Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken

Ansøgning om støtte til "BRIST - en teaterinstallation i Brønshøj Vandtårn" (2022)

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg støtter projekt 'BRIST - en teaterinstallation i Brønshøj Vandtårn' med 10.000 kr.

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Teaterforeningen Vingeskudt (ikke hjemhørende i bydelen) søger støtte til at afvikle teaterinstallationen BRIST i Brønshøj Vandtårn i perioden den 14.-24. februar. 2022. Teaterinstallationen vises fire gange. Hver visning varer syv timer, hvor publikum kan komme og gå som de vil. Teaterinstallationen rummer skulpturer/scenografi, lyd og performance. 
Som en del af projektet arrangerer ansøger desuden en en-dags skulptur-workshop for børn,
som en vinterferieaktivitet hos Kulturhuset Pilegården. Børnenes skulpturer integreres
i den endelige installation.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Aktiviteten er åben for alle. Den primære målgruppe for teaterinstallationen er unge og voksne i alderen 15-30 år. Ansøger forventer 140 publikummer. Workshoppen i vinterferien er målrettet børn. 

Projektet arrangeres i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, der stiller lokaler gratis til rådighed og bidrager med kommunikation. 

Projektet annonceres i lokalområdet via plakater og uddeling af flyers. Desuden annonceres i Brønshøj Husum Avis og i online eventkalendre, såsom Kultunaut. Der sendes pressemeddelelser til scenekunstmagasiner og dagblade. Vingeskudt og Vandtårnet reklamerer på sociale medier og egne hjemmesider. Projektets kunstnere lægger ligeledes materiale op via deres egne kanaler.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Forventede udgifter: 198.000 kr.
Forventede indtægter: 188.000 kr.

Projektet rummer udgifter til kunstnerhonorarer, honorarer til producent, kunstneriske konsulenter, PR-medarbejder, fotograf og guide, lyd og lys, lokaleleje, sconografi, PR, transport, juridisk bistand og forsikringer, forplejning m.m. Indtægter stammer fra fondssøgning samt entré-betaling efter et 'betal hvad du vil'-koncept. 

Ansøger bidrager med frivillig arbejdskraft bl.a. til undervisning på skulpturworkshoppen for børn. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller projektet til støtte som ansøgt. 

Forretningsudvalget har drøftet ansøgningen og indstiller projektet til støtte som ansøgt.

Økonomi

Pengene tages fra lokaludvalgets forventede 2022-midler.

Beslutningen forudsætter, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bliver tildelt puljemidler af ca. samme omfang som i 2021 af Københavns Borgerrepræsentation.

 

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at støtte projekt 'BRIST - en teaterinstallation i Brønshøj Vandtårn' med 10.000 kr.
Til top