Mødedato: 26.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset BRØK, Brønshøjvej 3 i lokalet ́Råderummet'

Bevilling: Rammebeløb til afholdelse af borgermøde i Tingbjerg

Tidligere beslutninger

22.05.2025: Brønshøj-Husum Lokaludvalg afsatte en rammebevilling til et inddragelsesmøde i Tingbjerg. Bevilling: Tingbjergmøde | Københavns Kommune

11.12.2026: Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkendte Budget- og projektkatalog for Brønshøj-Husum Lokaludvalgs puljemidler 2026, herunder at budgettere 10.000 kr. til 'Tingbjergmøder':

"Lokaludvalget ønsker at holde møder med fokus på byudviklingen i Tingbjerg. Møderne er målrettet beboere i Tingbjerg. Budget: 10.000 kr."

Indstilling

Forpersonen indstiller:

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilliger en ramme på 10.000 kr. til at afholde et borgermøde i Tingbjerg.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver en arbejdsgruppe under Byudviklingsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget mandat til at udarbejde udkast til kommentarer og input til Økonomiforvaltningens behandling af medlemsforslag vedr. forbedring af situationen i Tingbjerg.

Problemstilling

Medlemsforslag om Tingbjerg vedtaget af Borgerrepræsentationen

På møde d. 18. december vedtog Borgerrepræsentationen følgende:

”Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af Teknik- og Miljøforvaltningen at forelægge en sag til politisk stillingtagen med konkrete løsninger, herunder finansiering, på de fortsatte udfordringer for beboere og besøgende i Tingbjerg, fx belysning, tryghed, beredskab – bl.a. ambulancer og brandvæsen, parkering, trafikale forhold, herunder busdrift, tilgængelighed for ældre og mennesker med handicap samt aktiviteter for børn og unge m.m., i forbindelse med byudviklingsprojektet frem til 2032. Sagen skal inddrage Brønshøj-Husum Lokaludvalg og de lokale afdelingsbestyrelser for at sikre et samlet overblik forud for den politiske behandling.”

Se referatet fra behandlingen af mødeforslaget her: Medlemsforslag om bedre forhold for beboere i Tingbjerg under byfornyelsesprojektet | Københavns Kommune

Tidsplan for inddragelse

Sekretariatet har sammen med Økonomiforvaltningen ved Center for Byudvikling udarbejdet nedenstående tidsplan for inddragelse:

  • 5. marts: Økonomforvaltningen præsenterer deres arbejde med sagen på møde i Byudviklingsudvalget, hvor alle interesserede fra lokaludvalget kan deltage, og hvor der kan stilles spørgsmål.
  • 5. marts -26. marts: En arbejdsgruppe udarbejder forslag til kommentarer. I denne forbindelse afholdes der et borgermøde i Tingbjerg, hvor beboere kan komme med deres input.
  • 9. marts: Borgermøde i Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus.
  • 26. marts: Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og godkender input og kommentarer på baggrund af inddragelsesprocessen, der indsendes til Økonomiforvaltningen.

Tidsplanen er blevet godkendt af Social- og Sundhedsudvalget og Byudviklingsudvalget.

Borgermødet d. 9. marts

Lokaludvalget har længe ønsket at holde et borgermøde/inddragelsesmøde i Tingbjerg ift. at sætte fokus på, hvordan man kan afhjælpe de gener, som beboerne oplever i den store byggeproces, og lokaludvalget har budgetteret midler hertil både i 2025 og igen i 2026. Dertil har Byudviklingsudvalget- og Social- og Sundhedsudvalget nedsat en tværgående arbejdsgruppe bestående af Pernille Høholt, Sabah Qarasnane, Palle Lolk og Gitte Kirkeby.

Borgermødet bliver nu afholdt som en del af inddragelsesprocessen for input til Økonomiforvaltningens håndtering af medlemsforslaget fra d. 18. december. 

Borgermødet afholdes mandag d. 9. marts i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus.

Bemærkninger fra sekretariatet

Af hensyn til dato for og planlægning af borgermødet - under hensyntagen til højtiden Eid Il-Fitr, der markerer afslutningen på fastemåneden Ramadan - samt sikre, at Brønshøj-Husum Lokaludvalg kan nå at drøfte og vedtage input på ordinært møde i lokaludvalget d. 26. marts, er borgermødet planlagt til d. 9. marts.

Sekretariatet har offentligt annonceret datoen for borgermødet d. 9.marts, så interesserede deltagere er opmærksomme på datoen - efter godkendelse af lokaludvalgets forperson.

Nærmere program for borgermødet annonceres, når det er endeligt planlagt.

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilliger en ramme på 10.000 kr. til at afholde et borgermøde i Tingbjerg, samt bemyndiger en arbejdsgruppe under Social- og Sundhedsudvalg og Byudviklingsudvalget til at udarbejde udkast til input til Økonomiforvaltningens behandling af medlemsforslag vedr. forbedring af situationen i Tingbjerg.

Borgermødet afholdes mandag d. 9. marts i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus.

Forretningsudvalget støtter projektet.

Økonomi

Pengene tages fra pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse', hvor lokaludvalget har budgetteret med 10.000 kr. hertil.

Videre proces

Sekretariatet har annonceret datoen for borgermødet offentligt og planlægger program i samarbejde med arbejdsgruppen og Center for Byudvikling.

Alle er velkomne til at deltage i borgermødet.
Til top