Mødedato: 11.12.2025, kl. 17:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 'Fysiklokalet'

Kvalificering af mulige cykelpuljeprojekter

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtager og indsender kommentarer vedr. cykelpuljeprojekter.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at inddrage lokaludvalgene frem mod Teknik- og Miljøudvalgets behandling af forvaltningens cykelpulje-ansøgninger i 2026.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget/Teknik- og Miljøudvalget skal forventeligt i marts 2026 tage stilling til, hvilke projekter der skal ansøges om medfinansiering til fra den nationale Cykelpulje 2026.

I infrastrukturplan ”Danmark fremad 2035” er der afsat midler til tilskud til kommunale infrastrukturprojekter på cykelområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen udvælger projekterne til mulige cykelpuljeansøgninger på baggrund af Københavns Kommunes strategier og plangrundlag på cykelområdet samt lokaludvalgenes input.

Udmøntnings- og administrationsgrundlag for cykelpuljen 2026 er vedlagt som bilag. Samtlige ønsker fra lokaludvalg til Cykelpulje 2025 samt forvaltningens kommentarer er ligeledes vedlagt som bilag. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets/Teknik- og Miljøudvalgets behandling af ansøgninger til Cykelpulje 2025 er kan ses her.

Løsning

Byudviklingsudvalget har diskuteret henvendelsen og indstiller, at lokaludvalget foreslår ens cykelsti langs Pilesvinget. Se skema i bilag.

Forretningsudvalget støtter Byudviklingsudvalgets forslag.

Videre proces

Sekretariatet indsender lokaludvalgets input til fristen den 12. december.

Til top