Mødedato: 11.12.2025, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet'

Bevilling 2026: Plakater med opfordring til foreningsdeltagelse ved at stemme til LV2026

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til produktion af plakater om valg til Brønshøj-Husum Lokaludvalg med fokus på foreningers stemmedeltagelse.

Problemstilling

I starten af 2026 er der valg til Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Der skal vælges 15 forenings kandidater til det nye lokaludvalg i perioden 2026-2029.

Kommunikation om foreningsvalget

Sekretariatet har sendt to henvendelser til bydelens foreninger med orientering om valget samt en E-boks henvendelse til alle borgere i bydelen med orientering om valget. Dertil kommunikerer sekretariatet løbende om valget via Facebook, Instagram, hjemmeside, på byrumsstandere, digital annoncering og i bydelens biblioteker og kulturhuse med flyers og ophæng.

Tidsplan for valg til Brønshøj-Husum Lokaludvalg

- Der er frist for at stille op som kandidat på vegne af en forening d. 23. januar kl. 12.00.

- Opstillede foreningskandidater offentliggøres via lokaludvalgets hjemmeside med navn, foto og opstillingstekst d. 28. januar.

- Sekretariatet inviterer foreningskandidater og alle interesserede til præsentationsmøde af kandidaterne i Kulturhuset BRØK d. 3. februar.

- Der er frist for at foreninger kan tilmelde sig til at stemme til valget d. 16. februar.

- Valget afvikles digitalt i perioden 23. februar-7. marts, hvor tilmeldte foreninger stemmer på, hvem der skal være med i Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

- Det nye lokaludvalg offentliggøres d. 9. marts. 

- Det nye lokaludvalg inviteres til velkomstmøde d. 26. marts, hvor det nye lokaludvalg også tilbydes at overvære det afgående lokaludvalgs sidste ordinære møde.

- Det nye lokaludvalg inviteres til seminar d. 9. april, hvor Komponent faciliterer en workshop i 'det gode samarbejde'  for det nye lokaludvalg.

- Det nye lokaludvalg holder konstituerende møde d. 23. april.

Læs mere om valg til lokaludvalg her.

Plakater om at stemme

Sekretariatet foreslår at udarbejde og trykke plakater til byrumsstanderne med opfordring om, at foreninger tilmelder sig til at stemme senest d. 16. februar, ligesom der kommunikeres om præsentationsmødet d. 3. februar. 

Løsning

Lokaludvalget bevilger 5.000 kr.

Forretningsudvalget støtter projektet.

Økonomi

Sekretariatet anslår, at plakaterne kan trykkes for 5.000 kr. Midlerne tages fra lokaludvalgets restmidler i 2025.

Videre proces

Sekretariatet inviterer til fyraftensmøde i Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus tirsdag d. 13. januar kl. 17.00-18.30 i cafeen, hvor alle interesserede kan møde op til en uformel snak om lokaludvalget og evt. opstilling.

Sekretariatet trykker plakater med fokus på at foreninger tilmelder sig til at stemme til LV2026.

Til top