Mødedato: 23.04.2026, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'Fysiklokalet' (1. sal)

Valg af næstforperson(er) for Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Der er afsat 10 min. til dagsordenspunktet.

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en næstforperson blandt lokaludvalgets medlemmer.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager stilling til om udvalget evt. vil vælge en 2. næstforperson og i så fald vælger denne blandt sine medlemmer.

Problemstilling

Efter godkendelsen i Borgerrepræsentationen af det nye lokaludvalg skal Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælge en næstforperson eller en 1. og 2. næstforperson, til i nævnte rækkefølge at fungere i tilfælde af forpersonens forfald.

I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal næstforpersoner være
bopælsregistreret i lokaludvalgets område. 

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en næstforperson eller en 1. og 2. næstforperson, der er bopælsregistreret i bydelen, blandt lokaludvalgets medlemmer.

Valget af næstforperson(er) ledes af den nyvalgte forperson.

De medlemmer af Brønshøj-Husum Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som næstforperson, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en næstforperson eller en 1. og 2. næstforperson for lokaludvalget.

Næstforpersoner vælges ved simpelt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Valget er ikke hemmeligt. Der kan stemmes på én kandidat.

Videre proces

Sekretariatet inviterer næstforpersonen/er til forberedelse af dagsorden til lokaludvalgsmødet d. 28. maj.

Til top