Mødedato: 28.08.2025, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, lokale 204 'Foreningslokalet'

Omdisponering af aktivitetsmidler til Mosetræf

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender følgende forpersonsbeslutning:

At omdisponere 5.000 kr. til stand og materialer om pindsvin (Mosetræf 2025) til et honorar til professionel moderator.

Problemstilling

Efter ønske fra Miljøudvalget bookes moderator Liv Bjerg Lillevang, journalist på fagbladet Ingeniøren, til årets Mosetraf til at moderere debat imellem deltagende politikere: "Utterslev Mose som åben kloak og rekreativt naturområde - hvordan kommer vi videre?"

Der vil fortsat være en stand om pindsvin i samarbejde mellem Miljøudvalget og foreningen Pindsvinevennerne, men standen viser sig at kunne iværksættes med meget få udgifter, ligesom der er opstået behov for at booke en professionel moderator.

Løsning

Lokaludvalget godkender forpersonsbeslutning om omdisponering af midler.

Forretningsudvalget har drøftet Miljøudvalgets ønske om en professionel moderator til debatten og støtter, at de bevilgede 5.000 kr. i stedet bruges herpå.

Økonomi

De 5.000 kr. er afsat under Pulje B' Egne projekter og københavnerinddragelse'.

Videre proces

Årets Mosetræf afholdes d. 31. august. Alle er velkomne.

Lokaludvalget deltager med informationsbod, samt fokus på pindsvin. Herudover er lokaludvalget engageret i den politiske debat om Utterslev Moses Vandmiljø. Det samlede program for dagen samt arrangementer i ugerne op til Mosetræffet kan findes her.
Til top