Ydelse af grundtilskud til to nye produktionsskoler

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 31. oktober 2002

Ydelse af grundtilskud til to nye produktionsskoler.

Indstilling om, at der oprettes to nye produktionsskoler, hvor det forudsættes, at omkostningerne i fremtiden afholdes inden for det budget, som er tiltænkt daghøjskolerne Kigkurren og Den rytmiske Daghøjskole, at der ydes grundtilskud på i alt kr. 760.000 kr. til de to nye produktionsskoler, samt at udgiften afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ordinære ramme på konto 3.44.1 Andre faglige uddannelser ved overførsel fra konto 3.77.1 Daghøjskoler.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

Udvalget tiltrådte første, andet og tredje at.

Det fjerde at blev udsat til mødet den 23. oktober 2002.

Det femte at blev vedtaget med 8 stemmer for og 1 stemme imod. For stemte A, F, O, V og Ø. Imod stemte C.

Det sjette at blev vedtaget med 8 stemmer for og 1 stemme imod. For stemte A, F, O, V og Ø. Imod stemte C.

Udvalget tiltrådte, at forvaltningens syvende at blev erstattet af følgende:

"At der søges om oprettelse af to nye produktionsskoler, hvor det forudsættes at omkostninger i fremtiden afholdes inden for det budget, som er tiltænkt daghøjskolerne Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole.

Pia Allerslev, Heidi Wang og Majbritt Mamsen havde følgende bemærkning:

"Venstre og konservative er betænkelige ved analysegruppens sammensætning og de deraf dragende konklusioner. Vi ønsker en mere uvildig analysegruppe, der indledningsvis udarbejder retningslinier for den fremtidige daghøjskoleundervisningsstruktur."

Borgmester Per Bregengaard bemyndiges til at tage de fornødne initiativer i sagen om oprettelse af de to nye produktionsskoler.

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til:

at nærværende forslag søges gennemført.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2002 at nedsætte en analysegruppe, der skulle fremlægge en rapport på udvalgets møde den 28. august 2002. Udvalget besluttede på mødet den 28. august 2002, at analyserapporten skulle sendes til høring i daghøjskolernes bestyrelser. Høringssvarene viser, at daghøjskolernes bestyrelser kan tilslutte sig rapportens anbefalinger.

Det anbefales på den baggrund, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tager rapporten til efterretning herunder, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt fra daghøjskoleområdet blandt andet med det formål at udarbejde forslag til retningslinier for ydelse af tilskud, daghøjskoleundervisningens indhold, tilrettelæggelse, skolesamarbejde og tilsynet med daghøjskolerne.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger udarbejder Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen retningslinier for daghøjskoleundervisningens indhold, tilrettelæggelse, skolesamarbejde og tilsynsforpligtelsen.

Det foreslås, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemyndiges til at indgå driftsoverenskomst med de 10 eksisterende daghøjskoler samt til at udbetale tilskud indenfor den givne økonomiske ramme.

Udbetaling af tilskud sker i en kombination af et fast grundbeløb og en aktivitetsafhængig del (taksametertilskud).

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at de 5 mio. kr. der er ydet i særbevilling i 2002 tildeles efter følgende retningslinier: 3,5 mio. kr. til taksameter og 1,5 mio. kr. til afhjælpning af omstillingsudgifter, dvs. opsigelsesvarsler for personale og lejemål og mistet vejledertilskud for Den Fri Ungdomsuddannelse. De 1,5 mio. kr. fordeles af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på baggrund af en konkret gennemgang af regnskab og reviderede budgetter.

I den ordinære bevilling til daghøjskoler er afsat midler til supplerende grundtilskud for 2002. På baggrund af de indkomne forslag anbefaler forvaltningen, at der foreløbig fordeles ca. halvdelen af beløbet til dækning af merudgifter i forbindelse med små hold, udvikling af undervisningen og IT-udstyr. De supplerende tilskud til udvikling og IT-udstyr udløses først, når der er sikkerhed for, at rammen for 2002 kan overholdes.

Daghøjskolen Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole ønsker at omlægge dele af daghøjskolernes virksomhed til produktionsskoler. De to skoler har derfor anmodet kommunen om at godkende to nye produktionsskoler pr. 1. januar 2003.

Kommunens godkendelse er en forudsætning, men ikke en garanti for, at skolerne vil kunne få statstilskud, idet staten kun giver tilskud, såfremt skolernes undervisning er i overensstemmelse med produktionsskoleloven.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan ikke anbefale oprettelsen af de to nye produktionsskoler, fordi det formentlig vil medføre ekstraudgifter på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 22. maj 2002 at nedsætte en analysegruppe, der skulle fremlægge en rapport på udvalgets møde den 28. august 2002. Udvalget besluttede på mødet den 28. august 2002, at analyserapporten skulle sendes til høring i daghøjskolernes bestyrelser.

Det anbefales på baggrund af høringssvarene, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tager rapporten til efterretning.

Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt fra daghøjskoleområdet. Arbejdsgruppen færdiggør sit arbejde i efteråret.

Analyserapportens konklusionsafsnit giver følgende anbefalinger til en arbejdsgruppe:

"Arbejdsgruppens opgaver:

• Udarbejde retningslinier for den fremtidige daghøjskoleundervisnings formål og indhold
• Udarbejde regler for administration og styring ud fra et ønske om enkelhed og ensartethed
• Undersøge muligheder for at etablere et råd for kortuddannelsesområdet i Københavns Kommune
• Undersøge muligheder for skolesamarbejde om bogholderi, regnskab, indkøb mv.
• Undersøge muligheder for etablering af stipendieordning/refusionsordning"

Arbejdsgruppen skal prioritere det arbejde, der er nødvendigt for daghøjskoleområdets planlægning af 2003.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at forvaltningen bemyndiges til blandt andet med udgangspunkt i arbejdsgruppens anbefalinger at fastsætte retningslinier for ydelse af tilskud, daghøjskoleundervisningens indhold, tilrettelæggelse, skolesamarbejde og tilsynet med daghøjskolerne.

Det foreslås, at retningslinier om indhold og tilrettelæggelse sker ud fra arbejdsgruppens anbefalinger og med udgangspunkt i de hidtidige regler med tilpasning til forholdene i Københavns Kommune og til samarbejdsmulighederne med det øvrige voksenuddannelsessystem. Ophævelsen af Daghøjskoleloven betyder, at det er muligt at indarbejde en større fleksibilitet i regelsættet. Herved øges mulighederne for, at daghøjskolerne kan indgå i projekter med det øvrige voksenuddannelsessystem. I øjeblikket er det aktuelt at medtænke daghøjskoleundervisning i forbindelse med rekrutteringen til SOSU-området og i projekt Fornuftig Rengøring. Københavns Kommune kan her aktivt udnytte de kommunale såvel som de amtskommunalt funderede uddannelser.

Det foreslås, at skolesamarbejdet tager sit udgangspunkt i analyserapportens anbefalinger:

• Etablering af fælles internet portal for alle daghøjskoler
• Etablering af fælles vejledertelefonnummer for såvel borgere som teammedarbejdere

Det er tanken at styrke daghøjskoleområdet, så det kan fremstå udadtil som en helhed med let tilgang for borgere og teammedarbejdere. Denne model bevarer det alsidige daghøjskoletilbud og de enkelte institutioners egenart.

Kommunens tilsynsforpligtelse gælder både det administrative og det pædagogiske tilsyn. Det administrative tilsyn omfatter økonomi, aktivitetsopgørelse, bestyrelsesforhold og andre afledede administrative opgaver. Det pædagogiske tilsyn omfatter det voksenpædagogiske miljø, udvikling af området, støtte til skolesamarbejde og projekter, information og klageinstans.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at forvaltningen bemyndiges til at indgå driftsoverenskomst med virkning fra 1. januar 2003 med de 10 eksisterende daghøjskoler i overensstemmelse med de selvejende institutioners ønske. Skolerne henvender sig til meget forskellige målgrupper. Fælles for kursisterne er behovet for at færdes i et overskueligt miljø. Nedgangen i søgningen grundet ophøret af Den Fri Ungdomsuddannelse har hovedsageligt ramt de største daghøjskoler i København. Der er derfor ingen fare for, at skolerne bliver så små, at der ikke kan opretholdes et forsvarligt voksenpædagogisk miljø.

Det foreslås, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemyndiges til at udbetale tilskud indenfor den givne økonomiske ramme.

Det foreslås, at ydelse af tilskud sker i en kombination af et fast grundbeløb og en aktivitetsafhængig del. Denne model er mindre følsom for udsving i aktiviteten end en ren taksametermodel. Modellen finder i øjeblikket anvendelse på VUC-området. Modellen vil indeholde et loft for aktiviteten svarende til de økonomiske ressourcer.

Det var forventeligt, at daghøjskoler med stor andel af kursister på Den Fri Ungdomsuddannelse ville få den største nedgang i søgetallet, mens de mindre daghøjskoler med meget specifikke målgrupper ville være næsten uberørte af lovgivningsændringen. Denne forventning har også holdt stik. Der er kun en undtagelse: Københavns Kvindedaghøjskole, der må konstatere en nedgang på 38% målt i cpr.numre ved auguststarten. Nedgangen er uforudsigelig stor, og kan ikke alene forklares ved lovgivningsændringen. Lokale forhold i skolesamarbejdet, kuldsejlet EU-projekt og manglende henvisning er her medvirkende årsager.

Af daghøjskoler med Den Fri Ungdomsuddannelse som hovedaktivitet er Daghøjskolen Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole hårdest ramt med nedgange på henholdsvis 41% og 33%. For Daghøjskolen Rampen og Daghøjskolen Vera er nedgangen på henholdsvis 20% og 13%.

Daghøjskolen i Centrum har haft en aktivitetsnedgang der skyldes, at man her tidligt i forløbet på baggrund af udsigterne valgte at lukke den ene af skolens to stammer, der skulle starte ved auguststarten.

De øvrige 4 daghøjskoler har ændringer i søgemønstret fra +6% til –4%, udsving der er helt normale. Disse daghøjskoler er derfor uberørte af situationen.

For daghøjskoleområdet som helhed er der udsigt til en nedgang fra 1. halvår til 2. halvår på ca. 25 % målt i årskursister, svarende til en samlet nedgang for hele 2002 på knap 8% set i forhold til 2001-aktiviteten.

De 5 mio. kroner, som Københavns Kommune har bevilget i 2002 til sikring af daghøjskolekapaciteten, er bevilget med den forudsætning, at hovedprincippet for tildelingen hviler på et taksametergrundlag.

Den udarbejdede prognose for aktivitetsudviklingen muliggør, at de 70% (3,5 mio.kr.) forbruges som taksametertilskud samt, at de 30% (1,5 mio. kr.) tildeles efter andre principper.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at de 1,5 mill. kr. anvendes til afhjælpning af omstillingsudgifterne: Finansiering af opsigelsesvarsler for personale og lejemål samt mistet vejledertilskud for Den Fri Ungdomsuddannelse. De 1,5 mio. kr. fordeles af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på baggrund af en konkret gennemgang af regnskab og reviderede budgetter.

Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens skøn ud fra de modtagne oplysninger fra daghøjskolerne, at beløbet kan dække omstillingsudgifterne.

I den ordinære bevilling til daghøjskoler er afsat midler til supplerende grundtilskud for 2002. På baggrund af de indkomne forslag anbefaler forvaltningen, at der foreløbig fordeles ca. halvdelen af beløbet til dækning af merudgifter i forbindelse med små hold, udvikling af undervisningen og IT-udstyr.

På sit møde den 13. september 2001 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget en række kriterier for tildeling af supplerende tilskud til daghøjskolerne i Københavns Kommune.

Retningslinierne for supplerende grundtilskud er følgende:

• Supplerende grundtilskud udbetales til daghøjskoler, der udfører undervisning, som har høj prioritet i kommunen. På den baggrund kan forvaltningen vurdere, at der er et særligt behov for netop denne skoles undervisningstilbud

• Supplerende tilskud tildeles til skoler, som tilbyder undervisning, der er mere bekostelig en anden undervisning, eller undervisning som kræver særlig undervisningsmidler

• Det er en forudsætning for ydelse af supplerende tilskud, at daghøjskolen ikke har et negativt driftsresultat.

• Supplerende grundtilskud tildeles daghøjskoler efter indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Daghøjskolerne ansøger årligt og på individuel basis, og der gives en individuel behandling af ansøgningen

Følgende daghøjskoler havde negativt driftsresultat i 2001 og opfylder således ikke umiddelbart kriterierne for tildeling af supplerende grundtilskud:

Daghøjskolen Københavns Forkursus` negative driftsresultat kan henføres til ekstraordinære udgifter til efteruddannelse af FVU-lærere.

Daghøjskolen Kigkurrens negative driftsresultat kan henføres til ekstraordinære afskrivningsudgifter på uerholdelig deltagerbetaling fra tidligere år samt tab på tidligere års FUU-kontrakter overfor Undervisningsministeriet. Afskrivningsudgifterne er bogført efter anbefaling fra daghøjskolens nye revisor.

Københavns Kvindedaghøjskoles negative driftsresultat kan henføres til ikke forudsigelige vikarudgifter.

Daghøjskolen Vera's negative driftsresultat er meget lille og skyldes et afskrevet tab på en enkelt uddannelsesplan fra 1998.

Forvaltningen anbefaler, at der på baggrund af ovenstående alligevel bør udbetales supplerende grundtilskud til disse daghøjskoler.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler derfor, at der ydes supplerende grundtilskud som anført i nedenstående skema, der er udarbejdet på baggrund af en vurdering af de indkomne ansøgninger.

De supplerende tilskud til udvikling og IT-udstyr udløses først, når der er sikkerhed for, at rammen for 2002 kan overholdes.

To daghøjskoler ansøger om omlægning af dele af daghøjskolevirksomheden til produktionsskoler.

Daghøjskolen Kigkurren og Den Rytmiske Daghøjskole ønsker at omlægge dele af deres virksomhed til produktionsskoler. De to skoler har derfor anmodet kommunen om at godkende to nye produktionsskoler pr. 1. januar 2003.

Ved en omlægning af dele af Daghøjskolen Kigkurren til produktionsskolevirksomhed vil der efter skolens egne oplysninger kunne være ca. 25 årselever med bopæl i Københavns Kommune tilbage på daghøjskolen.

Ved en omlægning af dele af Den Rytmiske Daghøjskole til produktionsskolevirksomhed vil der efter skolens egne oplysninger kunne være ca. 80 årselever med bopæl i Københavns Kommune tilbage på daghøjskolen.

Kommunens godkendelse er en forudsætning, men ikke en garanti for, at skolerne vil kunne få statstilskud, idet staten kun giver tilskud, såfremt skolernes undervisning er i overensstemmelse med produktionsskoleloven.

Produktionsskoler skal etableres som uafhængige, selvejende institutioner med en bestyrelse med vedtægter, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen, dvs. Borgerrepræsentationen. I forbindelse med godkendelse af vedtægter skal det påses, at skolerne råder over egnede lokaler og kan påbegynde deres virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.

For at skolerne kan opnå statstilskud pr. 1. januar 2003, skal ansøgningen være insendt til Undervisningsministeriet inden den 1. november 2002. Ansøgningen skal som minimum indeholde: 1) En nærmere beskrivelse af skolens virksomhed, herunder antallet af forventede årselever i det kommende år. 2) Et kommunalt tilsagn om ydelse af grundtilskud.

Det to skoler forventer tilsammen at undervise 126 årselever i 2003. Skolerne forventer, at aldersfordelingen vil være således: 42 årselever under 18 år og 84 års-elever over 18 år. Skolerne har oplyst, at 100 årselever har bopæl i Københavns Kommune.

For hver årselev betaler elevens bopælskommune et bidrag til staten. Bidraget udgør årligt 16.110 kr. for unge under 18 år og 26.840 kr. for unge over 18 år. Udgiften afregnes det følgende år. Der ydes derudover et kommunalt grundtilskud på 380.000 kr. til hver skole. De angivne satser er for 2003.

Oprettelsen af to nye produktionsskoler forventes derfor at ville medføre direkte udgifter på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget på 760.000 kr. i 2003 og mindst 3 mio. kr. om året fra 2004. (Det forudsættes, at ingen af årseleverne finansieres af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen eller Arbejdsformidlingen, da personer herfra udgør en meget lille del af produktionsskolernes elever).

Der er fastsat en årskvote for at styre aktiviteten på produktionsskolerne på landsplan. Hvis aktiviteten overskrider årskvoten, stiger de kommunale bidragssatser. Hver gang aktiviteten stiger med 5 %, svarende til cirka 260 årselever på landsplan, hæves bidragssatsen med 5.370 kr. pr. årselev for samtlige elever i beregningsåret i hele landet.

Ifølge Undervisningsministeriets beregninger på baggrund af skolernes aktivitet i det indeværende år, ser kvoten ud til at være brugt op. Oprettelsen af to nye skoler kan derfor indebære, at kommunens bidrag vokser med 5.370 kr. pr. københavnsk årselev på samtlige produktionsskoler. For de to skoler er merudgiften herved 537.000 kr. Hertil kommer imidlertid forøgede udgifter i forbindelse med københavnske elever på de øvrige produktionsskoler.

I så fald vil oprettelsen af de to produktionsskoler medføre en årlig udgift for Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 5,2 mio. kr. fra 2004.

Denne udgift må forventes at blive modsvaret af en besparelse på daghøjskoleområdet. Det er imidlertid usikkert i hvilket omfang, der vil være en mindre søgning til daghøjskolerne.

Der er truffet beslutning om, at udgiften til daghøjskoleområdet skal afholdes inden for den ordinære bevilling i 2002 med tillæg af det fra staten overførte beløb. Hvis denne beslutning skal opretholdes, vil det derfor være nødvendigt at anvise besparelser på 5,2 mio. kr. på andre områder eller at forøge Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme. Det understreges, at betalingen for undervisningen på produktionsskoler i 2003 først sker i 2004.

Alternativt kan rammen til daghøjskoler nedskrives med 5,2 mio. kr. og det resterende beløb anvendes til daghøjskoleaktiviteter. Dette forudsætter en mindre søgning til daghøjskoleområdet. I den nuværende situation forventes et fald fra ca. 550 elever i 2001 til ca. 400 elever i 2004. Såfremt der skal være uændrede økonomiske betingelser målt pr. elev, skal aktiviteten falde med yderligere 100 elever. Forvaltningen er usikker på, om dette vil være tilfældet. Dertil kommer, at faldet vil indebære, at daghøjskolernes gennemsnitlige størrelse bliver mindre. Det vil herefter være usikkert, om daghøjskolerne fortsat vil være økonomisk bæredygtige.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan således ikke anbefale, at der sker en delvis omlægning til produktionsskolevirksomhed og anbefaler derfor, at der ikke etableres yderligere to produktionsskoler på nuværende tidspunkt.

Som følge af omlægningen i lovgivningen har daghøjskoleområdet i 2002 og fremover en reduceret økonomisk ramme. Borgerrepræsentationen besluttede derfor på sit møde den 12. juni 2002 at tildele daghøjskolerne en ekstra bevilling på 5 mill. kr. i indeværende år. Bevillingen blev givet for at lette overgangen til den reducerede økonomi og for at give daghøjskolerne mulighed for at foretage en hensigtsmæssig og langsigtet planlægning målrettet de nye vilkår.

I de følgende år vil daghøjskoleområdet have følgende økonomiske rammer. Det skal bemærkes, at forudsætningen for de økonomiske beregninger er, at de tilførte statslige midler overføres fuldt ud til daghøjskoleområdet.

* Tilskuddet vedrørende det frie optag afhænger af antallet af daghøjskoler, der eksisterer på landsplan pr. 1. januar 2003.

** Overgår til bloktilskud

I 2002 forventes taxameterøkonomien for daghøjskolerne i Københavns Kommune at blive på 28,79 mill. kr., der finansieres med 23,79 mill. kr. fra staten og 5 mill. kr. ved ekstrabevillingen fra Borgerrepræsentationen. Den samlede taxameterøkonomi i de kommende år fremgår af nedenstående tabel.

* Tallet indeholder ekstrabevillingen på 5 mill. kr.

Som det fremgår af ovenstående, vil reduktionen fra 2002 til 2003 blive på ca. 5,5 mill. kr., svarende til et fald i årselever på ca. 100. Dette tal skal ses i relation til 2001 aktiviteten, der udgjorde 544 årselever. Fra 2003 til 2004 vil reduktionen blive yderligere 1,9 mill. kr., svarende til 34 årselever.

Hvis der skal overføres 5,2 mio. kr. til produktionsskolerne, vil nedgangen antagelig blive yderligere 100 elever.

Udover taxameterøkonomien hviler daghøjskolernes økonomi på deltagerbetaling og grundtilskud fra Københavns Kommune.

Det er vurderingen, at ovenstående beløb samlet set udgør et tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at bevare alle 10 daghøjskoler, idet nedlæggelsen af den fri ungdomsuddannelse i sig selv vil medføre en reduceret søgning. Endvidere vil daghøjskolerne kunne supplere deres økonomi ved at gennemføre FVU-undervisning samt ved at optage aktiverede kursister fra andre kommuner og AF, hvor afregningen sker direkte.

Daghøjskolerne har iværksat en række tiltag for at sikre overensstemmelse med de fastsatte økonomiske rammer. Det drejer sig om tilpasning af personalemængden og reduktion i aktiviteten. To af daghøjskolerne arbejder på at udskille dele af aktiviteten til produktionsskolevirksomhed.

Det skal dog bemærkes, at en enkelt daghøjskole havde en negativ egenkapitel i kombination med positivt driftsresultat ved årsskiftet 2001-2002. Revisionen anfører i årsregnskabet for 2001, at de iværksatte tiltag anses for tilstrækkelige til at sikre en planmæssig afvikling af den negative egenkapital.

Da eventuelle ændringer i søgemønstret på daghøjskoleområdet ikke kendes, vil forvaltningen fremover indkalde månedlige økonomi- og aktivitetsrapporter fra daghøjskolerne og i givet fald fremsætte forslag om justering af daghøjskolestrukturen med henblik på at sikre økonomisk og pædagogisk bæredygtighed inden for de fastsatte økonomiske rammer.

Udbetaling af tilskud vil som hidtil ske ved månedlige á-contobetalinger med kvartalsvis regulering på baggrund af faktisk aktivitet. Á-conto beløbene fastsættes under hensyntagen til den økonomiske ramme og den enkelte daghøjskoles størrelse.

Ingen bemærkninger

Daghøjskolerne tilslutter sig analyserapportens konklusioner med særlig betoning af, at de er positive overfor et forstærket og forpligtigende skolesamarbejde, fælles udvikling og synliggørelse. Der er ligeledes generel enighed om relevansen af kommissoriet for arbejdsgruppen. Skolerne udtrykker positiv velvilje overfor det fremtidige samarbejde i forhold til Københavns Kommune og det øvrige uddannelsessystem. Den Rytmiske Daghøjskole bemærker, at man ønsker en tydeliggørelse af daghøjskolernes placering i forhold til ungdomsuddannelsessystemet, fordi en stor del af daghøjskolernes målgruppe udgøres af uddannelsesmæssigt svage unge.

Daghøjskolerne Københavns Forkursus og Kys En Tiger forholder sig til udvalgets skuffelse over manglende initiativ til skolesammenlægning og bemærker, at skolerne på trods af seriøse overvejelser om sammenlægning ikke har fundet det pædagogisk hensigtsmæssigt af hensyn til målgruppen og dennes behov for et overskueligt nærmiljø. I forlængelse heraf udtrykker skolerne generel enighed om, at det er vigtigt at fastholde daghøjskolernes mangfoldighed for at kunne give alsidige tilbud og lægger op til et samarbejde ud fra den enkelte skoles positive handlefrihed som selvejende institution.

Flere af skolerne er forbeholdne overfor at skabe et organisatorisk, ledelsesmæssigt eller økonomisk fællesskab og anmoder udvalget om ikke at lægge sig fast på, at en sammenlægning af skolerne nødvendigvis vil skabe bedre og billigere uddannelsestilbud.

Københavns Kvindedaghøjskole finder det vigtigt, at der hurtigt bliver klare retningslinjer for driften efter 1. januar 2003 og, at skolerne medvirker i dette arbejde.

Afslutningsvis udtrykker skolerne tilfredshed med kommunens håndtering af daghøjskolesituationen.

• Bilag 1: Analyserapporten fra arbejdsgruppen vedrørende analyse af daghøjskolerne i Københavns Kommune (rapporten blev udsendt til mødet den 28. august 2002 og vil blive sendt pr. e-mail til udvalget)
• Bilag 2: Høringssvar fra daghøjskolerne

Peter Rasmussen

Bodil Hendrichsen