning til den aktuelle prognose for daginstitutionsbehovet i Vesterbro Bydel og til lokalplanforslagets muligheder for etablering af boliger, at det ikke kan udelukkes, at forvaltningen ønsker at etablere en daginstitution i forbindelse med områdets bebyggelse. Forvaltningen ønsker desuden mulighed for etablering af botilbud til særligt udsatte grupper efter lov om almene boliger og lov om service.
Bemærkninger
Ifølge lokalplanforslagets § 3 må der i lokalplanområdet indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og erhverv. Muligheden for at indpasse institutioner er således indarbejdet i forslaget. Lokalplanforslaget muliggør boliger i nærmere angivet omfang, herunder bl.a. boliger for særligt udsatte grupper. Boliger til denne gruppe er undtaget fra kravene til gennemsnits- og mindstestørrelser.
Kultur- og Fritidsforvaltningen bemærker, at det er væsentligt at etablere idræts- og kulturfaciliteter som en del af det grønne landskab og pladsdannelserne. Det kan være i form af en løbe- / rulleskøjterute, en amfiteaterscene, baner til boldspil, legepladser og andre decentrale og fleksible idræts- og kulturfaciliteter, der kan være til glæde for områdets beboere og erhvervsansatte. Det er også væsentligt, at de kommende stisystemer og pladsdannelser etableres med en naturlig forbindelse til Havnebadet på Havneholmen og havnefronten på Kalvebod Brygge generelt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen bemærker yderligere, at lokalplanområdet vil være særdeles velegnet for en placering af Københavns Stadsarkiv. Stadsarkivet har i dag læsesal og kontorer centralt placeret på Rådhuset, men magasiner og en tredjedel af personalet er spredt på tre adresser i byen, hvilket gør det umuligt at udnytte ressourcerne optimalt. Hertil kommer, at Stadsarkivet har en meget lille magasinreserve, og at man forudser et ekstraordinært behov for afvikling af papirarkiver i forbindelse med bl.a. den forestående strukturreform.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at et nyt stadsarkiv bør være af størrelsesordenen 4.000 m² etageareal. Det ville med fordel kunne placeres i området ved landskabsbroen over adgangstorvet, hvor det ville kunne anlægges med magasinerne under jorden. Kultur- og Fritidsforvaltningen påpeger, at nærheden til Rigsarkivet vil indebære mulighed for synergier og en fordel for publikum, der ofte pendler mellem de to arkiver.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har haft kontakt med Slots- og Ejendomsstyrelsen om et projektfællesskab om magasinbyggeriet, men planerne for Rigsarkivet var så langt fremme, at det ikke var muligt at integrere stadsarkivet i byggeplanerne.
Bemærkninger
Med hensyn til udformningen af det grønne landskab bestemmer lokalplanforslaget, at det skal anlægges som aktivitetsflader med forskellige overflader samt mindre arealer til leg og udfoldelse og dermed mulighed for etablering af idræts- og kulturfaciliteter uden, at det er et krav.
Lokalplanforslaget fastlægger et system af veje og stier, der forbinder lokalplanområdet med Bernstorffsgade mod nord og med Kalvebod Brygge mod øst via et adgangstorv placeret cirka midt i området. Med det eksisterende kryds Bernstorffsgade / Kalvebod Brygge, det kommende kryds ved adgangstorvet / Kalvebod Brygge, og en kommende rampe fra Dybbølsbro til havnepromenaden ved Fisketorvet Shopping Center opnås der gode forbindelser til Kalvebod Brygge generelt og til "Havneruten", Havneholmen og havnebadet og - når den kommende stibro, formentlig i begyndelsen af 2006, er etableret - ligeledes til Islands Brygge.
Lokalplanområdet kan være egnet for en placering af Københavns Stadsarkiv, og lokalplanforslagets anvendelsesbestemmelser åbner mulighed for arkivfunktioner i hele lokalplanområdet. Eftersom der ikke foreligger et konkret forslag til etablering af Stadsarkivet i området, indeholder lokalplanforslaget ikke detaljerede bestemmelser herom. Et eventuelt kommende nyt stadsarkiv må derfor enten indpasses i den bebyggelse som lokalplanforslaget aktuelt muliggør, eller fastlægges i forbindelse med supplerende lokalplan for område IV.
Københavns Bymuseum oplyser vedrørende arkæologiske interesser, at lokalplanområdet ligger i en del af kommunen, som ikke tidligere har været undersøgt arkæologisk. Bymuseet kan, jf. museumsloven § 26, stk. 2, tilbyde en arkæologisk forundersøgelse, der bør igangsættes i så god tid, at en egentlig arkæologisk undersøgelse kan gennemføres, inden byggeri i området påbegyndes. Derved undgås standsning af jordarbejderne, jf. museumsloven § 27, stk. 2.
Da udsigten til havneløbet fra Vesterbro og Indre By allerede er begrænset på grund af byggeriet langs Kalvebod Brygge, mener Bymuseet ikke, at vinderforslaget fra Lundgaard & Tranberg vil forringe udsigten yderligere, selvom bygninger i op til 12 etager vil have en aflukkende effekt. Bymuseet er tilfreds med, at man har valgt forslaget med den laveste bygningshøjde. Bymuseet finder det problematisk, at den maksimale bygningshøjde i den fremsendte redegørelsesindstilling er 44 m, når vinderforslagets maksimale højde i bilag 4 angives til 40 m. Bymuseet finder det landskabelige grønne bånd interessant og opfordrer til, at adgangsforholdene for cyklister og gående forbedres for eksempel ved lette gangbroer, som kan sikre ubrudt adgang fra Vesterbros boligområder til det grønne bånd og til havnefronten.
Bymuseet ønsker fortsat jernbaneklubbens tilstedeværelse i området og ønsker desuden bibeholdt et stykke jernbanespor, sveller, sporskifter eller lignende som fortællende elementer, ligesom der eventuelt kan placeres en togvogn eller lignende på sporene til brug for kiosk, informationsformidling m.v. I den videre planlægning bør resten af baneterrænet medtænkes, så det også fremover er muligt at aflæse den vigtige kulturhistorie om jernbanetiden. Her tænkes især på banetypiske enkeltbygninger, remiser og værksteder samt boligområdet ved Otto Busses Vej.
Bemærkninger
Bymuseets bemærkninger om arkæologisk forundersøgelse og muligheden for standsning af jordarbejder er indarbejdet i kommentarer af generel karakter til lokalplanforslaget, jf. bilag 1.
DSB, Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen udskrev i 2004 parallelle opdrag om en helhedsplan for godsbanearealet. De 4 indkomne forslag blev vurderet af et Rådgivende Udvalg, hvis indstilling er ovennævnte bilag 4 til forvaltningernes redegørelse til udvalgene. Denne indstilling indeholder en sammenligning af maksimale bygningshøjder i de 4 forslag. Den maksimale bygningshøjde i Lundgaard & Tranbergs forslag var på daværende tidspunkt 40 m. I forbindelse med det videre arbejde er forslaget blevet bearbejdet og ændret blandt andet med hensyn til den maksimale bygningshøjde, der således i redegørelsen og lokalplanforslaget er fastsat til 44 m.
Med hensyn til cyklisters og gåendes adgang til havnefronten henvises til bemærkningerne til Kultur- og Fritidsforvaltningens henvendelse.
Med hensyn til jernbaneklubben, der lejer lokaler af DSB i fundamentet til bygningen KB38, og med hensyn til bevarelsen af jernbanespor, sporskifter m.v. bemærkes, at en virkeliggørelse af lokalplanforslagets bebyggelsesplan og etableringen af det grønne landskab forudsætter, at hele lokalplanområdet ryddes for spor m.v. og for bebyggelse bortset fra KB32.
Lokalplanforslagets bebyggelsesplan og grønne landskab åbner mulighed for at etablere en god sammenhæng med de store banearealer syd for Dybbølsbro - herunder boligområdet, værkstederne m.v. ved Otto Busses Vej.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Miljøkontrollen har i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan foretaget beregninger og vurderinger af trafikstøj fra de tilgrænsende veje og banearealer, herunder en foreløbig vurdering af togstøj fra en eventuel kommende stationsterminal ved Dybbølsbro.
Det vurderes på dette grundlag, at det med en
hensigtsmæssig disponering - placering af byggeri og udearealer samt indretning
af lejligheder - er muligt at overholde grænseværdierne for trafikstøj for
boliger. Det nævnes i denne forbindelse, at Klargøringscentret har en positiv
afskærmende virkning for banestøjen, og at det hævede grønne strøg kan medvirke
til, at trafikstøjbelastningen på størstedelen af det fremtidige hævede terræn
er mindre end den vejledende grænseværdi på 55 dB(A).
Miljøkontrollen har endvidere vurderet miljøbelastninger fra Kødbyens Maskincentral og fra DSBs klargøringscenter på baneterrænet.
Det centrale ammoniakkøleanlæg i Kødbyens Maskincentral er blevet renoveret i 2004. På denne baggrund er sikkerhedsafstanden fra anlægget til boliger reduceret fra 300 m til 200 m, og vil dermed ikke begrænse anvendelsesmulighederne i lokalplanområdet.
For klargøringscentret vurderes det på det foreliggende grundlag, at centret i sig selv med den nuværende aktivitet ikke vil give anledning til væsentlige støjgener i lokalplanområdet, samt at det i givet fald er teknisk muligt at støjdæmpe både ventilationssystemet og støj fra indendørs aktiviteter. Derimod kan det blive svært helt at overholde grænseværdien på 40 dB om natten ved boliger fra den virksomhedsstøj, som til- og frakørsel af tog (rangering) til centret giver anledning til.
Miljøkontrollen udtaler sig herudover om miljørigtigt byggeri, jordforurening, håndtering
af jord og grundvand, regnvand, og affaldsbehandling.
Bemærkninger
Miljøkontrollens udtalelse er indarbejdet i afsnittet om "Baggrund for planforslagene" og i afsnittet om "Forholdet til øvrig planlægning og lovgivning" i bilag 1.
Københavns Energi har bemærket, at DSB ifølge den fremsendte redegørelsesindstilling forudsætter, at aktive, blivende ledninger i lokalplanområdet lægges om i forbindelse med udviklingen af området, og at fjernvarmeledningerne på Kulbroen (en hovedledning for varmt vand og en hovedledning for damp) graves ned på strækningen mellem Kalvebod Brygge og Banedanmarks areal, ligesom Kulbroen fjernes på samme strækning.
KE har 3 store afløbsledninger (ca. 130 år gamle murede tunnelledninger) i området, der anvendes i forbindelse med kraftige regnskyl, samt de nævnte fjernvarmeledninger på Kulbroen. KE tillader normalt ikke, at kloakledninger overbygges, dels fordi man skal kunne komme til ledningerne, dels fordi disse kan være fulde af vand, hvorfor trykket er meget højt. Der har været møder med DSB om ledningerne, og det er KE´s ønske at søge ledningerne friholdt for nybyggeriet, herunder ved at flytte den syd for Rigsarkivet planlagte vej 20 m længere mod syd, hvorved en af afløbsledningerne ville kunne ligge i vejlinien.
KE oplyser, at de forudsatte ledningsomlægninger vil være meget indgribende og vil koste i størrelsesordenen 80 – 100 mio. kr. for fjernvarmeledningerne og 150 – 200 mio. kr. for afløbsledningerne, samt at spørgsmålet om KE´s rettigheder over arealerne er uafklarede i forhold til grundejeren, DSB. KE må derfor tage forbehold med hensyn til de betydelige omkostninger, der er forbundet med ledningsomlægningerne samt for tinglysning af deklarationer i forbindelse med salg af arealerne.
Endelig gør KE opmærksom på fordelene ved anvendelse af bygas under henvisning til bygasledningerne i Kalvebod Brygge og Bernstorffsgade.
Bemærkninger
Den ene store afløbsledning ligger ca. 20 m syd for lokalplanforslagets grænse mellem område II og III. Adgangen til denne ledning vil blive sikret i lokalplanforslaget ved at flytte den planlagte vej syd for Rigsarkivet som ønsket af KE.
Den anden store afløbsledning - der er fundament for Kulbroen over baneterrænet med ovennævnte fjernvarmeledninger - og den tredje store afløbsledning ca. 40 m syd for Dybbølsbro ligger i underområde IV, hvor byomdannelsen først kan igangsættes efter 2011 i henhold til kommuneplantillæggets rækkefølgebestemmelser. Det er på grund af de store omkostninger målet at undgå omlægning af ledningerne ved at indpasse disse i parkeringsanlæg, som udformes således, at der sikres adgang til afløbsledningerne. DSB har endvidere igangsat overvejelser om mulighederne for at indpasse eller indkapsle Kulbroen (og fjernvarmeledningerne) i det grønne strøg gennem byomdannelsesområdet.
Det har været overvejet, om adgangstorvet kunne rykkes ca. 50 m længere mod sydvest og dermed følge Kulbroen. Dette ville imidlertid betyde, at der skulle gribes ind i rampekonstruktionen ved Dybbølsbro, hvilket vil gøre rampen stejlere og indkørslen til adgangstorvet mere brat. Dette kan ikke anbefales ud fra et trafikalt synspunkt.
Lokalplanforslaget forudsætter, at der tinglyses fornødne deklarationer vedrørende sikring mv. af ledninger i området. Forholdet imellem DSB som grundejer og KE som ledningsejer, herunder hvem der skal afholde eventuelle omkostninger til en flytning af ledningerne, kan ikke reguleres i lokalplan.
Trafikstyrelsen bemærker, at styrelsen vil finde det kritisk, hvis planerne for udviklingen af lokalplanområdet lægger areal- og miljømæssige hindringer i vejen for muligheden for udvidelse af Hovedbanegården. Trafikstyrelsen har fremsendt et notat om alternative løsningsmodeller for kapacitetsudvidelser mellem København og Ringsted, hvor udvidelse af Hovedbanegården indgår som et nødvendigt element.
Notatet belyser, hvordan udviklingsplanerne for lokalplanområdet arealmæssigt passer sammen med en udbygning af Hovedbanegården, som kan blive aktuel ved en udvidelse af banekapaciteten mellem København og Ringsted. Der redegøres for 5 udvidelsesløsninger: 4 modeller, som er udarbejdet til København og Ringsted projektet i 1998/99, og en ny model med en terminalstation ved Dybbølsbro.
A. 2 nye perronspor sydøst for Tietgensgade i form af en udbygning og forlængelse af den nuværende perron ved spor 26. Dette vil betyde omlægning af en stor del af sporanlægget mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro og fjernelse af det nuværende klargøringscenter. Det vurderes, at denne udbygning – med en anlægsudgift på ca. 1 mia. kr. - ikke giver problemer i forhold til byudviklingen af lokalplanområdet.
B. Satellitbanegård i det tidligere godspakhus. Denne plan kolliderer med etablering og indretning af Rigsarkiv sammesteds og anses for bortfaldet.
C. 4 nye perronspor, forplads og banegårdshal syd for Tietgensgade på et stort brodæk over de eksisterende spor. Det over 400 m lange brodæk afsluttes ved klargøringscentret, hvorfra togene fortsætter via en rampe ned på godsbaneterrænet og under Dybbølsbro. Denne udbygning - med en anlægsudgift på ca. 1,9 mia. kr. - berører en relativt smal arealstribe i lokalplanområdet syd for Rigsarkivets magasinbygninger. Trafikstyrelsen udelukker ikke, at baneanlægget kan placeres uden for lokalplanområdet med mindre ændringer.
D. 4 nye perronspor i tunnel under Bernstorffsgade med tilkørsel via en rampe, der starter ved klargøringscentret, og en tunnel under postterminalen og hovedpostkontoret. Denne udbygning - med en anlægsudgift på ca. 2,6 mia. kr. - berører et mindre areal i lokalplanområdet syd for Rigsarkivets magasinbygninger. Det vil måske være muligt at forlænge tunnelstrækningen således, at den går ind under DSB´s arealer samtidig med at sporene drejes, men det vil medføre en betydelig forhøjelse af anlægsudgiften.
E. En ny terminalstation med 4 perronspor under Dybbølsbro med forbindelse til S - togsnettet via Dybbølsbro Station og vejadgang fra den planlagte vej langs baneterrænet fra Bernstorffsgade. En stor del af sporene påregnes overdækket med forhal og forplads, som kan integreres i den planlagte byomdannelse omkring Dybbølsbro. Denne baneudbygning - med en skønnet anlægsudgift på størrelsesorden 1,5 mia. kr. - berører ikke lokalplanområdet arealmæssigt.
Bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at der har været afholdt møde med Trafikstyrelsen, hvor det blev aftalt at samarbejde om projekterne i området, herunder at Københavns Kommune orienterer om de støjberegninger, der gennemføres i forbindelse med lokalplanarbejdet.
Forvaltningerne skønner, at de mindre arealkonflikter mellem lokalplanområdets afgrænsning og de skitserede baneanlæg i løsningsmodel C og D kan løses ved mindre korrektioner af baneanlæggenes linieføringer. På denne baggrund vurderes det, at de skitserede muligheder for eventuel udbygning af kapaciteten på Hovedbanegården ikke kolliderer arealmæssigt med lokalplanforslaget, herunder den fastlagte vej langs banearealerne i den nordvestlige afgrænsning af planområdet.
Miljøkontrollens støjberegninger omkring den nuværende togtrafik viser, at grænseværdien på 60 dB(A) ved boliger i lokalplanområdet kun overskrides i få tilfælde, og at ingen bygningsfacader belastes med mere end 65 dB(A). En skønsmæssig beregning af støjen ved en eventuel ny terminalstation ved Dybbølsbro tyder endvidere på, at stationen - med en gennemsnitlig timetrafik på 12 tog - ikke vil give anledning til væsentlige støjbelastninger i byomdannelsesområdet.
Umiddelbart skønnes det heller ikke, at klargøringscentret vil give anledning til væsentlige støjgener i byudviklingsområdet. Derimod kan det måske blive svært helt at overholde grænseværdien om natten ved boliger fra den virksomhedsstøj, som til- og frakørsel af tog (rangering) til centret giver anledning til.
DSB tilkendegiver i brev af 12. januar 2005 sin fulde tilslutning til helhedsplanen for godsbanearealet, som den er skitseret i redegørelsesindstillingen, men præciserer, at DSB ikke kan acceptere, at der i kommuneplantillægget fastlægges rækkefølgebestemmelser for lokalplanområdet om, at område IV først vil kunne byudvikles efter år 2011.
Forvaltningerne har efterfølgende bedt DSB overveje, om det er muligt allerede nu at konkretisere byggeønskerne for område III og IV således, at byggeretsgivende lokalplan kan tilvejebringes for hele lokalplanområdet med det samme.
DSB har, som det fremgår af breve af 5. og 12. april 2005, overvejet kommunens forslag om at fastlægge byggeretsgivende bestemmelser i hele lokalplanområdet for således at smidiggøre udbygningen af området, herunder mulighed for på et tidligere tidspunkt at få etableret det landskabelige strøg i sin fulde udstrækning.
Det bemærkes, at forslaget vækker betænkelighed hos DSB, da område IV forudsættes at være bufferareal, mens område I og II udbygges, herunder til byggepladsareal, personaleparkering, plads for nedknusning af betonkonstruktioner og som jorddepot til senere brug for landskabsstrøget. Der er således en række teknisk-funktionelle begrundelser for at afvente udviklingen af område IV, til byggearbejderne i område I og II er afviklet.
DSB stiller sig desuden tvivlende over for, om det vil være muligt i løbet af få måneder at have et troværdigt grundlag for udbygningen af område IV. Det bemærkes, at flere bygherrer har spurgt til byggemulighederne i område IV, men at der på grund af overvejelser om tidsrækkefølge ikke er indledt forhandlinger om konkrete byggerier, og lokalplangrundlaget skulle således udvikles i et samarbejde mellem kommune, DSB og rådgivere alene. Det er DSB's erfaring, at der kommer mere robuste planer med et tæt samarbejde med bygherrer. Endelig gør DSB opmærksom på, at en parkeringsnorm på 1 plads pr. 200 m² etageareal er utilstrækkelig, og foreslår en parkeringsmodel, der tager højde for de enkelte underområders anvendelse.
I forbindelse med indstillingen til
DSB anfører i skrivelse af 13. maj 2005, at ovennævnte forhold er blevet konkretiseret ved forhandlingerne af grundkøbsaftaler om områderne I og II. De retningslini er, der nu foreligger, vil blive gældende i alle efterfølgende aftaler om overdragelse af byggegrunde inden for helhedsplanens område.
DSB er i den forbindelse indstillet på, at ejendommene afhændes på en sådan måde, at det grønne strøg med stier og broanlæg løbende etableres som funktionelt og æstetisk sammenhængende elementer, og at DSB, i det omfang man har adkomst til arealerne, selv vil forestå etableringen af de manglende strækninger, evt. som midlertidige anlæg i form af interimistiske ramper og broer, fordi der senere skal placeres byggeri "under" arealerne.
DSB kritiserer fortsat rækkefølgebestemmelsen, der indebærer, at område IV først kan aktiveres efter 2011, hvilket i praksis betyder, at det grønne strøgs forlængelse til Dybbølsbro først kan komme området og naboområderne til gavn efter 2016.
DSB opfordrer Københavns Kommune til at muliggøre en udvikling af område IV fra Dybbølsbro og nordpå. Under forudsætning af et gunstigt marked for byggeri kunne det samlede grønne strøg være en realitet om 6-8 år.
Da rækkefølgebestemmelsen for område IV også vedrører forrentningen af DSBs store initialomkostninger til rydning, ledningsomlægning og ny infrastruktur, udelukker DSB ikke en senere indsigelse til planforslagene.
Bemærkninger
I redegørelsesindstillingen, som DSB har haft til udtalelse, er der på linie med det foreliggende forslag til Kommuneplan 2005 forudsat fastlagt rækkefølgebestemmelser, der betyder, at udbygningen af lokalplanens område IV først kan påbegyndes efter 2011.
På baggrund af DSB's bemærkninger har forvaltningerne fastholdt bestemmelsen i kommuneplantillægget om, at område IV først vil kunne udbygges efter 2011, og lokalplanen forudsætter derfor supplerende lokalplan for dette område. Der åbnes dog i planforslagene mulighed for, at infrastrukturanlæg, herunder dele af det grønne strøg samt underliggende konstruktioner til parkeringsanlæg mv., etableres tidligere. Skulle der blive mulighed for at udvikle område IV med ny bebyggelse inden 2011, vil forvaltningerne være åbne over for en anbefaling af et ændret plangrundlag, der muliggør dette.
Som anført i beskrivelsen af lokalplanforslaget anser forvaltningerne etablering af den grønne struktur for afgørende, da den udgør den bærende og sammenhængende idé i hele omdannelsen. Landskabsstrøget fastlægges derfor som fællesanlæg for hele området. . Med DSBs brev af 13. maj 2005 finder forvaltningerne, at anlægget af det grønne strøg i sin helhed er sikret så vidt det er muligt. Forvaltningerne vil i øvrigt fortsætte dialogen med DSB, Kulturministeriet samt Slots- og Ejendomsstyrelsen om en etapevis etablering.
Vedrørende den foreslåede øgning af den tilladte
parkeringsdækning skal bemærkes, at det i den forudgående høring om
byomdannelse af den tidligere godsbanegård og i redegørelsesnotatet til BTU og
ØU om planforslagene herfor som udgangspunkt for planlægningsarbejdet er foreslået
en parkeringsdækning i størrelsesordenen 1 plads pr. 200 m² etageareal og 1
plads pr. 800 m² magasiner - svarende til ca. 750 parkeringspladser i hele
området. Baggrunden herfor var den nære tilknytning til Hovedbanegården og
Dybbølsbro Station.
På baggrund af drøftelserne i
Lokalplanforslaget åbner herefter mulighed for, at parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen og ikke må overstige 1 plads pr. 100 m², dog kun 1 plads pr. 800 m² etageareal for Rigsarkivets magasinfunktion, svarende til at der ved fuld udbygning af arealet højst kan etableres ca. 1.500 pladser, dog afhængig af magasinernes endelige størrelse.
Kulturministeriet udtrykker sin glæde over det gode samarbejde med DSB, Kommunen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen og noterer, at lokalplanforslaget muliggør, at det tidligere godsbanehotel KB32 kan forhøjes med yderligere 1 til 2 etager i tilfælde af en senere samling af Rigsarkivets og Landsarkivet for Sjællands publikumsfaciliteter i området, hvilket er en afgørende forudsætning herfor.
Ministeriet bemærker, at behovet for parkeringspladser til Rigsarkivet m.v. primært er knyttet til en eventuel senere samling af publikumsfaciliteterne på godsbaneterrænet, og at disse skal kunne etableres med nær tilknytning til Rigsarkivet.
Ministeriet er enigt i, at Rigsarkivets forbindelsesbygning integreres i det grønne strøg, men forudsætter en stor fleksibilitet med hensyn til den nærmere udformning heraf.
Bemærkninger
Forvaltningerne er enige i, at behovet for parkeringspladser primært er knyttet til Rigsarkivets administrative og publikumsorienterede funktioner og derfor til en senere fase. Parkeringskravet i lokalplanforslaget er 1 parkeringsplads pr. 800 m² magasinfunktion for Rigsarkivet, og dermed er parkeringskravet til første fase meget beskedent. I øvrigt muliggør lokalplanforslaget i mindre omfang parkering på terræn, herunder ca. 55 pladser langs KB32 mod Kalvebod Brygge. Rigsarkivet kan ved en senere udbygning tilvejebringe/erhverve parkeringspladser i de øvrige underområder.
Med hensyn til det grønne strøg henvises til bemærkningerne ovenfor til DSB's udtalelse og nedenfor til Slots- og Ejendomsstyrelsens udtalelse.
Slots- og Ejendomsstyrelsen oplyser, at Rigsarkivprojektet skal udbydes som offentligt-privat partnerskab (OPP-projekt). Projektets endelige udformning er således ikke kendt endnu, og det er derfor af afgørende betydning, at det ikke detailreguleres i lokalplanforslaget. Styrelsen foreslår, at magasinbygningernes maksimale højde fastsættes til 20 m, og forudsætter, at parkeringsarealer, som etableres under det grønne strøg i delområde II, ikke medregnes i bebyggelsesprocenten, jf. bygningsreglementet BR95, samt at magasinbygningernes etageareal beregnes i forholdet 1:1. Styrelsen går ud fra, at det grønne strøg over mellembygningen mellem magasinbygningen og KB32 samt arealerne foran KB32 opfylder det samlede krav til friarealer for område II. Endvidere forudsættes det, at det grønne strøg i område II kan baseres på lette elementer, at arealerne etableres som ekstensive arealer med ensartet beplantning, og at det grønne strøg først etableres, når magasinbygningerne og de tilstødende anlæg i område I og III er etableret.
Slots- og Ejendomsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget tilkendegivet, at der kun er behov for 1 plads pr. 200 m² etageareal ved Rigsarkivet, og kun 1 plads pr. 800 m² for magasinerne.
Bemærkninger
Lokalplanforslaget fastlægger et byggefelt og maksimums- og minimumskrav vedrørende udformningen af Rigsarkivets magasinbygninger med hensyn til højde og bredde, og herudover er magasinbygningerne omfattet af lokalplanforslagets generelle krav til den ydre udformning af bebyggelsen i lokalplanområdet. Inden for disse rammer er der frihed til at detailudforme arkivbygningerne. Maksimumshøjden for magasinbygningerne er 20 m som ønsket af Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Rigsarkivets etageareal beregnes efter bygningsreglementets regler. Det betyder, at rum, bortset fra trapper, elevatorskakte og lign., der går gennem flere etager, kun medregnes til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. For Rigsarkivet betyder det, at magasinerne, der har et stort volumen, i det omfang, de er uden etageadskillelse, kun indgår i etagearealet og bebyggelsesprocenten med én etage.
Ifølge lokalplanforslaget kan der, udover det i henhold til den maksimale bebyggelsesprocent mulige etageareal, etableres indtil 1.500 parkeringspladser under det landskabelige strøg.
Isoleret set rummer område I og II ikke tilstrækkeligt friareal til de funktioner, der skal være i områderne. Ifølge lokalplanforslaget medregnes imidlertid andele af det fælles grønne strøg i friarealet og ved fuld udbygning er det samlede friareal i lokalplanområdet tilstrækkeligt i forhold til bebyggelsesmulighederne. Der er herved lagt til grund, at der etableres friareal svarende til 20 pct. af det eksisterende etageareal i KB32, selv om kravet formelt kun kan stilles til nybyggeri i henhold til lokalplanen.
Beplantningen af det grønne areal skal tilpasses forholdene det pågældende sted, herunder de konstruktioner, som beplantningen placeres på, og skal variere ikke mindst under hensyn til, om det ligger på massiv jord eller på et dæk over arkiv, garage mv. En ekstensiv beplantning med græs eller lignende er ikke tilstrækkelig.
Med hensyn til parkering henvises til
bemærkningerne til det af DSB fremsatte ønske om en højere parkeringsdækning i
lokalplanområdet.
Banedanmark oplyser på forvaltningens forespørgsel, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at lade tilgrænsende sporareal ejet af Banedanmark indgå i lokalplanområdet, da sporarealet fortsat anvendes til sit egentlige formål.
Banedanmark bemærker, at Miljøstyrelsens "Vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner" skal indarbejdes i lokalplanen, og at det skal påregnes, at naboarealet til jernbanen vil blive pålagt en "El-servitut" om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på DSB´s hovedstrækninger og en "rysteservitut".
Banedanmark oplyser, at det tidligere godshotel KB32 rummer:
· Driftscentralen for Ringbanen og Frederikssundsfingeren, hvor der frem til ultimo 2006 vil blive etableret en driftscentral for hele S-banenettet kaldet DIC-S
· Driftscenter Danmark, der styrer trafik udenfor S-banen fra Odense og østover og koordinerer trafikken på alle Banedanmarks strækninger undtagen S-banen
· Kørestrømscentralen, der styrer og overvåger forsyningen af kørestrøm til elektrificerede strækninger i hele landet.
På grænsen til lokalplanområdet ligger:
· & nbsp; Kommandoposten for Hovedbanegården med sikringsanlæg for Hovedbanegården, Kystbanen og strækningerne til Glostrup og Malmø
· Den nuværende forældede og særdeles sårbare driftscentral for S-banen, som vil blive afviklet frem til ultimo 2006.
Mellem disse funktioner indbyrdes samt som forbindelser til banenettet i øvrigt ligger et stort antal kabelføringer flere steder gennem lokalplanområdet, ligesom der er forbindelser til blandt andet alarmcentral.
Banedanmark påpeger, at de væsentlige nedrivningsarbejder i lokalplanområdet vil kunne skade vitale lednings- og kabelforbindelser, ligesom anlæggene i området er følsomme overfor støv- og vibrationer fra nedrivningen. Dette gælder særligt den nuværende driftscentral for S-banen, hvor vibrationer vil kunne forårsage skader, der vil kunne stoppe S-togs driften i længere perioder. Situationen er kun lidt bedre for de relæstyrede anlæg, hvor især sikringsanlæggene for Hovedbanegården, Kystbanen og Glostrup er truede. Banedanmark er i gang med at fastlægge tiltag, der kan reducere risikoen for skader, men uanset indsatsen kan skader, der vil lamme driften af Hovedbanegården i længere perioder, ikke elimineres.
I forbindelse med selve bygge- og anlægsarbejderne vil den værste fase formentlig være spunsningen til de nye magasiner til Rigsarkivet, på grund af de vibrationer og stød, der opstår i forbindelse hermed. Et specielt problem er forbundet med påbygning af yderligere etager på KB32, hvor især Driftscenter Danmark vil være udsat. Banedanmark oplyser, at det er vanskeligt at lave indgreb i anlæggene for at beskytte imod disse påvirkninger, idet de i sig selv er en tilsvarende trussel mod jernbanedriften.
Banedanmark bemærker videre, at både en arbejdsvej og en blivende vej fra Bernstorffsgade langs Rigsarkivet og forbi Kommandoposten vil være en trussel mod anlæggene i Kommandoposten på grund af vibrationer, støv og støj. Endelig peges der på en øget risiko for terror, idet ovennævnte anlæg i KB32 er placeret i en bygning der får offentlig adgang og læsesale, og da kommandoposten kommer til at ligge ved offentlig vej med gennemgående trafik.
På denne baggrund indstiller Banedanmark:
at der ikke gives tilladelse til nedrivningsarbejder før i begyndelsen af 2007, hvor det mest sårbare anlæg er afviklet
at der gives tid til et grundigt afklarings- og forberedelsesarbejde, der skal sikre de berørte anlæg i den grad, det er muligt
at byggefelterne for magasinbygninger rykkes længere væk fra kommandoposten
at der ikke etableres en offentlig vej mellem kommandoposten og magasinerne
at der indbygges en terrorsikring i projektet for KB32 mellem områder med offentlig adgang og områder af vital betydning for jernbanedriften.
Bemærkninger
Forvaltningen tager til efterretning, at Banedanmark ikke ønsker at afgive areal til lokalplanområdet.
Lokalplanforslaget indeholder en paragraf om foranstaltninger mod forureningsgener, der i en kommentar henviser til Miljøstyrelsens vejledninger om trafikstøj og om støj og vibrationer fra jernbaner.
Med hensyn til de omtalte el- og rysteservitutter bemærkes, at lokalplanforslaget ikke regulerer disse forhold. I øvrigt henledes opmærksomheden på den kommende ca. 20 m brede vej langs lokalplanområdes vestlige grænse, der vil adskille den kommende bebyggelse i lokalplanområdet fra jernbanearealet.
Til Banedanmarks indstilling bemærkes, at det ikke kan undgås, at nedrivnings- og øvrige bygge- og anlægsarbejder i området samt den fremtidige trafik vil give anledning til gener fra støv og vibrationer.
Når der foreligger en endeligt vedtaget og bekendtgjort lokalplan (formentlig primo november 2005), kan nedrivningsarbejderne igangsættes 4 uger efter anmeldelse herom til kommunen, jf. bygningsreglementet. Kommunen kan således ikke hindre, at nedrivningsarbejderne påbegyndes inden 2007, medmindre lokalplanarbejdet sættes i stå, men det vil betyde, at Rigsarkivet ikke kan tages i brug i 2008 som ønsket af Staten. Af samme årsag er det ikke muligt at afvente et afklarings- og forberedelsesarbejde som ønsket af Banedanmark. Forvaltningerne har i øvrigt forstået, at DSB og Banedanmark er i gang med et grundigt afklarings- og forberedelsesarbejde omkring den fremtidige byomdannelse i området med henblik på at tilrettelægge nedrivnings- og byggearbejder i området således, at de berørte driftsanlæg beskyttes i fornøden grad, og at bl.a. etableringen af Rigsarkivets magasinbygninger mm. kan gennemføres inden for den planlagte tidsplan.
Byggefeltet for Rigsarkivet i område II kan ikke rykkes på grund af arealkravene til magasinbygningerne, og fordi disse skal bygges sammen med KB32, hvis nederste etage skal indrettes til støtte- og betjeningsfunktioner for magasinbygningerne. Beslutter Staten sig for en fase II, skal yderligere arealer i KB32 inddrages til arkivformål, ligesom der eventuelt skal bygges 2 ekstra etager på KB32.
Det er nødvendigt at etablere den kommende vej langs lokalplan områdets nordvestlige grænse allerede for at give vejadgang til Rigsarkivet samt Post Danmarks parkeringsarealer. Hertil kommer hensynet til de kommende bebyggelser i områderne III og IV og en mulig kommende forlængelse af vejen til Vasbygade. I øvrigt bemærkes, at der allerede i dag er bl.a. lastbiltrafik i området nær Kommandoposten til Post Danmarks parkeringsareal bag postterminalen.
Med hensyn til en terrorsikring af KB32, for så vidt angår områder med offentlig adgang og områder af vital betydning for jernbanedriften, bemærkes, at lokalplanen ikke kan regulere selve indretningen af bygningen.
Post Danmark A/S oplyser, at en meget stor del af postproduktionen øst for Storebælt finder sted i Post Danmarks bygninger på ejendommen matr. nr. 1654 Udenbys Vester Kvarter nord for lokalplanområdet. En meget stor del af al til- og frakørsel til Post Danmark foregår via en eksisterende vej i lokalplanområdet til et areal nord for lokalplanområdet, der tilhører DSB og anvendes af Post Danmark som parkerings og tilkørselsplads.
Det understreges, at lokalplanen ikke på nogen måde bør kunne hindre Post Danmarks til- og frakørselsforhold til området, ligesom der skal være mulighed for tilkørsel til parkeringspladsen og tilstrækkelig manøvreplads for Post Danmarks lastbiler (der forventes i fremtiden at blive 25 m lange). Post Danmark henleder i den forbindelse opmærksomheden på 2 deklarationer, som man forventer lokalplanforslaget respekterer.
Bemærkninger
Lokalplanforslaget fastlægger en vej langs lokalplanområdets nordvestlige grænse, der mellem Post Danmarks ejendom og Rigsarkivets magasinbygninger anlægges med et tværsnit på 20 m. Ovennævnte parkeringsareal vil få ind- og udkørsel til den kommende vej, jf. lokalplantegning nr. 3. Vejen vil give Post Danmark lige så gode adgangsforhold, som man har i dag.
Ovennævnte deklarationer er tinglyst efter krav fra Bygge- og Teknikforvaltningen som betingelse for tilladelse til udstykning af postterminalgrunden som en selvstændig ejendom. Bygge- og Teknikforvaltningen henholdsvis Københavns Energi er påtaleberettigede.
Den ene af de omtalte deklarationer vedrører både Post Danmarks ejendom og umatrikulerede jernbanearealer tilhørende DSB, hvoraf en del er beliggende inden for lokalplanområdet. Ifølge deklarationen skal ny bebyggelse på jernbanearealerne – det vil blandt andet sige lokalplanområdet – holdes i en afstand på mindst 5 m fra postterminalbygningens facader (i skel) med vinduer. Tilsvarende skal ny bebyggelse på jernbanearealerne respektere en bestemmelse i Bygningsreglement 1995, der regulerer en bebyggelses højde og afstand til skel (3 m + 0,8 x afstand til skel). Bestemmelsen gælder dog kun inden for et bælte på 20 m fra Post Danmarks ejendom. Endelig er der en bestemmelse om opretholdelse af adgangsvej til brug for brandvej samt bestemmelse om kloakledninger.
Med hensyn til deklarationens bestemmelser om afstand og højder bemærkes, at ovennævnte kommende vej og det 20 m brede bælte vil være sammenfaldende, og at lokalplanforslagets byggefelter i område I og II alle ligger mere end 20 m fra skellet til Post Danmarks ejendom. Den kommende vej vil også kunne fungere som brandvej. Der er således ikke en konflikt imellem lokalplanforslaget og deklarationen. For en ordens skyld bemærkes, at en lokalplan kan tilsidesætte byggereglementets bestemmelser om blandt andet højder og afstand til skel.
Den anden af de omtalte deklarationer omhandler en kloakledning henover Post Danmarks ejendom matr. nr. 1654 Udenbys Vester Kvarter. Deklarationen berører ikke lokalplanområdet og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Lov om
miljøvurdering
Den 21. juli 2004 trådte lov om miljøvurdering af planer og programmer i kraft, jf. indstilling om delegation af screening i henhold til miljøvurderingsloven, som Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 9. december 2004 (BR 608/04).
Et kriterium for, om planer er omfattet af denne lov, er blandt andet tidspunktet for igangsætningen af udarbejdelsen af planerne.
Hermed er udarbejdelsen af planerne igangsat før lovens ikrafttræden, og de er derfor ikke omfattet af loven.
Miljøvurdering
Indstillingen er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste vedrørende miljøvurdering af indstillinger og er vurderet i forhold til de opstillede målsætninger på denne positivliste og i forhold til Agenda 21-planen for 2004 – 2007.
I relation til målsætningen om et bæredygtigt by- og transportmønster bemærkes, at lokalplanområdet er stationsnært beliggende med en afstand på 500 - 1.000 m til Københavns Hovedbanegård målt fra henholdsvis pladsen ved Bernstorffsgade og fra Dybbølsbro til Tietgensbro. Fra den sydlige del af lokalplanområdet er der via Dybbølsbro umiddelbar adgang til Dybbølsbro Station.
I relation til målsætningen om at styrke og forny det grønne i byen og i relation til målsætningen i Agenda 21-planen om, at der i forbindelse med planer skal tages stilling til, hvordan bl.a. nye grønne områder og forbindelser kan etableres, bemærkes, at lokalplanforslaget fastlægger et ca. 4,5 ha stort grønt landskabeligt strøg, der vil gå igennem hele lokalplanområdet fra nordøst til sydvest og blive udformet som et bakkelandskab med varieret beplantning.
I relation til målsætningen om adskillelse af miljøfølsomme og miljøbelastende aktiviteter bemærkes, at der ligger et klargøringscenter for tog på banearealet. Miljøkontrollen vurderer, at støj fra ventilation og indendørs aktiviteter ikke er væsentlige i forhold til lokalplanområdet, og at de i givet fald vil kunne afhjælpes ved støjdæmpning, isolering og ved ændringer i driftsmønstret. Virksomheden kan reguleres via miljøbeskyttelsesloven. Støj ved rangering af tog fra og til centret vurderes at overholde grænseværdierne i dag- og aftentimerne i forhold til kommende boliger i lokalplanområdet. Det kan ikke udelukkes, at natgrænseværdierne vil blive overskredet.
I relation til samme
målsætning bemærkes om ammoniakanlægget i Maskincentralen i Hvide Kødby, at der
i 2004 er foretaget forskellige ændringer og forbedringer af anlægget således,
at sikkerhedsafstanden nu bør sættes til
I relation til målsætningen om, at maksimalt 35.000 boliger i København i år 2010 er belastet med over 65 dB(A), og at støjniveauet i boligerne højst må være 30 dB(A) bemærkes, at trafikstøjbelastningen er 70 dB(A) langs Bernstorffsgade, 72 dB(A) langs Kalvebod Brygge og 66 dB(A) på Dybbølsbro. Støjbelastningen i området fra jernbanen ligger overvejende på 55 – 62 dB(A). Miljøkontrollen vurderer vedrørende støjforholdene i område III og IV, at det er muligt at sikre støjhensynet, hvis området ved placering af bebyggelse og ved landskabelig bearbejdning udformes således, at det medvirker til afskærmning af trafikstøj ved boliger og rekreative arealer.
I relation til målsætningen i Agenda 21-planen om, at kommunen i forbindelse med lokalplanlægningen vil tilskynde til, at nybyggeri og byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag, bemærkes, at der ikke i planloven er hjemmel til at stille specifikke krav herom, men at lokalplanmaterialet indeholder en henvisning til pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri", ligesom der i formålsbestemmelsen er optaget en hensigtserklæring herom.
Sagen har ikke - udover ovenanførte - væsentlige miljømæssige virkninger i forhold til Økonomiforvaltningens positivliste vedrørende miljøvurderinger af indstillinger.
Forslag til
dialogstrategi
På grund af lokalplanområdets størrelse og den markante omdannelse af området, der forestår, hvis planforslagene vedtages, samt etableringen af Rigsarkivet inden for området, foreslås følgende initiativer til opnåelse af dialog med borgerne i offentlighedsperioden.
Etablering af en særlig hjemmeside, der opbygges med en informationsdel og en dialogdel.
Udstilling 2 steder i lokalområdet (Biblioteket i Lyrskovgade og DGI-Byen).
Afholdelse af et borgermøde i lokalområdet i form af et dialogmøde med deltagelse af medlemmer af Borgerrepræsentationen.
Fælles offentliggørelse af planforslagene i dagspressen og lokalblade.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Forslag til lokalplan "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS
FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Bilag A: Breve af 17. januar og 18. februar 2005 fra Post Danmark A/S
Bilag B: Brev af 20. januar, 5. og 12. april samt 13. maj 2005 fra DSB
Bilag C: Brev af 25. januar 2005 fra Kulturministeriet
Bilag D: Brev af 26. januar 2005 fra Slots- og Ejendomsstyrelsen
Bilag E: Brev af 27. januar 2005 fra Københavns Bymuseum
Bilag F: Brev af 27. januar 2005 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Bilag G: Brev af 27. januar 2005 og notat af 1. marts 2005 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen samt e-mail af 7. marts 2005 fra Stadsarkivaren
Bilag H: Brev af 28. januar 2005 og notat af 14. december 2004 fra Trafikstyrelsen
Bilag I: Breve af 28. januar og 28. februar 2005 fra Københavns Energi
Bilag J: To breve af 28. januar 2005 fra Banedanmark Jernbane & Areal og Areal & Konstruktioner, samt Banedanmark Teknik & Udvikling
Erik Jacobsen