Meddelelser
Jf. regulativ for lokaludvalg oprettes for hver af de tre interessegrupper fra foreningsvalget en suppleantliste, der er åben for løbende indsupplering:
- Suppleantliste for 'Børn, Unge, Idræt, Kultur og Fritid'.
- Suppleantliste for 'Ældre, Sundhed, Social og Integration'.
- Suppleantliste for 'Bolig, Miljø og Erhverv'.
Det betyder, at alle bydelens foreninger løbende i lokaludvalgets valgperiode kan opskrive en repræsentant for foreningen som suppleant på en af de tre suppleantlister. Som ved valget til lokaludvalget er det et krav, at foreninger, der opskriver en suppleant, opfylder betingelserne om at være min. 1 år gammel, have min. 15 medlemmer og være aktive i bydelen.
Hver forening kan kun være repræsenteret med ét medlem eller én suppleant i lokaludvalget. Foreningsrepræsentanterne på indsuppleringslisten vil blive valgt til suppleantlisten i den rækkefølge, foreningerne har ladet deres repræsentanter opskrive.
På Borgerrepræsentationens møde 30. april blev følgende nye suppleanter til Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkendt:
- Søren Axel Cloos (indstillet af foreningen til fremme af kunstneriske oplevelser i Bellahøj, Brønshøj, Husum og Tingbjerg) bliver ny suppleant nr. 7 på suppleantlisten for interessegruppen Børn, unge, idræt, kultur og fritid i Brønshøj-Husum Lokaludvalg med første dag fra torsdag d. 30.04.2026.
- Jørgen Steen Jensen (indstillet af Parcelforeningen Godthåb) bliver ny suppleant nr. 8 på suppleantlisten for interessegruppen Børn, unge, idræt, kultur og fritid i Brønshøj-Husum Lokaludvalg med første dag fra torsdag d. 30.04.2026.
- Anne-Vibeke Kirkemann (indstillet af foreningen Spændvidden) bliver ny suppleant nr. 9 på suppleantlisten for interessegruppen Børn, unge, idræt, kultur og fritid i Brønshøj-Husum Lokaludvalg med første dag fra torsdag d. 30.04.2026.
- Claus Ringborg (indstillet af Toftevangs Vejlaug) bliver ny suppleant nr. 4 på suppleantlisten for interessegruppen Bolig, miljø og erhverv i Brønshøj-Husum Lokaludvalg med første dag fra torsdag d. 30.04.2026.
Godkendelse af miljøkonsekvensvurdering for spildevandsprojekt Spangen
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har den 27.04.2026 besluttet at godkende miljøkonsekvensrapport og §25-tilladelse for Spildevandsprojekt Spangen, se link:
I indstillingen kan man se alle afgivne høringssvar, samt læse forvaltningens og bygherres kommentarer til dem.
Forvaltningen har foretaget en fornyet gennemgang af projektet på baggrund af de indkomne høringssvar. På denne baggrund foreslås der yderligere vilkår for at imødekomme bekymringer om vibrationer, støj og påvirkning af flagermus. Dertil har HOFOR selv, på baggrund af høringssvarene, droppet et parkering- og standsningspåbud på Kildeløbet og Åvendingen, til kun at omfatte den ene side af vejen.
Idrætskonference d. 6. maj
2. næstforperson Thomas Markmann (Husum Boldklub) deltog i idrætskonference d. 6 maj på vegne af lokaludvalget og orienterer mundtligt om konferencen.
Møde med Københavns Musikskole
2. næstforperson Thomas Markmann har holdt møde med Københavns Musikskole for at høre om mulighederne for en afdeling i Brønshøj-Husum. Thomas orienterer mundtligt om mødet.
Velkomstmøde for nye lokaludvalg i København d. 9. juni
Lokaludvalgene i København inviteres til velkomstmøde på Københavns Rådhus d. 9. juni. Se bilag for invitation.
Invitation til 'Åbent Husum' på EnergiCenter Voldparken d. 11. juni
Brønshøj-Husum Lokaludvalg var inviteret til at deltage med en aktivitet til 'Åbent Husum' på EnergiCenter Voldparken torsdag d. 11. juni.
Sekretariatet udsendte invitationen og bad om tilmelding senest 10. maj, så sekretariatet kunne tilmelde lokaludvalget. Da det kun var et lokaludvalgsmedlem, der tilmeldte sig inden fristen d. 10. maj. har sekretariatet ikke tilmeldt lokaludvalget til at deltage med en aktivitet.
Alle interesserede fra lokaludvalget er velkomne til at deltage i EnergiCenter Voldparkens åbne hus som besøgende. Forperson Ida Berendsen er blevet inviteret til at holde tale til arrangementet.
Se bilag for invitation.
Invitation til grønne fællesskaber i kulturhuset BRØK d. 11. juni
Brønshøj-Husum Lokaludvalg, BRØK og Københavns Kommune inviterer til fjerde netværksmøde om grøn omstilling i fællesskaber – en inspirerende og festlig eftermiddag for alle fællesskaber i København. Du kan være med uanset, om I allerede arbejder målrettet med klima, eller bare er nysgerrige på, hvordan det grønne kan blive en større del af jeres forening, netværk eller lokale initiativ.
Se bilag for invitation.
Valg af to repræsentanter fra lokaludvalget til styregruppen for områdefornyelsen Husum Nord
Til næste lokaludvalgsmøde d. 18. juni har sekretariatet inviteret en repræsentant fra Områdefornyelsen i Husum Nord til at orientere om områdefornyelsen og styregruppens arbejde. Brønshøj-Husum Lokaludvalg kan på næste lokaludvalgsmøde d. 18. juni udpege to repræsenter til at indgå i styregruppen arbejde.
Som medlem af styregruppen er du med til at skabe bl.a. nye mødesteder, gode naboskaber og byliv i Husum Nord. Du lærer kvarteret endnu bedre at kende, kan være med til at sætte et politisk aftryk og kan fx komme med på inspirationsture til andre dele af byen.
Områdefornyelsen holder ca. 4 styregruppemøder om året, hvor du sammen med andre beboere, lokale foreninger og kommunen drøfter, hvordan Husum Nord bliver et endnu bedre sted at bo i fremtiden. Møderne ligger på hverdage, typisk fra 17.00 – 20.00, og der serveres mad undervejs.
Styregruppen for områdefornyelsen i Husum Nord sammensættes af dels valgte beboerrepræsentanter, dels udpegede repræsentanter for hhv. beboere og lokale aktører. Sammensætningen sigter på at sikre en bred og demokratisk repræsentation i styregruppen af alle beboere, interessenter og aktører i Husum Nord.
På borgermødet den 7. maj valgte beboerne i alt ni beboerrepræsentanter:
- To repræsentanter for område syd (Glumsøparken og Langelandshus) + to suppleanter
- Tre repræsentanter for område midt (Husumgård, afd. 80 og øvrige private ejendomme) + to suppleanter
- Fire repræsentanter for område nord (Voldparken, Arildsgård og afd. 38) + to suppleanter
Desuden blev der valgt to repræsentanter for lokale foreninger, netværk o.lign. Der er tre pladser i styregruppen + tre suppleanter, til denne kategori, så der er altså pt. en vakant plads.
Ud over de valgte repræsentanter får beboerne hhv. de lokale aktører mulighed for at udpege repræsentanter til styregruppen.
De udpegede repræsentanter skal således ikke vælges på borgermødet. I stedet vil man i de enkelte afdelinger, foreninger osv. selv kunne udpege sine repræsentanter.
Følgende afdelinger/foreninger kan udpege en beboerrepræsentant:
- En repræsentant for AAB Afd. 38 (+ en suppleant)
- En repræsentant for A/B Arildsgård (+ en suppleant)
- En repræsentant FSB Voldparken (+ en suppleant)
- En repræsentant AAB Afd. 80 (+ en suppleant)
- En repræsentant FSB Husumgård (+ en suppleant)
- En repræsentant SAB Langelandshus (+ en suppleant)
- En repræsentant SAB Glumsøparken (+ en suppleant)
Følgende lokale aktører kan udpege en repræsentant, dog to fra Lokaludvalget:
- En repræsentant for Energicenter Voldparken (+ en suppleant)
- En repræsentant for Fælles om Husum (+ en suppleant)
- En repræsentant for Bydelsmødrene (+ en suppleant)
- En repræsentant for Ressourcegården (+ en suppleant)
- En repræsentant for Frivilligcentret (+ en suppleant)
- En repræsentant fra Handelsstandsforeningen (+ en suppleant)
- En repræsentant fra Husum bibliotek (+ en suppleant)
- To repræsentanter for Brønshøj-Husum Lokaludvalg (+ en suppleant)
Ud over de her nævnte vil hver af forvaltningerne i Københavns kommune også sidde i styregruppen med en repræsentant.
Første styregrupemøde afholdes tirsdag den 2. juni. Her forventes alle udpegninger til styregruppen dog ikke at være på plads.
De næste møder i styregruppen holdes medio september og medio november. Det forventes, at styregruppen vælger forpersoner på 3. møde medio november.
Orientering om udvidet bemanding i Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus
Som et ud af 10 biblioteker i København får Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus øget bemanding i dagtimerne kl. 9-12 man-tors og om søndagen kl. 10-14. Den øgede bemanding forventes fuldt fuldt implementeret fra 1. november.
Se bilag med orientering.
Orientering om buslinje 2A
Brønshøj-Husum Lokaludvalg sendte sammen med Christianshavns Lokaludvalg i februar 2026 en henvendelse til Økonomiudvalget om buslinje 2A. Læs mere her: Godkendelse af fælles henvendelse til Økonomiudvalget vedr. Bus 2A | Københavns Kommune
Overborgmester Sisse Marie Welling svarede til henvendelsen, at der er indsat reservebusser, ligesom forvaltningen vil lade drøftelserne på borgermøde i Tingbjerg d. 9 marts indgå i forvaltningens videre arbejde med den kollektive transportsituation i Tingbjerg.
Anskaffelse af gasbusser blev .... på møde i kommunens økonomiudvalg 12. maj (link)
Se bilag: Notat fra Movia vedr. buslinje 2A.
Informationsmøde om Bystævneforbindelsen
11. maj afholdt Vejdirektoratet et informationsmøde om anlæg af Bystævneforbindelsen. Anlægsprojektet opstartes 18. maj 2026 og forventes afsluttet 1. december 2027.
Præsentation fra mødet med yderligere informationer kan findes på vejdirektoratets hjemmeside: Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum | Vejdirektoratet
Inspirationstur til Karens Minde Aksen
I forbindelse med udviklingen af Brønshøj Gadekær er der onsdag den 3. juni kl 16-17.30 arrangeret inspirationstur til Karens Minde i Kgs. Enghave. Her vil projektleder fra rådgivningsvirksomheden WSP fortælle om det store byrums og klimatilpasningsprojekt Karens Minde Aksen. Har du lyst til at deltage så kontakt sekretariatet.
Dokumentar 'Tingbjergeksperimentet'
Dokumentaren 'Tingbjergeksperimentet' fra 2026, der handler om byudviklingen i Tingbjerg, kan ses i to afsnit på DR.