Invitation til at deltage i Teknik- og Miljøforvaltningens Mobilitetsstrategi
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en-to repræsentanter til at deltage i kommende møde d. 27. november om Teknik- og Miljøforvaltningens Mobilitetsstrategi.
Problemstilling
Baggrund om arbejdet for Mobilitetsstrategien
Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 26. maj bl.a. tre overordnede temaer for den kommende Mobilitetsstrategi. Over de næste måneder skal strategien konkretiseres og der skal udarbejdes målsætninger og indsatser. Det er som en del af det arbejde, at vi gerne vil invitere jer ind til et møde og høre jeres input til strategien.
I kan læse dispositionsforslaget, herunder se de tre temaer for den kommende strategi, her: Dispositionsforslag for Mobilitetsstrategi | Københavns Kommune
Strategien er én ud af fem nye strategier, der skal være med til at realisere Teknik- og Miljøudvalgets vision Vores København, der løber fra 2025-2035. De fem strategier er:
- Arkitektur- og Planlægning
- Byliv- og Byrum
- Mobilitet
- Klimatilpasning
- Bynatur
Strategierne udarbejdes enkeltvis, men samtidigt, i Teknik- og Miljøforvaltningen i løbet af 2025 og 2026. Lokaludvalget kan derfor forvente at modtage invitationer til at give input til hver af de nye strategier i særskilte invitationer.
For alle strategierne vil der desuden være en offentlig høring i 2026.
1-2 repræsentanter fra hvert lokaludvalg
Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer 1-2 repræsentanter fra alle Københavns lokaludvalg til et fællesmøde i Teknik- og Miljøforvaltningen om den kommende Mobilitetsstrategi. Strategien udarbejdes i 2025 og 2026.
På mødet vil repræsentanter fra forvaltningen deltage til at præsentere arbejdet og tage imod jeres inputs.
Mødet afholdes den 27. november kl. 16.30-18.30 hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Njalsgade 13 eller Islands Brygge 37. Der udsendes en dagsorden forud for mødet.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en-to repræsentanter til at deltage i mødet.
Forretningsudvalget har drøftet invitationen og Christoffer Rosenkrands og David Grolin deltager gerne i mødet.
Videre proces
Sekretariatet tilmelder repræsentanterne til mødet. Teknik- og Miljøforvaltningen eftersender invitation.