Bevilling: Brønshøj-Husum Walk 2026
Tidligere beslutninger
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilliger en ramme på 10.000 kr. til Brønshøj-Husum Walk 2026.
Problemstilling
Brønshøj-Husum Walk er en gåtur rundt i Utterslev Mose. Arrangementet har været afholdt i maj fra 2011, men pause fra 2020-2022 pga. corona.
I år planlægger det tidligere Social- og Sundhedsudvalg at afholde Brønshøj-Husum Walk d. 3. juni fra kl. 10.00-14.00.
Formål
Formålet med arrangementet er at nå personer, der er uvante med motion samt at skabe netværk mellem forskellige aktører i bydelen og lokaludvalget. Arrangementet er startet som et samarbejde mellem lokaludvalget og §79 klubber (pensionist/ældreklubber) i bydelen. Derudover har Pilegården og Kontakten i Tingbjerg (værested for mentalt udfordrede voksne og andre udsatte grupper) også været centrale aktører. Idrætsfællesskabet på EnergiCenter Voldparken har tidligere deltaget og er med til at styrke relation til andre aktører i området.
I forbindelse med planlægningen af arrangementer vil der blive arbejdet på at få de samme aktører og gerne flere til at være med i projektet, for at øge den netværksskabende virkning.
Samtidig er en del af dagen opvarmning, samt instruktion i brug af redskaberne på den aktivitetsbane i Utterslev Mose, som tidligere lokaludvalg har været med til at få lavet.
Program
Kl. 10:00 Velkommen og opvarmning.
Kl. 10:30: Aktivitetsløb i Utterslev Mose.
Kl. 12:15: Kaffe, sandwich, quiz og præmier i Kulturcaféen på EnergiCenter Voldparken.
Kl. 14:00: Afslutning
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalget udmønter bevilling på 10.000 kr. til projektet.
Økonomi
Pengene tages fra Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse. Lokaludvalget har budgetteret med 10.000 kr. hertil i Budget- og Projektkatalog 2026.
Udgifterne vil være til forplejning, opvarmning, præmier og lokaleleje.
Videre proces
Det tidligere Social- og Sundhedsudvalget planlægger - i samarbejde med de andre aktører og sekretariatet - arrangementet. Alle fra det nye lokaludvalg er velkomne til at være med.