Mødedato: 23.02.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til I-tone-sat-skole: "En Farvekoncert"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget bevilger 24.000 kr. til projektet "I-tone-sat-skole: "En Farvekoncert"".

Problemstilling

Foreningen MusikAlliancen søger støtte til en koncert på Husum Skole den 28. april 2017 samt evt. en yderligere opførelse af koncerten i Brønshøj Vandtårn i slutningen af april.

Farvekoncerten er kulminationen på et musikalsk undervisningsprojekt, hvor skolens elever med en komponist komponerer musik inspireret af Husum Skoles særlige arkitektur. Koncerten opføres i skolens aula.

Farvekoncerten henvender sig til lokale borgere i alle aldre, og især forældre og børn i lokalområdet. Koncerten er åben for alle. Ansøger forventer ca. 200 deltagere.

Ansøger gør reklame for koncerten via pressemeddelelser til lokale aviser, formidling gennem Musikalliancens netværk af samarbejdspartnere, hjemmesider, Facebook, Kulturnaut, forælderintra, digitale og trykte flyers og plakater.

Undervisningsforløbet er støttet af Statens Kunstfond gennem Huskunstnerordningen. Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev deltager som samarbejdspartner.

Ansøgt beløb: 20.400 kr. (Ansøger oplyser, at beløbet angivet i ansøgningen er en skrivefejl.)

Forventede udgifter: 56.849 kr.

Forventede indtægter: 36.449 kr.

Støtten søges til udgifterne forbundet med selve koncerten: Honorar til musikere, PR, samt materialer til scenografi og belysning.

Udgifterne til komponisten afholdes af Husum Skole med støtte fra Statens Kunstfond. Husum Skole bidrager desuden til projektet med medarbejdertimer og ved at stille lokaler til rådighed. MusikAlliancen bidrager med frivilligt arbejde til projektledelse.

MusikAlliancen har tidligere fået støtte fra Lokaludvalget til afholdelse af koncerter, senest i 2016, hvor foreningen fik udbetalt 13.000 kr. i støtte til "Børnenes Julekoncert".

Efter ansøgningsfristen har ansøger kontaktet sekretariatet med en tilføjelse til ansøgningen.¨Ansøger ønsker at lave en ekstra opførelse af Farvekoncerten i Brønshøj Vandtårn.  Ansøger skriver: "Vi mener, at vi kan afholde en sådan koncert indenfor det ansøgte beløbs rammer, og dermed opnå en ekstra god udnyttes af udgifterne som der er til scenografien/lys. En let omformning af koncerten til det specielle rum er inden for mulighedernes grænse, og det vil glæde os, om børnene kunne opleve tårnet gennem egen musikalsk aktivitet."

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget. Begge udvalg indstiller til, at der gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.

Løsning

Projektet bevilges støtte på 24.000 kr.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).

Beslutning

Projektet bevilges den ansøgte støtte på 20.400 kr.

 (der var en skrivefejl i indstillingsbeløbet).
Til top