Møde med afdelingsbestyrelser i Tingbjerg
Tidligere beslutninger
26.03.26: Det tidligere Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede at fremsende input til Økonomiforvaltningen om, hvordan forholdene i Tingbjerg kan forbedres under byfornyelsen.
Læs mere her: Beslutning: Input til Økonomiforvaltningen vedr. forbedring af forholdene i Tingbjerg under byfornyelsen | Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen behandlede sagen på møde d. 16.06.2026.
Læs mere her: Håndtering af medlemsforslag om bedre forhold for beboere i Tingbjerg under byfornyelsesprojektet | Københavns Kommune
27.08.26: Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøftede Tingbjerg, herunder at tage initiativ til opfølgende dialog om, hvordan det går i Tingbjerg.
Læs mere her: Opfølgende dialog om Tingbjerg | Københavns Kommune
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager kommende dialogmøde med afdelingsbestyrelser i Tingbjerg til efterretning og drøfter mødet.
Problemstilling
På baggrund af den omfattende byudvikling i Tingbjerg, for at sikre dialog og netværk og følge op på det borgermøde, som lokaludvalget holdt i Tingbjerg d. 9. marts 2026, har lokaludvalgets forpersoner taget initiativ til et dialogmøde med afdelingsbestyrelserne i Tingbjerg.
Sekretariatet har koordineret det første møde tirsdag d. 3. november kl. 17.00-18.30.
Der er sendt invitation til Brønshøj-Husum Lokaludvalg og til følgende afdelingsbestyrelser i Tingbjerg:
- Afdelingsbestyrelsen SAB Utterslevhuse
- Grundejerforeningen for rækkehuse i Tingbjerg
- Afdelingsbestyrelse SAB Tingbjerg
- Afdelingsbestyrelse FSB 1-43
- Afdelingsbestyrelse FSB 1-50
Se bilag for dagsorden.
Hver afdelingsbestyrelse beslutter, om det er forpersonen eller flere fra afdelingsbestyrelsen, der deltager i mødet, ligesom Brønshøj-Husum Lokaludvalg selv beslutter, hvor mange, der deltager i mødet. Sekretariatet bemærker, at der er plads til op til 20 deltagere i mødelokalet i Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus.
Der er en afdelingsforperson, der har rejst ønske om, at mødet også bruges til at drøfte 'samarbejde og inddragelse'.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager kommende kommende møde med afdelingsbestyrelserne i Tingbjerg til efterretning og drøfter mødet.
Koordinationsudvalget har foreslået, at mødet er et opfølgende møde på baggrund af borgermødet i Tingbjerg d. 9. marts. Se bilag.
Videre proces
Koordinationsudvalget har drøftet, at der kan vise sig behov for at tage initiativ til flere dialogmøder.