Mødedato: 26.03.2026, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet' på 1. sal

Beslutning: Input til udkast til forandringsplan for Husum Nord

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg vedtager et høringssvar til den overordnede retning for området og projekterne i udkast til forandringsplan for Husum Nord.

2. at Brønshøj-Husum lokaludvalg tager udkast til idéoplæg for Bystævnet til efterretning.

Problemstilling

Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker lokaludvalgets høringssvar til udkast til forandringsplan for Husum Nord med fokus på den overordnede retning og projekterne.

Se bilag for notat fra forvaltningen herom.

Forandringsplan for Husum Nord

Arbejdet med udviklingen af Husum Nord sker i flere trin.

Først er der udarbejdet en bystrategisk analyse af området med bistand fra eksterne rådgivere. Analysen belyser områdets udfordringer og potentialer og danner grundlag for det videre arbejde. Den bystrategiske analyse fra Gehl Architects var genstand for workshop med lokaludvalget den 5. marts 2025.

På baggrund af analysen udarbejder Københavns Kommune i samarbejde med de almene boligorganisationer en forandringsplan for Husum Nord. Forandringsplanen er en fysisk og strategisk handleplan, der skal sætte retning for de overordnede fysiske og strukturelle forandringer i området og sammentænke eksisterende og kommende indsatser vedrørende bl.a. bebyggelse, byrum, funktioner og forbindelser.

Sideløbende med at Forandringsplanen færdiggøres og politisk godkendes i Borgerrepræsentationen den 18. juni 2026, igangsættes en områdefornyelse, som forventes at løbe i fem år. Områdefornyelsen vil tage afsæt i forandringsplanens retning, men have en bredere geografisk afgrænsning. I områdefornyelsen arbejdes der med borgerinddragelse og udvikling af konkrete projekter i samarbejde med lokale aktører. Områdefornyelsen har planlagt de første to borgermøder i Beboerhuset, Gadelandet 19: Den 8. april kl. 17 -19.30 og den 7. maj kl. 17-20.

Arbejdet samles i en Kvartersplan, som fastlægger områdefornyelsens indsats og projekter for den femårige periode. I forbindelse med opstarten af områdefornyelsen etableres der en styregruppe, hvori lokaludvalget får tilbudt to pladser.

Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt et udkast til forandringsplanen til Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Udkastet til forandringsplanen er fortroligt og indgår derfor ikke som bilag på dagsordenen, men udsendes særskilt til lokaludvalget. Udkastet har været drøftet i lokaludvalgets fagudvalg med henblik på at afgive et samlet svar.

Udkast til høringssvar til udkast til forandringsplan for Husum Nord

Sekretariatet har på baggrund af fagudvalgenes drøftelser på møder i marts samlet et udkast til høringssvar på vegne af lokaludvalget. I udkastet er det angivet hvilke input og kommentarer, der kommer fra lokaludvalgets fem fagudvalg. Disse angivelser fjernes af sekretariatet, når lokaludvalget har vedtaget et høringssvar.

Se udkast til høringssvar i bilag.

Bystævnet

EFFEKT Arkitekter har siden efteråret 2025 arbejdet på et idéoplæg for Københavns Kommune om en potentiel udvikling af Bystævnet i sammenhæng med de allerede eksisterende projekter om en ny Bystævneforbindelse og udviklingen af Bystævneparken.

Idéoplægget peger på et potentiale for en stærkere sammenhæng mellem Voldparken og Bystævneparken samt et grønnere vejforløb. Idéoplægget er fortroligt og indgår derfor ikke som bilag på dagsordenen, men udsendes særskilt til lokaludvalget.

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtager et høringssvar til udkast til forandringsplanen for Husum Nord.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager ideoplæg om Bystævnet til efterretning.

Forretningsudvalget har drøftet udkast til forandringsplan og fagudvalgenes kommentarer og har tilføjet i det indledende afsnit i udkast til høringssvar, at der også bør arbejdes at sikre sammenhæng og koordination udover forandringsplanen og områdefornyelsens område ift. andre store projekter og indsatser i bydelen.

Videre proces

Sekretariatet indsender lokaludvalgets input til forandringsplanen for Husum Nord til Klima-, Teknik- og Miljøudvalget.

Den nye områdefornyelse inviterer til borgermøde d. 8. april og igen d. 7. maj. 

Til top