Mødedato: 15.12.2016, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til "Formidling og pleje af Utterslev Moses natur"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Lokaludvalget giver afslag på støtte til projektet "Formidling og pleje af Utterslev Moses natur".

Problemstilling

To lokale borgere søger støtte til et projekt, der har til formål at engagere lokalsamfundet i Utterslev Moses pleje og derved øge biodiversiteten og forbedre vandkvaliteten i mosen.

Aktiviteterne skal udføres i Utterslev Mose og i lokaler på EnergiCenter Voldparken i perioden februar-april 2017. Ansøger forventer mindst 200 deltagere. 

Projektets primære målgruppe er bydelens skoler. Ansøgerne har udviklet tre undervisningsforløb målrettet indskoling, mellemtrin  og udskoling, som de ønsker at køre som pilotprojekt, for at undersøge om der er grobund for at udvikle flere lignende aktiviteter. Ansøgerne har kontaktet alle bydelens skoler. Bellahøj Skole er interesserede og ansøgerne afventer svar fra de resterende skoler. Forløbene vil være gratis for skolerne.

Udover forløbene i skoletiden, vil ansøgerne tilbyde arrangementer uden for skoletiden, for borgerne i bydelen. Disse vil have samme formål og aktiviteter som undervisningsforløbene, men være målrettet familier og være offentligt tilgængelige og gratis. Der bliver gjort reklame for disse aktiviteter via pressemeddelelser til lokalaviser samt opslag på Facebook.

Aktiviteterne finder sted i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i København samt det lokale naturplejelaug i Utterslev Mose.

Ansøgt beløb: 63.000 kr.
Forventede udgifter: 77.110,56 kr.
Forventede indtægter: 14.110,56 kr.

 Støtten søges til løn til ansøgerne for projektledelse og undervisning samt til materialer til insekthoteller, som skal bygges som en del af undervisningen.

Ansøgerne bidrager med medfinansiering i form af frivilligt arbejde. De låner gratis lokaler på EnergiCenter Voldparken. Samarbejdspartneren DN København bidrager med kaffe og kage til familiearrangementerne.

Ansøger har søgt om støtte hos Friluftsrådet til projektets resterende udgiftsposter (udstyr til brug i undervisningen).

Ansøgningen har været behandlet i forretningsudvalget, der indstiller til afslag med den begrundelse, der er nævnt under "Løsning".

Løsning

Der gives afslag på støtte. Der er i afgørelsen lagt vægt på en løs lokal forankring og store lønudgifter. Det er vurdringen, at projektet mangler lokal forankring i form af konkrete samarbejdsaftaler med skolerne. Lokaludvalget ser gerne, at det kan dokumenteres, at skolerne bidrager reelt til projektets gennemførsel (kan f.eks. være i form af medfinansiering, lærertimer eller andet). Dertil vurderer Lokaludvalget, at udgiften til løn udgør en relativt stor andel af det ansøgte beløb. 

 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt, og der gives afslag på støtte. Der er i afgørelsen lagt vægt på en løs lokal forankring og store lønudgifter. Det er vurderingen, at projektet mangler lokal forankring i form af konkrete samarbejdsaftaler med skolerne. Lokaludvalget ser gerne, at det kan dokumenteres, at skolerne bidrager reelt til projektets gennemførsel (kan f.eks. være i form af medfinansiering, lærertimer eller andet). Dertil vurderer Lokaludvalget, at udgiften til løn udgør en relativt stor andel af det ansøgte beløb.
Til top