Mødedato: 28.08.2025, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, lokale 204 'Foreningslokalet'

B-sag: Kommende høring af udkast til handleplan for tilgængelighed

Tidligere beslutninger

Lokaludvalgsmødet i juni blev aflyst. På den baggrund har forpersonen givet Social- og Sundhedsudvalget mandat til at lave københavnerinddragelse og udarbejde et udkast til høringssvar.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

 1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender følgende forpersonsbeslutning:

At give Social- og Sundhedsudvalget mandat til at lave evt. borgerinddragelse ifm. høring af handleplan for bedre tilgængelighed og adgang for personer med handicap og ældre samt at udarbejde et udkast til høringssvar pba. at inddragelsen.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede med Kultur- og Fritidspolitikken, at der skal udarbejdes en handleplan for bedre tilgængelighed og adgang for personer med handicap og ældre. Handleplanen skal imødekomme behovet for at øge tilgængeligheden til og i byens kultur- og fritidsfaciliteter, så flere får mulighed for at tage del i kultur- og fritidsaktiviteter. Handleplanen er baseret på principperne for universelt design.

Se beslutningen her: Første udkast handleplan for tilgængelighed | Københavns Kommune

Planen er i høring frem til 31. august.

Løsning

Lokaludvalget godkender forpersonsbeslutningen.

Videre proces

Social- og Sundhedsudvalget udarbejder i samarbejde med sekretariatet udkast til høringssvar, som vedtages på lokaludvalgsmødet 28. august.

 

Til top