Mødedato: 21.03.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65 (lokale 204)

Ansøgning om støtte til "International Roma Dag"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 14.500 kr. til projektet "International Roma Dag"

Problemstilling

Den lokale forening WE dance DK søger støtte til at afholde et arrangement i anledning af den internationale roma-dag. Arrangementet afholdes den 7. april 2019 i Kulturhuset Pilegården.

Til arrangementet vil kor, musikere, dansere m.fl. med tilhørsforhold til roma-kulturen optræde. Programmet er ikke færdigplanlagt, men de forventede optrædende kan ses i budgettet. Nogle medvirkende optræder gratis, andre får et honorar.

Målgruppen er alle med interesse for roma-kultur. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Ansøger forventer 80-100 deltagere.

Arrangementet annonceres via Facebook og Kulturhuset Pilegårdens hjemmeside og via et netværk omkring roma-kultur. Der sendes pressemeddelelse til Brønshøj Husum Avis og Nørrebro Nordvest Bladet.

Udover de medvirkende optrædende afholdes arrangementet i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, som lægger lokaler til.

Ansøgt beløb: 14.500 kr.

Forventede udgifter: 14.500 kr.

Projektet rummer udgifter til honorerer til optrædende og lydmand. Ansøger bidrager med frivilligt arbejde til planlægning og afvikling af arrangementet. Flere af kunstnerne optræder gratis.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller at der gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.

Løsning

Projektet bevilges støtte på 14.500 kr.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top