Mødedato: 26.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset BRØK, Brønshøjvej 3 i lokalet ́Råderummet'

Naboorientering vedrørende tilbygning til ”Den Lille Skole”

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver Byudviklingsudvalget mandat til at udarbejde og indsende lokaludvalgets input vedr. naboorientering om tilbygning til ”Den Lille Skole”.

Problemstilling

Naboorientering

Klima- Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om at etablere en tilbygning til ”Den Lille Skole” på adressen Lindholmsvej 18.

I den forbindelse har Brønshøj-Husum Lokaludvalg fået tilsendt naboorienteringen samt bilag med tegninger og kort til orientering.

Se bilag.

Tilbygning

Der ansøges om en tilbygning med et areal på 434 m2 og udføres i 1 etage med forskudt sadeltag. Der søges desuden om at opsætte en tidsbegrænset 1- etages pavillon på 71 m2. 

Tilbygningen forudsætter en dispensation fra lokalplan nr. 588 ”Lindholmsvej 18”. Lokalplanen kan ses her: 20_9677245_1590400845845.pdf

Da projektet af forvaltningen ses at være i overensstemmelse med planens principper og da den 1 - etages tilbygning indpasser sig i villaområdets varierede bygningsmasse, kan Københavns Kommune principielt gå ind for projektet.

Høringsfrist

Såfremt lokaludvalget ønsker at indsende evt. bemærkninger er der høringsfrist d. 10. marts. 

Løsning

Lokaludvalget giver Byudviklingsudvalget mandat til at udarbejde og indsende evt. bemærkninger til naboorienteringen inden fristen d. 10. marts.

Naboorienteringen er fremsendt til Brønshøj-Husum Lokaludvalg efter Forretningsudvalgets møde.

Videre proces

Evt. kommentarer fra Byudviklingsudvalget indsendes til forvaltningen inden høringsfristen d. 10. marts.

Til top