Mødedato: 19.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Animationsværksted for børnehavebørn i Brønshøj-Husum

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. At Lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til Animationsværksted for børnehavebørn i Brønshøj-Husum.

Problemstilling

Stine Lauritzen Larsen, der bor i Brønshøj, søger støtte til et pilotprojekt, hvor børnehavebørn fra fire børnehaver skal lave stop-motion-film på iPads.

Hver institution kommer ugentligt med grupper på 4-6 børn pr. gang og laver film. I alt 160 børn og deres pædagoger får mulighed for at lave en film og lære ar arbejde med iPads på en ny måde i løbet af de i alt 40 workshops.

Filmene skal vises frem ved en fælles gallapremiere, hvor også områdets andre børnehaver inviteres. De figurer, som børnene laver til at bruge i filmene gemmes, så de kan indgå i en udstilling i Pilegården, på de lokale biblioteker og i de enkelte børnehaver.

Forløbene er gratis for børnehaverne og finder sted i april, maj og juni 2015.

Animationsværkstederne afholdes i Kulturhuset Pilegården, som er samarbejdspartner på projektet, stiller lokaler til rådighed og afholder udgifter bl.a. til premierearrangementet.

Ansøger har konkrete aftaler med fire børnehaver: Den integrerede institution Radisen, Børnehaven Dybendalsvej, Husum Børnehus og Børnehaven Lillefod. De tre af børnehaverne ligger i Brønshøj-Husum. Børnehaven Dybendalsvej ligger i Vanløse.

Ansøger kontaktede ni børnehaver i lokalområdet og fået positiv tilbagemelding fra seks af de ni adspurgte børnehaver. De har valgt de fire første, der meldte tilbage, som deltagere i dette pilotprojekt.

Ansøger har meddelt sekretariatet, at Vanløse-børnehaven kan udskiftes med en børnehave beliggende i Brønshøj, hvis Lokaludvalget ønsker det.

Ansøgt beløb: 15.000 kr.

Forventede udgifter: 92.000 kr.

Projektet har fået støtte fra Det Danske Filminstitut. Desuden er Radiometer ansøgt om støtte.

Ansøger financierer selv en del af projektet, idet projektledelse og planlægning af projektet sker ulønnet. Undervisningshonoraret tilfalder ansøger selv. Ansøger er indstillet på at nedjustere honoraret til sig selv, hvis det kan få Lokaludvalget til at støtte projektet.

Ansøger har tidligere søgt støtte til et lignende projekt. Lokaludvalget gav afslag på støtte med den begrundelse, at projektet savnede lokal forankring og konkrete aftaler med institutioner i området.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til delvis støtte på 10.000 kr. på grund af en prioritering af puljemidlerme. Betingelsen for støtten er, at Vanløse-institutionen udskiftes med en børnehave fra Brønshøj-Husum.

Forretningsudvalget støtter denne indstilling med den begrundelse, der er nævnt under 'løsning'.

Løsning

Projektet bevilges delvis støtte på 10.000 kr. Betingelsen for støtten er, at Vanløse-institutionen udskiftes med en børnehave fra Brønshøj-Husum. Desuden forventes det, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen og at ansøgers honorar derfor nedjusteres. At der ikke gives fuld støtte skyldes en økonomisk prioritering af puljemidlerne ud fra den begrundelse, at projektet kun kommer en relativt smal målgruppe til gode. og at projektets netværksskabende karakter dermed vurderes at være begrænset. Der er dog lagt positivt vægt på, at projektet kommer med en stor medfinansiering fra Filminstituttet.

Beslutning

Projektet bevilges delvis støtte på 10.000 kr. Betingelsen for støtten er, at Vanløse-institutionen udskiftes med en børnehave fra Brønshøj-Husum. Desuden forventes det, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen og at ansøgers honorar derfor nedjusteres. At der ikke gives fuld støtte skyldes
en økonomisk prioritering af puljemidlerne ud fra den begrundelse, at projektet kun kommer en relativt smal målgruppe til gode. og at projektets netværksskabende karakter dermed vurderes at være
begrænset. Der er dog lagt positivt vægt på, at projektet kommer med en stor medfinansiering fra Filminstituttet.

Beslutningen blev truffet uden afstemning.
Til top