Mødedato: 17.12.2020, kl. 18:30
Mødested: ---

Beslutning om at være medunderskrivere af åbent brev til BR om store skoler på små grunde

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter, om lokaludvalget vil være medunderskrivere af åbent brev til Borgerrepræsentationen imod store skoler på små grunde.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra Amager Vest Lokaludvalg.

Amager Vest Lokaludvalg har længe været bekymret for, hvilke konsekvenser de meget store skoler på meget små grunde vil have for børnene i bydelen. Efter arbejdet med lokalplansforslaget til Hannemanns Allé er bekymringen kun vokset. Her er planlagt en firesporet skole til 1200 elever, presset ind mellem Royal Arena og boligbyggeriet Generationernes Hus (https://www.avlu.dk/wp-content/uploads/2020/06/FOKUS-p%C3%A5-friarealer_%C3%B8ravis-d.2-3-2.pdf )

Vi spurgte lokaludvalgssekretariaterne tidligere på året, om lokaludvalgene i de andre bydele havde samme udfordringer og bekymringer og fik flere istemmende tilbagemeldinger, med eksempler på nybyg og ombyg af skoler, hvor der kun var meget lidt plads til udearealer.

Derfor har Amager Vest Lokaludvalg taget initiativ til et åbent brev til politikerne på Københavns Rådhus (se bilag ’Brev til BR: Store skoler på små grunde’); Med udgangspunkt i forskning, formålsparagraffer og undervisningsmiljøloven beskriver vi bekymringerne og opfordrer til at gentænke byudviklingen, så der bliver plads til vores børn i byen.

Amager Vest Lokaludvalg håber på, at andre lokaludvalg i kommunen vil være medunderskrivere. Alt efter opbakningen fra jer, regner vi med at spørge interesseorganisationer, forskere mfl. inden for skoleliv, børns trivsel og udvikling, om de også vil være medunderskrivere, inden vi sender det til Borgerrepræsentationen.

Løsning

Børne-, unge-, fritids- og idrætsudvalget har drøftet henvendelsen og oplever ikke problemer hermed lokalt, men deler bekymringen og vil opfordre til at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bakker  op som medunderskrivere.

Lokaludvalget beslutter, om de vil være medunderskrivere af brevet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget drøfter henvendelsen fra Amager Vest lokaludvalg.

 

Christoffer Rosenkrands oplyser, at Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget ikke kender til  udfordringerne lokalt.

Lokaludvalget beslutter ikke at være medunderskrivere af brevet.

Til top