Bevilling og udpegning vedr. klimasamarbejde
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 15.000 kr. til fortsat klimasamarbejde.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg udpeger to repræsentanter til at indgå i arbejdsgruppe på tværs af de 3 lokaludvalg (Brønshøj-Husum, Vanløse og Bispebjerg).
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Vanløse Lokaludvalg og Bispebjerg Lokaludvalg vagte at indlede et samarbejde på klimaområdet i 2024. I oktober 2025 blev det Lokale Klimafolkemøde afholdt og i april 2026 blev der afholdt to solcellemøder i Grøndal Multicenter. Den daværende arbejdsgruppe besluttede at det næste fælles arrangement skal afholdes i Bispebjerg og have fokus på renovering og ombygning af boligen. Vanløse og Bispebjerg Lokaludvalg afsatte på deres seneste lokaludvalgsmøde hver 15.000 til dette formål og fik udpeget medlemmer til den fælles arbejdsgruppe. Der holdes 2 møder forud for arrangementet i oktober.
Målgruppen for arrangementet er defineret som både villaejere og mindre ejer- og andelsforeninger, dvs. boligejere, der selv træffer beslutning om renovering og vedligehold, herunder både førstegangskøbere og ældre boligejere i forbindelse med større boligforandringer.
Arrangementet foreslås afholdt på Thoravej 29 i uge 40-44 2026, gerne på en hverdag. Det forventes at have en varighed på 3-4 timer inkl. forplejning.
Der arbejdes med videre med en model, som omfatter introduktion, rundvisning, korte oplæg med mulighed for spørgsmål samt en afsluttende markedsplads. Indholdsmæssigt er der fokus på vedligehold og renovering. Der er forskellige vurderinger af, i hvilket omfang klimaperspektivet skal indgå som selvstændigt tema, eller om dette i stedet kan indgå i rundvisningen.
Der er ønske om, at der indgår konkrete materialer og elementer, som deltagerne kan se og røre ved, eksempelvis i forbindelse med markedspladsen. Sekretariatet samler og kvalificerer forslag til oplægsholdere, og bemyndiges til at indgå aftaler om rammerne med Thoravej 29 samt enkelte oplæg inden sommerferien. Eventuelle workshops, fx om vinduesrenovering, indgår ikke i dette arrangement, men kan overvejes i et senere forløb.
I 2027 skal det fælles arrangement placeres i Brønshøj-Husum bydel.
Løsning
Lokaludvalget godkender forslaget om at bevilge 15.000 kr. til afholdelse af fælles klimaarrangement i oktober 2026.
Lokaludvalget udpeger 2 medlemmer til den fælles arbejdsgruppe.
Økonomi
De 15.000 kr. finansieres via Pulje B: “Egne projekter og københavnerinddragelse”, hvor der allerede er afsat midler til projektet.
Videre proces