Høringssvar til udkast til handleplan for politik for udsatte byområder
Tidligere beslutninger
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar til forslag til handleplan for 'Politik for udsatte byområder'.
Problemstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har sendt forslag til handleplan for 'Politik for udsatte byområder' i offentlig høring frem til 28. juni.
Handleplanen viser, hvordan kommunen i perioden 2027-2028 arbejder for at nå målene i 'Politik for udsatte byområder' 2025-2035.
Forslaget til handleplanen er udarbejdet af Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune.
Læs høringsmateriale her: Høringsportalen | Forslag til handleplan for udsatte byområder 2027-2028
Udsatte byområder
Kortet nedenfor markerer de udsatte byområder i København, herunder i Brønshøj-Husum:

De udsatte byområder er defineret af Københavns Kommune og bliver udpeget på baggrund af en databaseret screening af hele byen. Det sker ud fra otte kriterier:
• Indkomstniveau
• Uddannelsesniveau
• Arbejdsmarkedstilknytning
• Ungdomsuddannelse
• Børnefattigdom
• Sundhedstilstand
• Tryghed (oplevet tryghed samt dømte)
I kombination med hinanden peger de forskellige kriterier på en øget sandsynlighed for social udsathed sammenlignet med resten af København. Samtidig opleves områderne som mindre trygge og attraktive. Udpegningen af de udsatte byområder inkluderer også automatisk de boligområder, der er udpeget på statens lister over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder.
Handleplanens mål
Handleplanen beskriver arbejdet med 2 mål:
1. Gode livschancer og muligheder for københavnere i alle aldre.
2. Trygge og attraktive byområder for alle københavnere.
Kick-off arrangement
Københavns Kommune afholdt et kick-off-arrangement den 18. maj 2026 i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus kl. 15-18. Her var der mulighed for at høre om indsatserne i handleplanen for på den baggrund at komme med høringssvar til handleplanen. Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg deltog Julie Ulrikke Dyrby Aarø-Hansen, Kristoffer Hanskov Graae, Jan Bötcher og Louis William Møllerfors.
Forberedelse af høringssvar på digitalt teamsmøde mandag d. 8. juni
Sekretariatet inviterede til digitalt teamsmøde mandag d. 8. juni for alle interesserede medlemmer og suppleanter mhp. at udarbejde et udkast til høringssvar.
Ida Berendsen, Chris Andersen, Louis Møllerfors, Palle Lolk, Gitte Kirkeby og Ditte Mørck deltog i mødet og drøftede et udkast til høringssvar. Se bilag.
Lokalt offentlighedsarbejde omkring høringen
Sekretariatet har annonceret høringen på lokaludvalgets Facebookside samt i nyhedsmail for at gøre opmærksom på, at alle borgere, foreninger og aktører kan bidrage med deres input.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar.
Videre proces
Sekretariatet indsender lokaludvalgets høringssvar inden fristen d. 28. juni.