Høringssvar til høring af handleplan mod racisme, hadforbrydelse og diskrimination
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og godkender et høringssvar til høring af handleplan mod racisme, hadforbrydelse og diskrimination.
Problemstilling
Den nuværende handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser udløber ved udgangen af 2026. Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen har udarbejdet et udkast til opdatering af den nuværende handleplan i samarbejde med alle øvrige forvaltninger i kommunen.
Den kommende Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser skal være gældende for perioden 2027-2030.
Med denne høring inviteres københavnere, fagfolk, praktikere og civilsamfund til at bidrage med bemærkninger og forslag til handleplanen.
Den offentlige høring udløber d. 28. juni og høringsmaterialer ses her: Høringsportalen | Handleplan mod racisme, diskrimination og hadforbrydelse
Udkast til høringssvar
Sekretariatet har udsendt høringen til lokaludvalget og Ida Berendsen, Julie Frøkjær og Christoffer Rosenkrands har fremsendt bemærkninger eller udtrykt ønske om, at lokaludvalget indsender høringssvar, ligesom Ida Berendsen har forberedt et udkast.
Se bilag.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og godkender et høringssvar.