Mødedato: 11.12.2025, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet'

Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Forpersoner og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.


Bydelsmøde og valg til lokaludvalg

Onsdag d. 26. november kl. 19.00 inviterede lokaludvalget alle interesserede til Bydelsmøde og informationsmøde om valg til lokaludvalg i Kulturhuset BRØK. Forpersonen for lokaludvalget, Christoffer Rosenkrands, præsenterede overordnet, hvad lokaludvalget har arbejdet med i denne valgperiode og hvordan det nuværende lokaludvalg er organisereret. Herefter fortalte lokaludvalgsmedlem Jens Kristian Jensen om at være lokaludvalgsmedlem. Dertil var der workshop, hvor fagudvalgene kort fortalte om en del af deres arbejde med bydelsplanen. På aftenen blev der også sunget fællessang og orienteret om valg til lokaludvalg. Der var ca. 30 deltagere.

 

Uddeling af Brønshøj-Husum Idrætspriser 2025

Prisuddelingen fandt sted den 3. december i Café KAYs på EnergiCenter Voldparken. Mere end 80 personer, både unge og voksne, deltog i arrangementet. Håndboldklubben IF Stadion var vært for arrangementet og priserne blev uddelt af den lokale sangskriver, Christian Juncker, der også optrådte med tre musiknumre. Vinderen af årets Lederpris blev Jørgen Lykholt fra Brydeklubben A.K. Hermod. 2. pladsen gik til Leon Nielsen, træner i Brønshøj Boldklub og 3. pladsen gik til Brian Spangsgaard, træner i IF Stadion. Idrætsprisen gik til håndboldklubben IF Stadions Divisionshold. 2. pladsen gik til Brønshøj Boldklubs U19 hold og 3. pladsen gik Husum Boldklubs U15 hold. Sekretariatet forventer, at de samlede udgifter for projektet bliver på ca. 30.000 kr., svarende til budgettet.

Arbejdsgruppen bag prisuddelingen, med repræsentanter fra bl.a. Brønshøj Boldklub og IF Stadion, mødes 9. december til evaluering af årets prisuddeling og planlægning af idrætsprisernes videre liv. Da lokaludvalget i 2025 bevilgede penge til Idrætspriserne, drøftede lokaludvalget, at såfremt deltagelsen fra idrætsforeningerne ikke øges, så kan lokaludvalget ikke tilråde det kommende lokaludvalg at stå for arrangementet fremadrettet.


Lystændings arrangement Brønshøj Vandtårn

Søndag den 7. december kl. 15:30 inviterer lokaludvalget til årets lystænding ved Brønshøj Vandtårn.

Læs mere her: Lystænding af Brønshøj Vandtårn | Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

Borgermøde om Kunst i det Offentlige Rum

Lokaludvalget inviterer til møde om kunst i det offentlige rum mandag d. 8. december kl. 19-21 på Gadelandet 19.

Læs mere her: Borgermøde: Mere kunst i Husum Nord og Husum Syd | Brønshøj-Husum Lokaludvalg

 

Henvendelse til Brønshøj-Husums grundejerforeninger

Byudviklingsudvalget planlægger at sende en henvendelse til alle grundejerforeninger i Brønshøj-Husum.

Se bilag.

 

Til top