Godkendelse af lokaludvalgets budgetønskenotater og ønsker til forhandlinger om Overførselssagen
Tidligere beslutninger
11.12.2025: Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøftede og besluttede ønsker til Borgerrepræsentationens kommende forhandlinger om Overførselssagen.
Læs mere her: Ønsker til Borgerrepræsentationens kommende forhandlinger om Overførselssagen | Københavns Kommune
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg på ny drøfter og godkender ønsker til Borgerrepræsentationens forhandlinger om Overførselssagen.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender udkast til budgetønskenotater for lokaludvalgets ønsker til Borgerrepræsentationens forhandlinger om Overførselssagen.
Problemstilling
Ønsker til forhandlinger om Overførselssagen
Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede på møde i lokaludvalget d. 11. december 2025 at indsende følgende fem ønsker til Borgerrepræsentationen:
- Midler til begrønning af Brønshøj Gadekær.
- Midler til midlertidige løsninger Bellahøj Friluftsscene.
- Naturværksted med bemandet legeplads i forbindelse med EnergiCenter Voldparken.
- Helhedsplan for Husum Torv.
- Mosetrolde (Thomas Dambo-trolde).
Sagen behandles på ny, da der til mødet d. 11. december var afstemning om budgetønsket om Mosetrolde/Thomas Dambo-trolde og siden et lokaludvalgmedlems stemme ikke er blevet registreret, bedes lokaludvalget behandle sagen på ny.
Udkast til budgetønskenotater
Sekretariatet har udarbejdet onepagers/budgetønskenotater for hvert af lokaludvalgets budgetønsker. Formålet med budgetønskenotaterne er en understøttelse af lokaludvalget i dialog med politikere i Borgerrepræsentationen, ligesom sekretariatet fremsender budgetønskenotaterne til Borgerrepræsentationen sammen med lokaludvalgets samlede ønsker.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og beslutter ønsker til kommende forhandlinger om overførselssagen med fokus på ønsket om Mosetrolde/Thomas Dambo-trolde.
Lokaludvalget godkender budgetønskenotater. Se bilag.
Byudviklingsudvalget har haft drøftelser om to yderligere ønsker til forhandlinger om Overførselssagen: forbedringer af krydset Åkandevej/Gadelandet og erstatningstræer (Bystævnet/Gadelandet).
Forretningsudvalget har drøftet dette og foreslår, at lokaludvalget holder fast i de oprindelige fem budgetønsker til Overførselssagen.
Videre proces
Sekretariatet fremsender lokaludvalgets budgetønsker og budgetønskenotater til Borgerrepræsentationen.
Forhandlingerne om Overførselssagen pågår i marts.