Mødedato: 29.10.2026, kl. 18:30
Mødested: Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus

Arbejdsgruppe og 2 repræsentanter til rundbordssamtale om fremtiden for Københavns villa- og parcelhuskvarterer

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, der drøfter og udarbejder forslag til lokaludvalgets holdninger og principper for fremtidens villa- og parcelhuskvarterer.

2, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger to repræsentanter til at deltage i rundbordssamtale om fremtiden for Københavns villa- og parcelhuskvarterer.

Problemstilling

To repræsentanter til rundbordssamtale

Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen inviterer Brønshøj-Husum Lokaludvalg til at sende to deltagere til en rundbordssamtale, der indgår i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten, Artelia Rådgivende Ingeniører og KOMMON om at gennemføre en analyse af potentialerne for at udvikle og fortætte kommunens eksisterende villa- og parcelhusområder.

Analysen, som er politisk besluttet i Overførselssagen 2025-2026, indgår i kommunens arbejde med at skabe en blandet by med boliger til mennesker i alle livssituationer. Den skal give et solidt fagligt grundlag for, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen kan træffe politiske beslutninger om, hvordan villa- og parcelhusområderne kan udvikle sig, og bidrage til beslutninger om god og konsistent praksis for kommune- og lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen på området.

Som en del af arbejde vil forvaltningen og rådgiverholdet, der udarbejder analysen, gerne høre og drøfte jeres lokale perspektiver på de udfordringer og muligheder, der findes i byens villa- og parcelhusområder.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg er inviteret, fordi lokaludvalget er et de seks lokaludvalg, der dækker områder med mange villaer og parcelhuse:

  • Lokaludvalg Bispebjerg
  • Lokaludvalg Brønshøj-Husum
  • Lokaludvalg Vanløse
  • Lokaludvalg Valby
  • Lokaludvalg Amager Vest
  • Lokaludvalg Amager Øst

Rundbordssamtalen afholdes forventeligt i slutningen af november eller starten af december.

På mødet fortæller rådgiverne om analysearbejdet, og hvert lokaludvalg får mulighed for at fortælle om deres erfaringer og ønsker til fremtiden.

Derefter er der lagt op til fælles drøftelse.

Der er tilmeldingsfrist d. 20/11 og der fremsendes nærmere information og mødemateriale til de tilmeldte.

Arbejdsgruppe

Sekretariatet foreslår, at lokaludvalget vælger en arbejdsgruppe, der frem mod næste lokaludvalgsmøde d. 18. november, drøfter holdninger og principper for fremtidens villa- og parcelhuskvarterer i Brønshøj-Husum. Dette fremlægges på kommende lokaludvalgsmøde d. 18. november mhp. at lokaludvalget kan drøfte dette, så de to repræsentanter, der deltager i rundbordssamtalen på vegne af lokaludvalget, kan videreformidle lokaludvalgets holdning.

Aftale om Overførselssagen 2025-2026

Sekretariatet bemærker, at der med aftale om Overførselssagen 2025-2026 er afsat 1,9 mio. kr. til analyse af fortætnings- og udviklingspotentialer i villa- og parcelhusområder. Med aftalen er parterne enige om at afsætte midler til en analyse af de konkrete muligheder for at tilføre flere boliger i villa- og parcelhusområder gennem fortætning og udvikling.  

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter invitationen, vælger repræsentanter til en arbejdsgruppe og vælger to repræsentanter til at deltage i rundsbordssamtalen.

Videre proces

Sekretariatet tilmelder to repræsentanter til rundbordssamtalen. 

Frem mod næste lokaludvalgsmøde d. 18. november udarbejder arbejdsgruppen forslag til holdninger og principper for fremtidens villa- og parcelhuskvarterer.

Til top