Mødedato: 19.11.2015, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Meddelelser

Nyt fra lokalområdet

Invitation - Livsbanen skriver: Symfoniorkestret Euphrosyne har kontaktet Livsbanen for et samarbejde omkring Peer Gynt. Det er der kommet et helt særligt samarbejde ud af - givende og inspirerende for begge parter. Tre af Livsbanens dygtigste rappere har med udgangspunkt i Peer Gynts livsfortælling skrevet egne tekster, som de fremfører til Griegs musik. Det hele kan opleves i Kulturstationen Vanløse lørdag den 21. november kl. 15.
Der er gratis adgang.

Dialogmøde i forbindelse med "Sammen om byen"
Palle Lolk, Freddy Ingvorsen og Kirsten Møller deltog den 29.oktober i et dialogmøde for lokaludvalgene om "Sammen om byen" arrangeret af Økonomiforvaltningen. På mødet blev undersøgelsen af københavnernes nuværende og fremtidige muligheder for dialog og samarbejde med kommunen om byens udvikling gennemgået. Kommunens projektgruppe havde herudfra identificeret 11 temaer. Der var generel enighed blandt de fremmødte lokaludvalgsmedlemmer om, at de vigtigste temaer var "Tidlig inddragelse", "Kommunikation og feedback til københavnerne" og "Gennemsigtighed". Projektgruppen arbejder nu videre på et forslag til principper for borgerinddragelse.

Fremtidens Brønshøj Kirkegård
Freddy Ingvorsen deltog den 29.oktober i workshop om Fremtidens Brønshøj og Sundby Kirkegårde. På mødet deltog 20 fra Sundby og 5 fra Brønshøj. For Brønshøj deltog bl.a. 2 præster. Dette forår var der et stort møde om ønsker til, hvordan kirkegårdene skulle udvikles. Denne gang deltog et arkitektfirma med en plan for udviklingen af kirkegården de næste 50 år. Udviklingen går hen imod flere anonyme begravelser, flere urnebegravelser og færre kistebegravelser. Der bliver derfor ledig plads på kirkegårdene fremover, som skal fremstå pæn med bl.a. buske.

2. workshop om fremtidens Brønshøj og Sundby kirkegårde afholdes den 26.november kl. 17. Her vil inputs fra første workshop (så vidt muligt) være blevet indarbejdet i udviklingsplanerne, som gennemgås. Deltagerne får her mulighed for yderligere at kvalificere og kommentere indholdet.

Livsbanens puljeprojekter
Lokaludvalget bevilgede den 22.oktober støtte til to ansøgninger fra Livsbanen, hhv. "Vinteraktiviteter på ECV" (20.000 kr. ) og "Release Event" (11.000 kr.). Livsbanen har skrevet og spurgt om de må bruge pengene på andre formål. Forretningsudvalget har drøftet dette og vurderer at Livsbanen skal søge puljen på ny, da der er tale om nogle helt andre projektet.

Årsagen til forespørgslen fra Livsbanen er, at nogle af deres centrale medarbejdere siden ansøgningsfristen er blevet optaget andetsteds af andre forpligtelser, er det ikke muligt for foreningen at gennemføre vinteraktiviteterne. Livsbanen er derudover blevet tilbudt gratis konsulenttimer i forbindelse med releaseventet, og derfor ønsker de at rykke arrangementet til foråret 2016. Livsbanen har spurgt således: således:

- Midlerne fra vinteraktiviteter ønskes anvendt på at indrette et kælderrum til de drenge, der spiller fodbold på ECV. Tilbuddet om "Aftenbold" er et KFF-projekt, der har kørt i 4 år og har været med til at skabe relationer mellem grupperinger i alder, nationalitet og geografi. KFF har været nødt til at lukke
tilbuddet, og Livsbanen arbejder nu sammen med ECV på at skaffe midler til at fortsætte tiltaget. Kælderrummet vil som værested kunne være med til at bevare momentum og udgøre et sted, hvor de unge kan hygge sig og styrke relationen mellem hinanden og de voksne i Livsbanen. Foreningen ønsker at anvende midlerne til maling, møbler, lås, tæppe og spil. De unge vil stå for istandsættelse og indretning.
Budget for indretning af kælderrum:
- Maling og malergrej: 2000 kr.
- Gulvtæppe: 10.000 kr.
- Sækkestole: 5000 kr.
- Sofaborde: 1000 kr.
- Diverse (plakater, planer mv.) 2000 kr.

- Midlerne fra releaseeventet ønskes anvendt til reklameflyers for eventet. Livsbanen har fået gratis konsulenttimer fra reklamebureauet Cumuli, der vil lave workshops med de unge, så de bliver involveret i hele beslutningsprocessen omkring musikudgivelsen, samt sørge for mediedækning på diverse medier. For at få det meste ud af tilbuddet, har Livsbanen besluttet at rykke releaseeventet til foråret 2016. Foreningen ønsker at anvende midlerne til tryk af reklameflyers, så de over længere tid kan promovere projektet for samarbejdspartnere og på de sociale medier. Den nye tidsplan ser således ud: November-marts: Brandingproces med Cumuli, November-december: Produktion af billeder, klistermærker, flyers, postkort mv., Primo april.
Budget for tryk af reklameflyers:
- Grafisk konsulentbistand: 5000 kr.
- Tryksager: 5000 kr.

Sekretariatet har efter FU's behandling den 9. november meddelt Livsbanen, at de skal søge puljen igen til næste ansøgningsfrist om de nye projekter.

Indstilling og beslutning

Problemstilling

Løsning

Økonomi

Videre proces

Beslutning

Kirsten Møller opfordrede til at komme og høre Livsbanen spille sammen med symfoniorkesteret Euphrosyne.

Erik Fisker orienterede at der er juletræstændinger i Husum og på Brønshøj Torv. Talerne leveres af hhv. Frank Jensen og Peter Nejsum.

Erik Fisker fortalte også, at ministeriet har givet en bevilling på 1,5 mio til boligorganisationernes boligsociale arbejde i Bellahøj.

Dette gav anledning til en debat af, hvad Lokaludvalget har af netværk i Bellahøj og hvordan Lokaludvalget kan holde sig opdateret om udviklingen her.

Det blev foreslået at invitere politiet og/eller socialforvaltningen til et lokaludvalgsmøde. Boligorganisationerne kan informeres om at Lokaludvalget holder et temamøde og derved opfordres til at møde op. Forretningsudvalget vil drøfte ideen og komme med et forslag.

Sabah Qarasnane nævnte at nogle beboere i Tingbjerg savner juleudsmykning.  De pågældende opfordres til at sende en puljeansøgning til næste år.

Erik Fisker fortalte at forretningsudvalget var mødt op til borgermøde i Tingbjerg om Byudviklingsstrategien. Indtrykket var, at der var mødt mange op, men at de færreste var beboere. Mohammed Hamod og Sabah Qarasnane nævnte at beboernes udeblivelse kan skyldes deres dårlige erfaringer med forarbejdet til det nye kulturhus og bekymring for at fortætte og bygge i de grønne områder. Lokaludvalget opfordrede repræsentanterne fra Tingbjerg til at deltage i debatten og ytre deres synspunkter alligevel, og Freddy Ingvorsen opfordrede interesserede til at deltage i arbejdet i Byudviklingsudvalget, som kommer til at arbejde tæt med byudviklingsstrategien og de to lokalplaner.

Erik Fisker orienterede om, at forretningsudvalget netop har haft et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Byplan Nord, som står for lokalplanlægning. Ønsket fra forvaltningens side er at inddrage lokaludvalgene tidligere end det hidtil har været praksis. En lokalplan for Ruten vil være færdig om godt et år, herefter følger lokalplan for Bystævneparken.

Til top