Mødedato: 26.03.2026, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet' på 1. sal

Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger

Se alle bilag

Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.

  • Indstilling

    Forpersonen indstiller,

     

    1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen om puljemidler til efterretning.

     

    2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en person til at følge projektet "Brønshøj Sommerjazz 2026 – 100-års fejring af dansk jazz"

     

    3. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en person til at følge projektet "BRØK X EN SOMMERDAG PÅ BELLAHØJ"

     

    4. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger en person til at følge projektet "Stjernestunder 2026"

     

    Problemstilling

    Ansøgninger til Bydelspuljen
    Næste ansøgningsfrist til Bydelspuljen samt Juletræspuljen er mandag den 20. april. Ansøgningerne behandles af det nye Brønshøj-Husum Lokaludvalg på ordinært møde i lokaludvalget torsdag den 28. maj.

     

    Egne projekter og københavnerinddragelse

    Der er en intern indstilling til Pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse':

    Indstilling 2026

    Fagudvalg

    Beløb

    Informationsmøde om Bystævnet

    BUU

    5.000 kr.

    I alt

    5.000 kr.

     

     

    Følgepersoner til Bydelspuljeprojekter

    Jævnfør oversigten over bevillinger fra Bydelspuljen (se bilag) mangler lokaludvalget at udpege følgepersoner til i alt fem projekter.

    • Brønshøj Sommerjazz 2026 – 100-års fejring af dansk jazz (3.-5. juli)
    • Batidas Internationale Gadeteaterfestival 2026 (13.-16. aug.)
    • BRØK X EN SOMMERDAG PÅ BELLAHØJ (18. april + 8. maj + 6. nov.)
    • Stjernestunder 2026 (1. april-31. dec.)
    • Mosetræf 2026 (30. aug.)

    Lokaludvalget har besluttet at projekter, der får en bevilling på 25.000 kr. eller derover projektet skal have tilknyttet en person fra lokaludvalget til at følge projektet. Følgepersonens opgave er så vidt som muligt at besøge projektet i projektperioden ved fx at deltage i et arrangement. Alternativt at have en dialog med ansøger om projektets forløb og resultater. Når en følgeperson har besøgt et projekt eller når projektet afrapporteres skriftligt på en lokaludvalgsmøde kan følgepersonen fortælle resten af lokaludvalget om sine oplevelser. Følgepersoner kan læse mere de pågældende projekter i referatet for det lokaludvalgsmøde, hvor lokaludvalget traf beslutning om ansøgningen (fremgår af oversigten). Følgepersoner kan kontakte lokaludvalgssekretariatet for hjælp til at etablere kontakt til ansøgere.

     

    Bevillinger fra Kvikpuljen

    Krea workshop: Sofie Marie Jonsson har fået støtte til at afholde en kreaworkshop for børn og unge som en del af arrangementet Husum Summer, som finder sted i Husumparken den 6. juni 2026. Sammen med en veninde vil ansøger afholde en workshop, hvor børn og unge i alderen 5-19 år kan dekorere æsker og lave andre kreative projekter. Ansøger samarbejder med arrangørerne af Husum Summer om indkøb og andre praktiske ting, ligesom workshoppen bliver markedsført sammen med de andre aktiviteter, der finder sted på fællesskabsdagen Husum Summer. Der er bevilget 4.500 kr. der primært går til workshopmaterialer samt til leje af borde og stole og til forplejning af workshopholderne. 

     

    Opdatering vedr. Bydelspuljeprojekter

    3-2-1 STEM - det levende Demokratispil: På lokaludvalgsmødet i februar bevilgede lokaludvalget 33.000 kr. til opførelse af seks interaktive forestillinger med demokrati som tema for lokale folkeskoleelever. Lokaludvalget opfordrede ansøger til om muligt at fremrykke projektperioden, så forestillingerne kunne gennemføres inden Folketingsvalget den 24. marts. Ansøger har nu meddelt følgende plan for forestillingerne: To forestillinger er opført i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus onsdag den 11. marts for 8. og 9. klasser fra Tingbjerg Skole. En forestilling er opført på Husum Bibliotek torsdag den 19. marts for 6. klasser fra Husum Skole. De resterende tre forestillinger opføres først efter Folketingsvalget.

     

    Afrapporteringer fra afholdte Bydelspulje-projekter

    Choose Your Own Adventure under Copenhagen Light Festival 2026: Niclas Fruergaard Christensen fik støtte til at skabe en interaktiv lyd- og lysvandring som kunne opleves i Brønshøj Vandtårn som en del af Copenhagen Light Festival i weekenderne den 13.-15. og 22.-24. februar 2026. Publikum gik på opdagelse i en lysinstallation designet af Jon Lehmann og med høretelefoner på kunne publikum vælge mellem tre forskellige lydfortællinger: en krimi-vandring, et eventyr og en meditativ, eksplorativ vandring. Lydvandringerne kan stadig opleves via hjemmesiden Choose your own adventure I samarbejde med BRØK blev der desuden arrangeret to koncerter i installationen med bandet Legends of Dwarg. Installationen blev oplevet af 804 besøgende + 50 koncertgæster, hvilket er en smule færre deltagere end forventet. Ifølge ansøger skyldes det måske det meget kolde vejr i perioden. Ansøger er tilfreds med fremmødet og projektets forløb og fremhæver, at den gennemsnitlige besøgstid i installationen var på omkring 45 minutter, på trods af kulden. Ansøger har fået udbetalt 30.000 kr. Peter Nejsum var udpeget af lokaludvalget til at følge projektet.

     

    Afrapporteringer fra afholdte Kvikpulje-projekter

     Karrieremesse: Safiya Dualeh fra Somalisk Studenterorganisation fik støtte til at afholde en karrieremesse i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus den 12. februar 2026. Frivillige fra forskellige uddannelser og erhverv delte deres erfaringer om karrierevalg, arbejdsliv og vejen fra studie til job. Der var opsat 12 borde med to forskellige faggrupper repræsenteret ved hvert bord. Der var omkring 120 deltagere, både nuværende studerende, unge der holder sabbatår og børn og unge, der endnu ikke har påbegyndt en videregående uddannelse. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med foreningen Skillz. Ansøger har fået udbetalt 4.122 kr.

     

    Tingbjerg vinterturnering: Salman Khan fik støtte til at lave en indendørs event med fodboldturnering i Tingbjerg i samarbejde med en gadeplansmedarbejder fra Ny Start. Eventen blev i hallen på Tingbjerg Skole den 28. februar 2026. Der var to turneringer: Én for 12-15årige og én for 16-20 årige, hvor deltagerne spillede mod 5 mod 5 og vandt præmier for fairplay, flest scorede mål m.m. Der var stor tilslutning med ca. 110 unge deltagere primært fra Tingbjerg, men også Gladsaxe og andre dele af Storkøbenhavn. Ansøger har fået udbetalt 5.000 kr.

      

    Løsning

    Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning. 

     

    Brønshøj-Husum Lokaludvalg træffer beslutning om følgepersoner til Bydelspuljeprojekter. Forretningsudvalget opfordrer til, at der på dette lokaludvalgsmøde udpeges følgepersoner til disse projekter:

    • Brønshøj Sommerjazz 2026 – 100-års fejring af dansk jazz (3.-5. juli)
    • BRØK X EN SOMMERDAG PÅ BELLAHØJ (18. april + 8. maj + 6. nov.)
    • Stjernestunder 2026 (1. april-31. dec.)

    Forretningsudvalget opfordrer til, at det nye lokaludvalg udpeger følgepersoner til følgende projekter, der først finder sted efter sommerferien:

    • Batidas Internationale Gadeteaterfestival 2026 (13.-16. aug.)
    • Mosetræf 2026 (30. aug.)

    Økonomi

    Puljemidler 2026

    Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i 2026 fået tildelt 1.730.333 kr. i puljemidler af Borgerrepræsentationen. Puljemidlerne kan anvendes til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplan. Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalget kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, fx andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Endelig kan lokaludvalget afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere.

    Lokaludvalget besluttede på møde den 30. oktober 2025 at afsætte:

    • 1.000.000 kr. til den ordinære Bydelspulje.
    • 50.000 kr. til Kvikpuljen.
    • 120.000 kr. til Juletræspuljen inkl. lys og tilhørende arrangement. Der kan maksimalt uddeles 60.000 kr. pr. ansøgning/projekt.

    Lokaludvalget besluttede på møde d. 11. december 2025 at afsætte:

    •  560.300 kr. til egne projekter, københavnerinddragelse og kommunikation.

    Lokaludvalget besluttede på møde d. 26. februar at flytte 

    • 39.000 kr. fra pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse' til pulje A: 'Bydelspuljen'.

     

    Status på puljeøkonomi 2026

    Puljemidler 2026

    1.730.333 kr.

     

     

     

    Budget

    Disponeret

    Rest til disposition

    Bydelspulje (A)

    1.159.000

    836.130

    202.870

    (heraf er 100.000 kr. reserveret til uddeling i maj og 100.000 kr. reserveret til uddeling i september)

    Juletræspulje (A)

    120.000

    0

    120.000

    Kvikpulje (A)

    50.000

    13.622

    36.378

    Egne projekter, københavnerinddragelse og kommunikation (B)

    521.300

    521.300

    0

    Rest

    33

    359.281 

  • Til top