Mødedato: 11.12.2025, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet'

Bevilling 2025: Informationsstandere til Bystævnet/Voldparken

Indstilling

Forpersonen indstiller

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til opstilling af informationsstandere omkring byudvikling i området omkring Voldparken.

Problemstilling

I øjeblikket pågår og planlægges der en lang række udviklingsprojekter i området: Opgravning af Bystævnet, da HOFOR etablere regnvandskammer, nedrivning og opbygning i Bystævneparken, etablering af Bystævneforbindelsen og helhedsrenovering i de almene boligforeninger.

Projekterne kommer til at få en stor betydning, både for dem der bor og færdes i området.

Ift. kommunikation, så står Økonomiforvaltningen for kommunikation om det, der foregår i Bystævneparken, HOFOR om etablering af regnvandskammer, Movia om omlægning af busser og Vejdirektoratet om etablering af Bystævneforbindelsen.

Løsning

Lokaludvalget bevilger 5.000 kr. til standere og plakater. Midlerne tages fra lokaludvalgets restmidler i 2025.

Byudviklingsudvalget har på deres møde diskuteret, at det er hensigtsmæssigt at opstille informationsstandere i området, der samler informationen og giver overblik over, hvor man kan finde yderligere information.

Forretningsudvalget har ikke drøftet sagen.

Videre proces

Sekretariatet udarbejder informationsplakater i samarbejde med den boligsociale helhedsplan 'Fælles Om' og de andre relevante aktører.

Til top