Mødedato: 15.12.2022, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, Fysiklokalet på 1. sal

Godkendelse lokaludvalgets projektkatalog, puljemidler og budget for 2023

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender projektkatalog for 2023. 

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender budget for 2023.

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået til opgave at udmønte årlige puljemidler til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet og bidrager til realisering af lokaludvalgets bydelsplaner. 

Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra københavnere og foreningslivet. Lokaludvalget kan også indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen. Dertil kan lokaludvalget afsætte midler til egne projekter, dog således at puljemidlerne kommer københavnerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens københavnere.

Lokaludvalget fastlægger selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler.

Lokaludvalget kan efter de almindelige delegationsregler henlægge administrationen af puljemidler til lokaludvalgets sekretariatet eller til formanden. Det er en forudsætning, at det med fornøden klarhed og bestemthed fremgår, hvilke beføjelser der overlades og til hvem. Det er endvidere en forudsætning, at lokaludvalget udøver kontrol med udøvelsen af de delegerede beføjelser.

Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen for lokaludvalget. Den daglige betjening af lokaludvalget sker i et lokalt placeret sekretariat, hvor medarbejderne således er ansat i Økonomiforvaltningen.

 

Projektkatalog, puljemidler og budget for 2023

Sekretariatet har på baggrund af fagudvalgenes ønsker sammenfattet et udkast til projektkatalog med budget for lokaludvalgets puljemidler i 2023. Se bilag.

Projektkataloget skitserer kort de projekter fagudvalgene planlægger at anvende puljemidler til.

 

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen i 2023 fået tildelt en pulje på 1.609.200 kr. Til sammenligning havde lokaludvalget i 2022 fået tildelt en pulje på 1.562.100 kr. 

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget godkender projektkataloget for 2023 og foreslår følgende treedeling af puljemidlerne:

A. Bydelspuljen: 910.000 kr.

B. Egne projekter og københavnerinddragelse: 587.900 kr.

C. Kommunikation: 109.400 kr.

Forretningsudvalget foreslår at budgettere 20.000 kr. til 'Bydelsguide' - en årlig husstandsomdelt publikation om bydelen, der tidligere har været produceret i slutningen af året om omdelt imellem jul og nytår.

Forretningsudvalget har drøftet, at Bydelsguiden kan laves digitalt og/ eller at der ved mindre forbrug i 2023 kan afsættes flere midler hertil.

Økonomi

Hvert projekt i projektkataloget henvises til behandling på lokaludvalgsmøder i 2023 med en nærmere projektbeskrivelse og tilhørende budget, som lokaludvalget drøfter. Herefter udmøntes midlerne til hvert projekt.

 

Videre proces

Sekretariatet tilpasser projektkataloget og eftersender til lokaludvalget efter godkendelse.

 

Beslutning

ad 1) Lokaludvalget godkendte projektkatalog for 2023. 

ad 2) Lokaludvalget godkendte budget for 2023.

Til top