Repræsentant til Klima- Teknik - og Miljøforvaltningens møde om Bo- og Byggefællesskaber
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en repræsentant til et borgermøde som Miljø-, Klima- og Teknik afholder d. 30. september.
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i 2026 budgetteret med midler til at afholde offentligt møde om muligheden for at etablere Bo - og Byggefælleskaber i Bystævneparken. Dette har dog ikke været muligt at afholde før der bliver vedtaget en udbudsstrategi for salg af grunde i Bystævneparken.
Udbudsstrategien forventes vedtaget i august. Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen planlægger nu et offentligt møde med fokus på muligheder for at etablere Bo- og byggefælleskaber - med Bystævneparken som case.
Det vil stadig være muligt for lokaludvalget at afholde et selvstændigt møde om Bo- og byggefælleskaber på et senere tidspunkt.
Selve mødet
Mødet afholdes 30. september 15:30 - 17:30. Programmet er ikke fastlagt endnu, men det forventes, at borgmester Line Barfod deltager.
Forvaltningen har spurgt sekretariatet, om repræsentant fra Lokaludvalget vil holde et oplæg på cirka 15 min om:
- Hvad er Bystævneparken for et område? Hvad er kvaliteterne?
- Hvad er Lokaludvalgets visioner med Bystævneparken eventuelt bredes ud til hele Brønshøj-Husum området. Fx hvad er deres drømme for det kommende fællesskaber?
- Hvordan anser de muligheden for selv at præge området
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en repræsentant til mødet.