Mødedato: 25.06.2020, kl. 18:30
Mødested: Se mail

Suppleringsvalg for foreningsrepræsentanter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til lokaludvalget, at

1. lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Planlægning og afholdelse af suppleringsvalg for forenings repræsentanter er blevet udskudt pga. Covid-19. Se tidligere proces- og tidsplan her: https://www.kk.dk/indhold/bronshoj-husum-lokaludvalgs-modemateriale/200…

Sekretariatet har i marts modtaget henvendelser om, at 2 suppleanter ønsker at udtræde af lokaludvalget i forbindelse med suppleringsvalget. Endvidere har sekretariatet i marts orienteret valggrupperne om vakante pladser, men valggrupperne har ikke kunnet besætte dem.

Det betyder, at der blandt forenings repræsentanter er 3 ledige medlemspladser: 1 for området børn og unge og 2 for området bolig. Dertil er der 10 ledige pladser som 1. og 2. suppleanter.

Se bilag for liste over foreningsrepræsentanter og ledige pladser.

Løsning

Sekretariatet indkalder til suppleringsvalg efter sommerferien med 4 ugers frist og forventer at afholde suppleringsvalgaften mandag d. 14. september. Alle fra lokaludvalget, der har lyst til at deltage på valgaftenen og fortælle om lokaludvalget arbejde, er meget velkomne, ligesom lokaludvalget gerne må fortælle om de ledige pladser til deres netværk.

Stine Skot, Tahira Ashraf, Hans Christensen og Ida Jørgensen har meldt sig til at være med i kampagnematerialet, som består af 4 små videoer, hvor de fortæller om lokaludvalget - og hvorfor andre skal engagere sig heri. 

Økonomi

Lokaludvalget har bevilget 5.000 kr. til suppleringsvalg ved februarmødet.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top