Beslutning om ansøgninger til Bydelspuljen februar 2026
Indstilling
Forpersonen indstiller, på baggrund af drøftelser i fagudvalg og forretningsudvalg:
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 3.752 kr. til ansøgning # B: "Comedy, cocktails og Kvindernes Kampdag"
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 50.0000 kr. til ansøgning # C: "En sommerdag på Bellahøj 2026" og udpeger Kirsten Møller til at følge projektet
3. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 25.0000 kr. til ansøgning # D: "BRØK X EN SOMMERDAG PÅ BELLAHØJ"
4. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # E: "Kribleklistre– insektcollager for småbørn"
5. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 25.0000 kr. til ansøgning # F: "ON/CRYING – The Gravity of Tears af Antoinette Helbing" og udpeger Kirsten Møller til at følge projektet
6. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # G: "AI for nybegyndere"
7. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # H: "Robot Workshop"
8. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 17.500 kr. til ansøgning # J: "Forenings- og Netværksdag 2026"
9. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 20.000 kr. til ansøgning # L: "Københavns Gadeteaterfestival 2026 i Husum"
10. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # M: "5Concerts 3.0"
11. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 10.000 kr. til ansøgning # N: "Jorden rundt på et år - Tingbjerg global-lokal filmklub"
12. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # O: "Comic Creation Workshop og udstilling: Bliv en skaber"
13. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 33.000 kr. til ansøgning # P: "3-2-1 STEM - det levende Demokratispil" og udpeger Christoffer Rosenkrands til at følge projektet
14. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 12.000 kr. til ansøgning # Q: "Natur skattekiste - Dit lille naturmuseum"
15. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 30.000 kr. til ansøgning # R: "Stjernestunder 2026"
16. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 19.000 kr. til ansøgning # S: "Sol over Brønshøj 2026"
17. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 23.500 kr. til ansøgning # V: "Med Monster i Mosen"
18. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 16.200 kr. til ansøgning # X: "Levende Fortællinger - Med Monster på Eventyr"
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i alt 22 ansøgninger til Bydelspuljen til behandling på mødet den 26. februar.
Ansøgninger til Bydelspuljen behandles som udgangspunkt som B-sag, medmindre forretningsudvalget ønsker en drøftelse af en puljeansøgning i lokaludvalget, at der er uoverensstemmelse mellem anbefalinger fra fagudvalg og/eller forretningsudvalg eller at der kan være spørgsmål om inhabilitet. Indstillinger vedrørende ansøgninger, der fremgår af B-sagen om Bydelspuljeansøgninger, godkendes idet lokaludvalget godkender dagsordenen. Hvis et medlem ønsker, at en specifik ansøgning drøftes af lokaludvalget eller mener, at der kan være spørgsmål om inhabilitet i forhold til en ansøgning, skal medlemmet gøre opmærksom på det i forbindelse med lokaludvalgets godkendelse af dagsordenen.
Ansøgningerne i skemaet nedenfor kan efter forretningsudvalgets og sekretariatets opfattelse behandles på B-sagen.
|
# |
Projekttitel |
Ansøgt beløb |
Indstillet beløb |
Fagudvalg anbefaler |
Fagudvalg |
|
B |
Comedy, cocktails og Kvindernes Kampdag |
3.752 kr. |
3.752 kr. |
3.752 kr. |
KU |
|
C |
En sommerdag på Bellahøj 2026 |
55.000 kr. |
50.000 kr. |
50.000 kr. |
KU |
|
D |
BRØK X EN SOMMERDAG PÅ BELLAHØJ |
45.000 kr. |
25.000 kr. |
25.000 kr. |
KU |
|
E |
Kribleklistre– insektcollager for småbørn |
10.000 kr. |
0 kr. |
0 kr. |
BUFI |
|
F |
ON/CRYING – The Gravity of TearsafAntoinette Helbing |
30.000 kr. |
25.000 kr. |
25.000 kr. |
KU |
|
G |
AI for nybegyndere |
5.000 kr. |
0 kr. |
0 kr. |
KU, BUFI |
|
H |
Robot Workshop |
5.000 kr. |
0 kr. |
0 kr. |
BUFI |
|
J |
Forenings- og Netværksdag 2026 |
25.000 kr. |
17.500 kr. |
17.500 kr. |
BUFI |
|
L |
Københavns Gadeteaterfestival 2026 i Husum |
20.000 kr. |
20.000 kr. |
20.000 kr. |
KU |
|
M |
5Concerts 3.0 |
15.000 kr. |
0 kr. |
0 kr. |
KU |
|
N |
Jorden rundt på et år - Tingbjerg global-lokal filmklub |
19.100 kr. |
10.000 kr. |
10.000 kr. |
KU |
|
O |
Comic Creation Workshop og udstilling: Bliv en skaber |
10.400 kr. |
0 kr. |
0 kr. |
KU |
|
P |
3-2-1 STEM - det levende Demokratispil |
33.000 kr. |
33.000 kr. |
33.000 kr. |
BUFI |
|
Q |
Natur skattekiste - Dit lille naturmuseum |
12.000 kr. |
12.000 kr. |
12.000 kr. |
MU, BUFI |
|
R |
Stjernestunder 2026 |
40.000 kr. |
30.000 kr. |
30.000 kr. |
KU |
|
S |
Sol over Brønshøj 2026 |
19.000 kr. |
19.000 kr. |
19.000 kr. |
MU |
|
V |
Med Monster i Mosen |
23.500 kr. |
23.500 kr. |
23.500 kr. |
BUFI |
|
X |
Levende Fortællinger - Med Monster på Eventyr |
16.200 kr. |
16.200 kr. |
16.200 kr. |
BUFI |
|
|
|
386.952 kr. |
284.952 kr. |
284.952 kr. |
|
Hvis lokaludvalget beslutter at give tilsagn om støtte på 25.000 kr. eller derover, skal lokaludvalget udpege et medlem, der kan følge det pågældende projekt, jf. lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgsmødet den 23. januar 2020. Ansøgninger, der behandles på B-sagen og mangler en følgeperson, får udpeget en følgeperson på et kommende lokaludvalgsmøde.
Løsning
Alle indkomne ansøgninger har været sendt til drøftelse i lokaludvalgets fagudvalg. Det fremgår af nedenstående, hvilke fagudvalg, der har drøftet den enkelte ansøgning samt pågældende fagudvalgs kommentarer og anbefalinger vedrørende ansøgningen. På baggrund af fagudvalgenes drøftelser er forretningsudvalget kommet med indstillinger. Når lokaludvalget godkender et at-punkt vedr. en ansøgning, godkender lokaludvalget samtidig, at ordlyden af forretningsudvalgets indstilling vedr. pågældende ansøgning bruges som begrundelse for evt. afslag eller delvist tilsagn.
# B - Nina Vinther Andersen: Comedy, cocktails og Kvindernes Kampdag
Ansøgt beløb: 3.752 kr.
En lokal borger søger støtte til et comedy-arrangement i kulturhuset BRØK den 7. marts 2026. Til arrangementet optræder både lokale talenter og professionelle komikere og temaet er Kvindernes internationale kampdag. Arrangementet er åbent for alle over 18 år. Der tages entre. Ansøger forventer ca. 56 deltagere.
Kulturudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges det ansøgte beløb: 3.752 kr. som en underskudsgaranti.
# C - Foreningen En sommerdag på Bellahøj: En sommerdag på Bellahøj 2026
Ansøgt beløb: 55.000 kr.
Foreningen En sommerdag på Bellahøj søger støtte til at afholde festivalen "En sommerdag på Bellahøj" på Bellahøj Friluftsscene den 20.-22. august 2026. Festivalen præsenterer musik i forskellige genrer med indslag indenfor litteratur + dj's. Festivalen engagerer 70-80 frivillige, primært fra lokalområdet, der bygger og driver festivalen som en non-profit forening. Festivalen har desuden fokus på bæredygtighed og ligestilling. Festivalen er åben for alle. Der tages entre. Ansøger forventer 2200-2800 gæster - heraf 300-400 børn og unge.
Kulturudvalgets anbefaling: Delvis støtte på 50.000 kr. på grund af økonomisk prioritering.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges 50.000 kr. som en underskudsgaranti. Det reducerede beløb skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud. På grund af den delvise støtte, giver lokaludvalget ansøger mulighed for at nedskalere projektet og ændre i budgettet i forhold til, hvad der er beskrevet i ansøgningen. Ændringer skal godkendes inden arrangementet afholdes, og ansøger er selv ansvarlig for at kontakte lokaludvalgets sekretariat med oplysninger om de ønskede ændringer.
# D - Foreningen En sommerdag på Bellahøj: BRØK X EN SOMMERDAG PÅ BELLAHØJ
Ansøgt beløb: 45.000 kr.
Foreningen En sommerdag på Bellahøj og Brønshøj Kulturhus søger støtte til af afholde tre koncertaftner i BRØK: 18. april, 8. maj og 6. november 2026. Hvert arrangement præsenterer 2-3 nye dansksprogede kunstnere med højt kunstnerisk niveau, men som endnu ikke er 'kendte' nok til at spille på festivalen En Sommerdag på Bellahøj. Imellem koncerterne er der mulighed for mindre indslag, fx oplæsning og dj's. Koncertrækken henvender sig til alle mellem 18 og 100 år. Der tages entre. Ansøger forventer 300-400 deltagere.
Kulturudvalgets anbefaling: Delvis støtte på 25.000 kr. på grund af økonomisk prioritering.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges 25.000 kr. som en underskudsgaranti. Det reducerede beløb skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud. På grund af den delvise støtte, giver lokaludvalget ansøger mulighed for at nedskalere projektet og ændre i budgettet i forhold til, hvad der er beskrevet i ansøgningen. Ændringer skal godkendes inden arrangementet afholdes, og ansøger er selv ansvarlig for at kontakte lokaludvalgets sekretariat med oplysninger om de ønskede ændringer.
# E - Rasmus Satto: Kribleklistre - insektcollager for småbørn
Ansøgt beløb: 10.000 kr.
En borger (ikke bosiddende i bydelen) søger støtte til at afholde to workshops, hvor børn og deres voksne skal lave insektcollager af papir. Der afholdes en workshop på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus den 12. marts 2026 og en workshop på Brønshøj Bibliotek den 11. april 2026. De færdige collager udstilles efterfølgende på både Brønshøj Bibliotek og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, så borgerne i begge kvarterer får glæde af børnenes værker i det offentlige rum. Workshops er gratis og åbne for alle. Målgruppen er børn i alderen 3-6 år og deres voksne og ansøger forventer i alt ca. 80 deltagere.
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Afslag. Fordi der ikke er penge nok til at imødekomme alle ansøgninger, anbefaler udvalget at give afslag med den begrundelse at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
Forretningsudvalgets indstilling: Afslag. Da der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne ansøgninger, giver lokaludvalget afslag på ansøgningen med den begrundelse, at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
# F - Metropolis - KøbenhavnsInternationale Teater: ON/CRYING - The Gravity of Tears af Antoinette Helbing
Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Metropolis - Københavns Internationale Teater søger støtte til at opføre forestillingen "ON/CRYING - The Gravity of Tears " seks gange i perioden 16.-22. maj 2026 i Brønshøj Vandtårn. Forestillingen inviterer publikum til at dykke ned i det brede spektrum af menneskelige følelser. Som professionelle grædekoner hjælper forestillingens to personager publikum med at skabe plads til gråden. I vandtårnet skabes en installation bestående af scenografi, lyd, lys og glinsende væsker, som danner rammen om forestillingen. Installationen vil desuden være åben for publikum i dagtimerne, og kan opleves af fx skoler og fritidstilbud. Det er gratis at opleve forestilling og installation. Målgruppen er både unge fra 12 år og voksne. Ansøger forventer i alt 600 publikummer til forestillingerne og at installationen derudover besøges af 500 personer.
Kulturudvalgets anbefaling: Delvis støtte på 25.000 kr. på grund af økonomisk prioritering.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges 25.000 kr. som en underskudsgaranti. Det reducerede beløb skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud. På grund af den delvise støtte, giver lokaludvalget ansøger mulighed for at nedskalere projektet og ændre i budgettet i forhold til, hvad der er beskrevet i ansøgningen. Ændringer skal godkendes inden arrangementet afholdes, og ansøger er selv ansvarlig for at kontakte lokaludvalgets sekretariat med oplysninger om de ønskede ændringer.
# G - Raza Mohsin: AI for nybegyndere
Ansøgt beløb: 5.000 kr.
En borger (ikke bosiddende i bydelen) søger støtte til at afholde foredraget "AI for nybegyndere: en konkret og lavpraktisk introduktion" på Husum Bibliotek den 8. april 2026. Formålet er at gøre AI mere tilgængeligt for alle, uanset alder eller teknisk erfaring, og samtidig skabe et fællesskab omkring nysgerrighed, læring og kritisk refleksion. Foredraget er gratis og åbent for alle, og ansøger forventer 20-30 deltagere.
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Afslag. Fordi der ikke er penge nok til at imødekomme alle ansøgninger, anbefaler udvalget at give afslag med den begrundelse at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
Kulturudvalgets anbefaling: Afslag. Kulturudvalget anbefaler afslag med henvisning til, at udvalget ikke ønsker at prioritere projekter, hvor honorar til ansøger selv udgør størstedelen af budgettet.
Forretningsudvalgets indstilling: Afslag. Da der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne ansøgninger, giver lokaludvalget afslag på ansøgningen med den begrundelse, at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
# H - Raza Mohsin: Robot Workshop
Ansøgt beløb: 5.000 kr.
En borger (ikke bosiddende i bydelen) søger støtte til at afholde en workshop, hvor børn og unge bygger robotter på Husum Bibliotek den 9. maj 2026. På workshoppen skal deltagerne bygge og eksperimentere med en lille, bevægelig robot, som de får med hjem efterfølgende. Workshoppen er gratis og åben for alle. Målgruppen er børn fra 6 år og deres forældre/bedsteforældre. Ansøger forventer 20-25 deltagere.
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Afslag. Fordi der ikke er penge nok til at imødekomme alle ansøgninger, anbefaler udvalget at give afslag med den begrundelse at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
Forretningsudvalgets indstilling: Afslag. Da der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne ansøgninger, giver lokaludvalget afslag på ansøgningen med den begrundelse, at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
# J - Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus: Forenings- og Netværksdag 2026
Ansøgt beløb: 25.000 kr.
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus søger støtte til at afholde en forenings- og netværksdag for alle bydelens foreninger. Forenings- og Netværksdag 2026 er udviklet og planlagt i et samarbejde mellem Energicenter Voldparken, den boligsociale helhedsplan, FSB, Cafe Mors Varme Hænder og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus og afholdes i kulturhuset den 28. april 2026. Temaet for dagen er "inkluderende fællesskaber" og programmet består bl.a. af oplæg, faciliterede samtaler samt fællesspisning. Arrangørerne vil skabe sammenhæng mellem foreningsdagen og Åbent Hus på Energicenter Voldparken den 11. juni. Arrangementet er gratis og åbent for alle og ansøger forventer 70 deltagere.
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Delvis støtte på 17.500 kr. 10.000 kr. øremærkes de to oplægsholdere. Udvalget vil gerne bakke op om projektet, men finder at udgifterne til forplejning er for høje sammenholdt med det forventede deltagerantal.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges 17.500 kr. som en underskudsgaranti. 10.000 kr. øremærkes oplægsholdere. Begrundelsen for det reducerede støttebeløb er, at lokaludvalget finder, at udgifterne til forplejning er høje sammenholdt med det forventede deltagerantal og aktivitetens formål. Hvis ansøger vil fastholde niveauet af forplejning, ønsker lokaludvalget at det sker gennem øget medfinansiering fra ansøger selv eller samarbejdspartnere.
# L - Husum Bibliotek: Københavns Gadeteaterfestival 2026 i Husum
Ansøgt beløb: 20.000 kr.
Husum Bibliotek søger støtte til fire gadeteaterforestillinger, der skal opføres i biblioteket og i Husum Bypark i perioden 17.-30. august 2026 som en del af programmet til den bydækkende Københavns Gadeteaterfestival, der arrangeres i samarbejde med Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaller. Ansøger ønsker desuden at samarbejde med den boligsociale helhedsplan "FÆLLES OM Husum-Tingbjerg" om at skabe forskellige aktiviteter i forbindelse med teaterforestillingerne. Forestillingerne er gratis og åbne for alle, målrettet børn fra fire år og deres familier, der ikke normalt opsøger kulturtilbud. Ansøger forventer minimum 200 deltagere.
Kulturudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges det ansøgte beløb: 20.000 kr. som en underskudsgaranti.
# M - V Coloris: 5Concerts 3.0
Ansøgt beløb: 15.000 kr.
Blæserkvintetten V Coloris (ikke hjemhørende i bydelen) søger støtte til en koncert i Brønshøj Vandtårn på en ikke fastlagt dato i maj 2026. Til koncerten optræder V Coloris Quintet og Matthias Loibner (HurdyGurdy). Koncerten udforsker mødet mellem gamle folkemusiktraditioner og moderne lyd i en unik arkitektonisk ramme og instrumentet drejelire i fokus. Koncerten er en del af koncertrækken "5Concerts", hvor ansøger i samarbejde med Movia arrangerer koncerter langs buslinje 5Cs rute. Koncerten er gratis og åben for alle. Ansøger forventer 75 deltagere.
Kulturudvalgets anbefaling: Afslag. Kulturudvalget anbefaler afslag med henvisning til, at udvalget ikke ønsker at prioritere projekter, hvor honorar til ansøger selv udgør størstedelen af budgettet.
Forretningsudvalgets indstilling: Afslag. Da der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne ansøgninger, giver lokaludvalget afslag på ansøgningen med den begrundelse, at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
# N - Charlotte Valløe: Jorden rundt på et år - Tingbjerg global-lokal filmklub
Ansøgt beløb: 19.100 kr.
En lokal borger søger støtte til at opstarte en filmklub i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Ti torsdage fra 26. februar til 17. december 2026 afholdes filmvisninger med et bestemt tema, fx "Kærlighed i Sydamerika", "Persien gennem 1000 år", "Arabiske digte" eller "Katolicisme på film". På enkelte datoer vil filmvisningerne blive suppleret af foredragsholdere med særlig viden om månedens tema. Aftenerne vil også indeholde samtale og debat mellem de fremmødte og en mindre forplejning eller fællesspisning.Initiativet er et samarbejde mellem en gruppe frivillige borgere fra Tingbjerg, Bydelsmødrene Husum Nord og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Arrangementerne er gratis os åbne for alle. Ansøger forventer minimum 30 deltagere.
Kulturudvalgets anbefaling: Delvis støtte på 10.000 kr. på grund af økonomisk prioritering.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges 10.000 kr. som en underskudsgaranti. Det reducerede beløb skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud. På grund af den delvise støtte, giver lokaludvalget ansøger mulighed for at nedskalere projektet og ændre i budgettet i forhold til, hvad der er beskrevet i ansøgningen. Ændringer skal godkendes inden arrangementet afholdes, og ansøger er selv ansvarlig for at kontakte lokaludvalgets sekretariat med oplysninger om de ønskede ændringer.
# O - Cynthia Eisenberg: Comic Creation Workshop og udstilling: Bliv en skaber
Ansøgt beløb: 9.400 kr.
To argentinske billedkunstnere søger støtte til at afholde to workshops, hvor deltagerne skal skabe deres egne tegneserier. Der afholdes en workshop på BRØK og en workshop på Energicenter Voldparken på endnu ikke fastlagte datoer i perioden 7.-21. maj 2026. Workshoppen på Energicenter Voldparken afholdes i forbindelse med et fællesspisningsarrangement. Kunstnerne er i Danmark i forbindelse med tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, som afholdes i Valby den 23. og 24. maj. Workshops afholdes på engelsk, er gratis og åbne for alle, men særligt målrettet børnefamilier. Ansøger forventer 30 deltagere på hver workshop.
Kulturudvalgets anbefaling: Afslag. Kulturudvalget anbefaler afslag med henvisning til, at udvalget ikke ønsker at prioritere projekter, hvor honorar til ansøger selv udgør størstedelen af budgettet.
Forretningsudvalgets indstilling: Afslag. Da der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne ansøgninger, giver lokaludvalget afslag på ansøgningen med den begrundelse, at honorar til ansøger selv udgør en stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er begrænset.
# P - Scenekunstforeningen Spektakel & Co: 3-2-1 STEM - det levende Demokratispil
Ansøgt beløb: 33.000 kr.
Scenekunstforeningen Spektakel & Co søger støtte til at opføre deres interaktive teaterforestilling "3-2-1 STEM", der tager udgangspunkt i børn og unges egne forståelser, spørgsmål og oplevelser af demokrati. Scenografien er udformet som et kæmpe brætspil, hvor publikum indgår som levende brikker. Der spilles i alt seks forestillinger på Energicenter Voldparken den 15., 16. og 17. april 2026. Målgruppen er 6.-8. klasser på Husum, Tingbjerg, Brønshøj, Bellahøj og Korsager skole. Forestillingerne er gratis for skolerne. Ansøger forventer, at 320-350 elever og lærere vil deltage. Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges det ansøgte beløb: 33.000 kr. som en underskudsgaranti.
# Q - Clorofille Naturforening: Natur skattekiste - Dit lille naturmuseum
Ansøgt beløb: 12.000 kr.
Clorofille Naturforening søger støtte til projektet "Natur Skattekiste", som har til formål at styrke børns kendskab til og relation til naturen i deres lokalområde. Der afholdes fem workshops i perioden 1. april-1. november 2026 i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus og grønne områder nær Tingbjerg. De deltagende børn og forældre skal udsmykke en naturskattekiste i pap og tage på guidede ture i nærområdets grønne områder for at observere og indsamle naturgenstande. Alle deltagere modtager et hæfte med viden og inspiration til naturindsamling og videre brug af deres naturskattekiste. Målgruppen er børn mellem 7 og 12 år og deres familier, i alt 150 deltagere. Desuden vil foreningen med projektet Natur Skattekiste være til stede ved større lokale arrangementer som Tingbjerg Challenge og lave aktiviteter.
Miljøudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges det ansøgte beløb: 12.000 kr. som en underskudsgaranti.
# R - Foreningen JAZZiVÆRK: Stjernestunder 2026
Ansøgt beløb: 40.000 kr.
Foreningen JAZZiVÆRK søger støtte til at afholde 6-7 koncerter i BRØK i perioden 1. april til 31. december 2026. Koncertrækken har fokus på kvindelige musikere, som enten har været - eller er på vej til at blive - vigtige forbilleder i musikbranchen. Samtidig ønsker ansøger at lade litteraturen træde ind i koncertformatet ved at integrere den i 1-2 af årets koncerter og dermed skabe nye, tværkunstneriske møder. Foreløbigt koncertprogram kan ses i ansøgningen. Koncerterne er åbne for alle. Der tages entre og gives 50 % rabat til unge under 25 år. Ansøger forventer 500-800 deltagere.
Kulturudvalgets anbefaling: Delvis støtte på 30.000 kr. på grund af økonomisk prioritering.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges 30.000 kr. som en underskudsgaranti. Det reducerede beløb skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud. På grund af den delvise støtte, giver lokaludvalget ansøger mulighed for at nedskalere projektet og ændre i budgettet i forhold til, hvad der er beskrevet i ansøgningen. Ændringer skal godkendes inden arrangementet afholdes, og ansøger er selv ansvarlig for at kontakte lokaludvalgets sekretariat med oplysninger om de ønskede ændringer.
# S - BRØK: Sol over Brønshøj 2026
Ansøgt beløb: 19.000 kr.
BRØK - Brønshøj Kulturhus søger støtte til at afholde havefesten "Sol over Brønshøj" i BRØK og de grønne arealer omkring kulturhuset den 21. juni 2026. Arrangementet har fokus på natur og grøn omstilling, er gratis og åbent for alle og rummer aktiviteter for alle aldre bl.a. koncerter, workshops, højtlæsning, foreningsboder og dialogsamling om Brønshøj Gadekær. Efterfølgende er der mulighed for fællesspisning i Spisehuset BRØK og senere Solhvervskoncert i Brønshøj Vandtårn (entre-aktiviteter). Ansøger forventer 500-1.000 borgere fra bydelen og hele København. Miljøudvalget og Kulturudvalget er samarbejdspart.
Miljøudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges det ansøgte beløb: 19.000 kr. som en underskudsgaranti.
# V - Monster Teater: Med Monster i Mosen
Ansøgt beløb: 23.500 kr.
Monster Teater søger støtte til at skabe en stedspecifik, interaktiv teateroplevelse i naturen for børn, unge og deres voksne, hvor glemte væsener fra dansk folketro vækkes til live i mosen omkring Tingbjerg og Husum. Publikum inviteres med af den fiktive amatørarkæolog Erna på en guidet vandring gennem mosen, baseret på et lokalt, fiktivt arkæologisk kort. Undervejs møder deltagerne performative elementer, figurer og situationer, der gradvist folder mosen og dens fortællinger ud. Der opføres fire forestillinger i perioden 14. marts til 31. maj 2026. Forestillingerne er gratis og åbne for alle, men henvender sig primært til børn i alderen 3-11 år, samt forældre og institutioner. Ansøger forventer 120 deltagere.
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges det ansøgte beløb: 23.500 kr. som en underskudsgaranti.
# X - Monster Teater: Levende Fortællinger - Med Monster på Eventyr
Ansøgt beløb: 16.200 kr.
Monster Teater søger støtte til fire interaktive teaterforestillinger for børn i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus i perioden 1. marts til 30. juni 2026. Forestillingerne tager udgangspunkt i et kendt eventyr, som udvælges i samarbejde med biblioteket. Gennem leg, bevægelse og dramapædagogik levendegøres fortællingerne og børnene kommer på en eventyrlig rejse, hvor de selv er helte i den fælles fortælling. Projektet er som udgangspunkt åbent for alle, men målrettet lokale daginstitutioner med børn i alderen 3-7 år. Det er gratis at deltage og ansøger forventer i alt 100 deltagere.
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalgets anbefaling: Støtte som ansøgt.
Forretningsudvalgets indstilling: Projektet bevilges det ansøgte beløb: 16.200 kr. som en underskudsgaranti. Støtten gives på betingelse af, at det indkøbte udstyr (lysteknik m.v.) fortsat kommer bydelen til gode, hvis Teater Bæst stopper deres aktiviteter i bydelen. Det kan fx sikres ved at videregive udstyret til Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus eller en anden kommunal institution i bydelen.
Økonomi
Midlerne tages fra Pulje A: Bydelspuljen. Alle tilsagn gives som en underskudsgaranti.
Ved lokaludvalgsmødets start kan lokaludvalget maksimalt uddele 316.039 kr. fra Bydelspuljen. Med lokaludvalgets godkendelse af dagsordenen og dermed denne sag uddeler lokaludvalget i alt284.952 kr.
Derudover har lokaludvalget har reserveret 100.000 kr. af Bydelspuljen til uddeling i maj og 100.000 kr. til uddeling i september. Desuden har lokaludvalget oprettet en Juletræspulje på 120.000 kr. til uddeling i maj.
Hvis lokaludvalget beslutter at følge alle forpersonens indstillinger vedr. ansøgninger til Bydelspuljen, vil lokaludvalget overflytte 39.000 kr. fra pulje B til pulje A: Bydelspuljen samt bevilge i alt 352.952 kr. fra Bydelspuljen ved dette møde.
Videre proces
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.