Mødedato: 30.11.2000, kl. 17:30

I/S Bellevue Strandparks budget for 2001

I/S Bellevue Strandparks budget for 2001

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 30. november 2000

 

BR 484/2000

I/S Bellevue Strandparks budget for 2001

I/S Bellevue Strandparks budget for 2001

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen godkender budgetforslaget for I/S Bellevue Strandpark for 2001

at Borgerrepræsentationen godkender tilskuddet på 186.000 kr. i 2001 til I/S Bellevue Strandpark

at der anvises dækning for beløbet på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter (Bellevue Strandpark).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

Økonomiudvalgets beslutning den 14. november 2000

Anbefales.

 

 

RESUME

Ifølge § 5 i vedtægterne for I/S Bellevue Strandpark skal driftsbudgetterne godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd.

Budgetforslaget for 2001 balancerer med 1,744 mio. kr. i udgifter og indtægter. Der er budgetteret med øgede lejeindtægter samt stigende udgifter til vedligeholdelse af bygninger og sikring af kysten. Interessenternes tilskud udgør 79,9 % af omsætningen mod 84,4 % i 2000.

Kommunens bidrag på 186.000 kr. er indarbejdet i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2001.

SAGSBESKRIVELSE

I/S Bellevue Strandpark er et interessentskab, hvis formål er at drive en række ejendomme (herunder strandarealer) som rekreativt område.

Interessentskabet, der varetager driften af Bellevue Strandpark, blev etableret i 1975. Et samarbejde mellem de nuværende interessenter startede allerede i 1928. Interessenterne er Staten, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Frederiksberg og Københavns kommuner samt Københavns Amt.

Interessentskabet er ikke ejer af bygninger, arealer og anlæg, men alene bruger, idet interessenterne vederlagsfrit og uopsigeligt har overladt brugsretten til interessentskabet. Udgifter og indtægter ved driften deles mellem interessenterne, hvor Københavns Kommunes andel udgør 6/45.

Interessentskabet ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer, hvoraf Københavns Kommune udpeger 2.

Bestyrelsen for Bellevue Strandpark har den 23. august 2000 godkendt budgetforslaget for 2001, herunder interessenternes bidrag. Ifølge vedtægternes § 5 skal driftsbudgetterne tillige godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd.

Budgetforslaget for 2001 balancerer med 1,744 mio. kr. i udgifter og indtægter, hvilket er en stigning på 8,8 % i forhold til 2000. Indtægterne budgetteres til at stige med 100.000 kr., hvilket primært skyldes forøgede lejeindtægter. I 2001 prioriteres endvidere vedligeholdelse af strandparken højt. Der budgetteres med ekstra midler til vedligeholdelse af strandarealer, herunder en sikring af kysten. Budgetposten stiger med 91.000 kr. til 191.000 kr. Endvidere forventes øgede udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Denne budgetpost stiger med 45.000 kr. til 155.000 kr.

Interessenternes tilskud udgør 79,9 % af omsætningen mod 84,4 % i 2000. Københavns Kommunes bidrag i 2001 udgør 186.000 kr. mod 181.000 kr. i 2000. Beløbet er indarbejdet i Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2001.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på konto 0.35.1 Andre fritidsfaciliteter (Bellevue Strandpark).

Budget ex. moms kr. 181.000

Budget incl. moms kr. 199.000

2001-tilskud kr. 186.000

Rest kr. 13.000

 

 

BILAG

1. Budgetforslag for Bellevue Strandpark 2001

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

Til top