Mødedato: 28.08.2025, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, lokale 204 'Foreningslokalet'

Drøftelse: Foreningsvalg til lokaludvalg

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orientering om foreningsvalg til lokaludvalg til efterretning.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter, hvilke typer foreninger, lokaludvalget savner repræsenteret i lokaludvalget - og hvordan lokaludvalget kan bistå med at engagere foreninger i lokaludvalget.

Problemstilling

Der afholdes valg af foreningsrepræsentanter til lokaludvalgene i februar-marts 2026. Valget vil som i 2022 blive afviklet digitalt, og kriterierne for opstilling er ligeledes de samme: Kandidater kan stille op for en forening, der er: 

  • Mere end et år gammel
  • Har min. 15 medlemmer 
  • Har aktiviteter i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj

Kandidaten behøver ikke selv være medlem af foreningen, men skal udpeges til lokaludvalget af foreningen. Foreningen kan fx være en idrætsforening, en boligforening, kulturforening, musikforening, en skolebestyrelse, et elevråd mv. (man skal være fyldt 18 år for at stille op til valg til lokaludvalg). 

Borgerrepræsentationens Sekretariat har sat følgende mål for valget af foreningsrepræsentanter for alle lokaludvalg:

  • Opstilling af minimum 30 foreningsrepræsentanter.
  • Jævn fordeling af opstillede kandidater inden for de 3 interessegrupper (Bolig/miljø/erhverv,  Ældre/sundhed/social/integration og Børn/unge/idræt/kunst/kultur. 
  • Min. 60 tilmeldte til at afgive stemmer.

Valgdeltagelse for valg til lokaludvalg i 2022

Ved foreningsvalget til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i 2022 var der 22 foreningsrepræsentanter, der stillede op til at blive valgt som medlem af lokaludvalget, ligesom 44 foreninger stemte til valg til Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Det svarer til gennemsnittet for valgdeltagelsen for alle lokaludvalg i København i 2022, hvor 22 foreningsrepræsentanter i gennemsnit stillede op til et lokaludvalg i København.

Vigtige datoer for foreningsvalget 2026
  • 23. januar: Tilmeldingsfrist for at stille op som foreningskandidat til Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
  • 28. januar: Her offentliggøres alle foreningskandidater, der stiller op til lokaludvalget
  • 3. februar: Aftenmøde: Hils på de foreningskandidater, der stiller op til valg til Brønshøj-Husum Lokaludvalg og stil dem spørgsmål.
  • 16. februar: Tilmeldingsfrist for at tilmelde foreninger til at stemme på, hvem der skal være med i Brønshøj-Husum Lokaludvalg. 
  • 23. februar-7. marts: Digital afstemning: I denne periode stemmer de tilmeldte foreninger på, hvem der skal være med i Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
  • 9. marts: Valget er afsluttet og resultatet offentliggøres; Hvem er blevet valgt ind i det nye Brønshøj-Husum Lokaludvalg 2026-2029.
  • 26. marts: Velkomstmøde for det nye Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Efterfølgende forventes der ordinært møde for det afgående lokaludvalg.
  • 23. april: Det første ordinære møde i det nye Brønshøj-Husum Lokaludvalg med konstituerende møde; det vil sige, at lokaludvalget vælger forperson og næstforperson(er).

Sekretariatet publicerede i foråret en side på lokaludvalgets hjemmeside om kommende valg til lokaludvalg. Her fremgår de vigtige frister for at stille op til lokaludvalget samt mødedatoer.

Læs mere her: Valg til lokaludvalg 2026 | Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Foreninger repræsenteret i Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Alle 15 foreningspladser i det nuværende Brønshøj-Husum Lokaludvalg er besat med følgende  foreninger, fordelt på 3 interessegrupper:

Børn, unge, kultur, idræt og fritid

Bolig, miljø og erhverv

Ældre, sundhed, social og integration

Grundejerforeningen Brønshøj Parcelforening

Seniorbofællesskabsforeningen Mosefundet

SAB Utterslevhuse

Foreningen Music House Brønshøj

Tingbjerg Pensionistcenter

Foreningen Tingbjerg Eves Universe

Foreningen Brønshøj Vandtårn

Grundejerforeningen Husum Ny Haveby

 

Foreningen Hvepsene - Brønshøj Boldklub Support

 

 

Foreningen Praktisk Økologi

 

 

Foreningen Bellahøj 21Barking

 

 

Foreningen Rollespilsfabrikken

 

 

Husumgaard Grundejerforening

 

 

Brønshøj Kirkes Menighedsråd

 

 

Foreningen Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev

 

 

Følgende foreninger er repræsenteret som suppleanter, fordelt på 3 interessegrupper:

Børn, unge, kultur, idræt og fritid

Bolig, miljø og erhverv

Ældre, sundhed, social og integration

Foreningen Spændvidden

Ejerforeningen Valløgaard

-

Parcelforeningen Godthåb

Toftevang Vejlaug

-

 Politisk udpegede kandidater til lokaludvalget

Partirepræsentanter udpeges af deres lokalforening efter Kommunalvalget d. 18. november, og skal have bopæl i bydelen. Partirepræsentanter indgår således ikke i foreningsvalget.

Bemærkninger fra sekretariatet

Sekretariatet bemærker;

- at Brønshøj-Husum Lokaludvalg pt. er godt repræsenteret med medlemmer fra hhv. bolig- og grundejerforeninger.

- at der mangler repræsentation af idrætsforeninger fra bydelen i lokaludvalget.

- at der mangler repræsentation fra foreninger eller foreningsrepræsentanter fra kvarteret Bellahøj, mens kvartererne Tingbjerg, Husum og Brønshøj er repræsenteret med foreninger.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen om kommende foreningsvalg til efterretning.

Lokaludvalget drøfter, hvilke foreninger, lokaludvalget savner repræsenteret i lokaludvalget.

Lokaludvalget drøfter, hvordan lokaludvalget kan bistå sekretariatet med at engagere foreninger til at stille op til valg til lokalvalg. 

Videre proces

På kommende lokaludvalgsseminar lørdag d. 27. september er der afsat tid til at lokaludvalget igen kan drøfte foreningsvalg til lokaludvalg, ligesom sekretariatet præsenterer den bydækkende valgkampagne for valg til lokaludvalgene, der officielt starter i uge 48 (ugen efter Kommunalvalget) med bred valgkommunikation i hele København via plakater i byrummet, SoMe-kampagner og KK-hjemmesider. 

  • 9. september har sekretariatet inviteret lokalt ansatte kommunikationsmedarbejdere til fyraftensmøde mhp. samarbejde om valg til lokaludvalg.
  • Sekretariatet udsender første brev til bydelens foreninger om valg til lokaludvalg d. 22. oktober, ligesom sekretariatet løbende vil kommunikere bredt om valg til lokaludvalg. 
Til top