Mødedato: 30.10.2025, kl. 18:30
Mødested: SAB Utterslevhuse, Ruten 197, Tingbjerg, 2700 Brønshøj

Meddelelser

Se alle bilag

Invitation til informations- og dialogmøde fra HOFOR 21. oktober

Brønshøj-Husum Lokaludvalg var 21. oktober inviteret til møde med HOFOR. Se invitation i bilag.

 

Invitation til samarbejde med UngeVærket Spotlights ungeråd

Tirsdag den 11. november i tidsrummet kl. 16-18 mødes Jens Kristian Jensen med en gruppe unge fra UngeVærket Spotlight. Andre interesserede lokaludvalgsmedlemmer kan kontakte sekretariatet, hvis de vil med.

Et UngeVærk er et gratis fritidstilbud for Københavns unge fra 8. klasse og til de fylder 18 år. UngeVærket Spotlight ligger på Tuxensvej og har længe haft et ungeråd. Ungerådet og UngeVærkets medarbejdere gerne etablere et samarbejde med lokaludvalget, hvor lokaludvalget lytter til det, der optager de unge og evt. bærer de unges ønsker videre til forvaltninger og politikere. Emner, som pt. optager ungerådet, er fx: Tryghed, ønske om flere boldbaner og udendørsarealer til idræt og ophold, og tryghed i Brønshøjparken og ved Louisehullet. Den 11. november drøftes både disse og evt. andre aktuelle emner, samt idéer til fremadrettet samarbejde, fx hvordan lokaludvalget kan henvende sig til ungerådet med sager, hvor ungerådets input ønskes.

 

Invitation til præsentation af 3. klassernes arbejde på Brønshøj Skole 

Lokaludvalget er blevet inviteret til fremlæggelse af 3. klassers projektarbejde med at skabe et produkt, der vil løse et problem eller skabe glæde i Brønshøj - inspireret af TV programmet 'Løvens Hule' - torsdag d. 13. november kl. 9.20-11.00. Jan Bötcher og Chris Andersen deltager.

 

Halvårsmøde med Teknik- og Miljøforvaltningens Planenhed.

Hvert halve år arrangeres et møde med planenheden hvis det ønskes. Dette efterår bliver mødet 27. november fra 19.00-20.00 som en del af Byudviklingsudvalgets møde.

Alle er velkomne, men må gerne give sekretariatet besked inden mødet.

 

 

Til top