Bevilling: Køb af byrumsstander
Tidligere beslutninger
11.12.2025: Det tidligere Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilgede 95.000 kr. til lokaludvalgets kommunikation i 2026 til hhv. Brønshøj-Husum avis (Sjællandske Nyheder), Jysk Fynske Medier (digital annoncering), indkøb af byrumsstandere og køb af annoncering på Sociale Medier:
|
Annoncering og kommunikation 2026 |
Budget |
Kommentar |
|
Digital bannerannoncering og mobil bannerannoncering på top 100 sites i DK, JFM, FB og IG målrettet bopæl i 2700 |
50.000 kr. |
Med Adsolute annoncering via Jysk Fynske Medier kommunikeres på de 150 største nyheds- og nichesites i Danmark, og på Facebook og Instagram på samme tid. Der segmenteres præcist ind i den ønskede geografi (kun 2700 Brønshøj), ligesom Jysk Fynske Medier sørger for, at budskaber bliver præsenteret på ”klikbare” annoncer, der passer alle steder og fører kunderne direkte ind på lokaludvalgets hjemmeside eller sociale medier. Jysk Fynske Medier anslår samlet antal eksponeringer på baggrund af årsaftale på kr. 49.800,- = cirka 765.000 visninger i alt. |
|
Digital bannerannoncering på Brønshøj-Husum avis hjemmeside 2x13 uger (13 uger i hvert halvår) |
15.000 kr. |
550 kr. pr. uge |
|
Udskiftning af byrumsstanderplakater 5 gange i 2026 |
20.000 kr. |
ca. 4.000 pr. tryk af plakater. Sekretariatet layouter plakaterne |
| Køb af annoncering på Facebook og Instagram | 10.000 kr. | Sekretariat tilkøber løbende annoncering på Facebook af lokaludvalgets arrangementer og begivenheder. |
|
I alt |
95.000 kr. |
|
Læs mere her: Bevilling 2026: Annoncering og Kommunikation 2026 | Københavns Kommune
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til indkøb af byrumsstander.
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg afsatte ifm. budgettet for 2026 95.000 kr til kommunikation i byrum, via nyhedsmail, på hjemmeside og SoMe.
Her af blev 15.000 kr. disponeret til annoncering på Brønshøj-Husum Avis' hjemmeside. Der er brugt 7.150 kr. til annoncering af lokaludvalgets aktiviteter i første halvår af 2026.
Da Sjællandske Nyheder har valgt at lukke Brønshøj-Husum avis sitet kort før sommerferien foreslår sekretariatet, at de resterende midler omdisponeres til indkøb af endnu en byrumsstander.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg råder allerede over tre standere, der er placeret på Husum Torv, Brønshøj Torv og i Husum Bypark. En ny stander foreslås placeret i Tingbjerg.
Løsning
Lokaludvalget afsætter 5.000 kr. til indkøb af én byrumsstandere og bemyndiger sekretariatet til at indgå aftaler om køb.
Økonomi
Sekretariatet anslår, at byrumsstanderne kan købes for ca. 5.000 kr. stk. Midlerne tages fra pulje B: Egne projektet, københavnerinddragelse og kommunikation.