Mødedato: 28.05.2026, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset BRØK, Brønshøjvej 3, lokale 'Folkestuen'

Medlemsforslag om markering af cykelstier foran to dagligvarebutikker i Tingbjerg

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

23.04.2026: Sagen blev udsat.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget vil sende en henvendelse til Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen med opfordring til at markere cykelstien foran to dagligvarebutikker i Tingbjerg.

Problemstilling

Lokaludvalgsmedlem Chris Andersen har erfaret, at der dagligt er udfordringer for cyklister på cykelstien foran to dagligvarebutikker i Tingbjerg (Lidl og 365). Han beskriver, at det oftere er cyklisterne, der skal holde tilbage for biler, der kører ind eller ud fra dagligvarebutikkerne og dermed passerer cykelstien. I stedet bør det være bilerne, der holder tilbage for cyklisterne.

Chris Andersen foreslår, at lokaludvalget sender en henvendelse til Klima- Teknik- og Miljøforvaltningen med en beskrivelse af udfordringen og opfordrer til, at forvaltningen markerer cykelstien med blåt på asfalten på cykelstien, hvor bilerne passerer. Dette for at gøre det mere sikkert at cykle.

Løsning

Lokaludvalgsmedlem Chris Andersen motiverer medlemsforslaget.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter, om lokaludvalget vil sende en henvendelse til forvaltningen om sagen.

Videre proces

Såfremt lokaludvalget beslutter at sende en henvendelse til forvaltningen om sagen, udarbejder og fremsender sekretariatet denne.

 
Til top