Mødedato: 20.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Revidering af puljekriterierne

Der tages en drøftelse af eventuelle ændringer af puljeretningslinierne.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget tager en drøftelse af retningslinierne for tildeling af puljemidler.

Problemstilling

På sidste lokaludvalgsmøde var der en kort drøftelse om behovet for at justere puljekriterierne.

Forretningsudvalget foreslår nu, at Lokaludvalget forholder sig til følgende forslag til tilføjelser


(uddrag, ændringsforslag markeret)
3.2 Lokaludvalget støtter som hovedregel ikke:
  • Ansøgninger hvor de formelle krav ikke er opfyldt.
  • Arrangementer, der er afholdt, når ansøgningen bliver behandlet på mødet i lokaludvalget.
  • Arrangementer, der ikke er offentligt tilgængelige.
  • Arrangementer, der ikke bekendtgøres bredt overfor bydelens borgere, eksempelvis med annoncering i lokalaviser.
  • Arrangementer, der ikke indeholder nogen form for medfinansiering (medfinansiering kan også være i form af frivillig arbejdskraft)
  • Faste lønninger og andre varige driftsudgifter.
  • Arrangementer, hvor lokaludvalget ikke nævnes i forbindelse med skriftligt og elektronisk materiale, der omtaler arrangementet og er produceret efter, der er givet tilsagn om støtte.
  • Arrangementer, der hverken foregår i bydelen eller er af særlig interesse for bydelen (dog kan der ydes støtte til projekter gennemført på Bellahøjmarken, incl. Grøndal Multicenter og Bellahøj Bad og Bellahøjhallerne, hvis der er en stærk lokal forankring og der ikke findes andre egnede faciliteter i bydelen)
  • Ansøgninger fra ansøgere, som ikke er lokalt forankrede, og som ikke har aftaler med lokale samarbejdsparter, som bidrager aktivt til projektets gennemførsel.

 

Løsning

Lokaludvalget tager en drøftelse af justeringerne mhp. på en godkendelse på næste møde efter en runde i fagudvalgene.

Beslutning

Der var følgende kommentarer til det reviderede udkast:

Forretningsudvalget opfordres til at kigge på formuleringen om, at Lokaludvalget som hovedregel ikke støtter arrangementer, som ikke er offentligt tilgængeligt. Lars N. Andersen mente ikke at dette kriterie bliver fulgt i en stor del af Lokaludvalgets bevillinger, hvor der gives støtte til lukkede arrangementer (f.eks. skoleklasser og bydelsmødreuddannelse). 
 
Den sidste bullet foreslås delt i to, således:
  • Ansøgninger som ikke er lokalt forankrede
  • Ansøgninger som ikke har aftaler med lokale samarbejdsparter, som bidrager aktivt til projektets gennemførsel (kan være i form af medfinansiering, personaletimer eller på anden vis)
Det hedder Bellahøj Svømmestadion (og ikke svømmehal)
Til top