Mødedato: 23.02.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Opførelse af teaterstykket "Heksene"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget bevilger 15.000 kr. til projektet "Opførelse af teaterstykket "Heksene"".

Problemstilling

Kulturhuset Pilegården søger støtte til at kulturhusets børneteatergruppe kan opføre otte forestillinger i Grøndal MultiCenter den 24.-28. april 2017.

25 børn i alderen 7-15 år arbejder i et halvt år på en teaterforestilling, som de gerne vil have mulighed for at spille på en professionel teaterscene. Da der ikke findes et professionelt teater i lokalområdet, lejes teaterscenen i Grøndal MultiCenter.

Målgruppen er børn i alderen 5-10 år og deres familier. Alle kan købe billet, men oftest er det institutioner og skoler i dagtimerne og børnefamilier og pårørende om eftermiddagen/aftenen. Billetprisen er på mellem 50 og 20 kr. Ansøger forventer 800 gæster til forestillingerne.

Forestillingerne annonceres via Pilegårdens hjemmeside og Facebook-side,  skærmene i Grøndal MultiCenter, annonce i Brønshøj-Husum Avis samt plakater i lokalområdet. Desuden skriver ansøger direkte til alle institutioner i området med børn i målgruppen.

Ansøgt beløb: 15.000 kr.

Forventede udgifter: 71.500 kr.

Forventede indtægter: 56.500 kr.

Ansøger har desuden ansøgt om støtte hos BUPL, Nordea, Radiometer og DATS.  Resten af udgifterne finansierer Pilegården selv. Desuden bidrager ansøger med medarbejdertimer.

Kulturhuset Pilegårdens teaterskole har tidligere fået støtte fra Lokaludvalget til at opføre deres forestillinger, senest i 2015, hvor de fik bevilget 15.000 kr.

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget. Begge udvalg indstiller til, at der gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling. 

Løsning

Projektet bevilges støtte på 15.000 kr.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).

Beslutning

Projektet bevilges den ansøgte støtte på 15.000 kr.

Til top