Medlemsforslag om at Københavns Rådhus skal være røgfri arbejdsplads

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 30. september 2004

 

 

BR 436/04

Medlemsforslag om at Københavns Rådhus skal være røgfri arbejdsplads

Medlemsforslag om at Københavns Rådhus skal være røgfri arbejdsplads

 

 

(Stillet af Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Inger Marie Bruun-Vierø (B)):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen beslutter, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen igangsætter en proces med henblik på, at Københavns Rådhus bliver en røgfri arbejdsplads. Beslutningen forudsætter en revision af Københavns Kommunes Rygepolitik fra 1996, samt at sagen henvises til Økonomiudvalget med høring af Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

INDSTILLING

Medlemsforslag om at Københavns Rådhus skal være røgfri arbejdsplads.

Stillet af Bo Asmus Kjeldgaard (F) og Inger Marie Bruun-Vierø (B)

 

 

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen beslutter, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen igangsætter en proces med henblik på, at Københavns Rådhus bliver en røgfri arbejdsplads. Beslutningen forudsætter en revision af Københavns Kommunes Rygepolitik fra 1996,

at sagen henvises til Økonomiudvalget med høring af Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Motivering:

I Folkesundhedsplanen for Københavns kommune fremgår, at fremme af røgfri miljøer og effektivisering af rygestopindsatsen har høj prioritet i de kommende år. Blandt målsætningerne er "fremme af Københavnernes sundhed og livskvalitet" og at "de overordnede mål og målsætninger i Folkesundhedsplanen skal afspejle sig i Kommunens generelle politikker".

 

I forlængelse heraf stilles forslag om, at Københavns Rådhus skal være en røgfri arbejdsplads. Projekt "Røgfrit Rådhus" betyder, at Rådhuset tydeligt fremtræder som røgfrit område for ansatte og besøgende. Rygning vil kun være tilladt et begrænset antal steder med udsugning. Beslutningen om et røgfrit Rådhus kan implementeres som et første skridt i en flertrinsraket med henblik på, over tid, at vedtage en røgfri politik for alle ansatte i Københavns kommune. 

 

Rygning er en privat sag - men rygning på en arbejdsplads er ikke en privat sag. Det er derimod et emne, hvor der bør foreligge klare, fælles regler. Et røgfrit Rådhus forudsætter en revision af Københavns Kommunes rygepolitik fra 1996. Den seneste evaluering af rygepolitikken fra 2000 konkluderer, at der ikke er truffet tilstrækkelige foranstaltninger, der sikrer røgfri miljøer. Cirka en tredjedel af kommunens medarbejdere mente i undersøgelsen, at rygepolitikken ikke fungerer tilfredsstillende.

 

Der er derfor god grund til igen at sætte "røg og rygepolitik på arbejdspladsen" på dagsordenen for at vurdere, om Københavns Kommune kan gå foran i spørgsmålet om sundhed og livskvalitet på arbejdspladsen. Et nyt sæt retningslinier for kommunens overordnede rygepolitik bør give mulighed for decentrale beslutninger om røgfri arbejdspladser. Retningslinierne skal afspejle, at det er røgen - og ikke rygerne - der sættes ind over for. En beslutning om, i første omgang, at gøre Københavns Rådhus til en røgfri arbejdsplads vil styrke og synliggøre kommunens sundheds- og arbejdsmiljøprofil og inspirere til decentral fremme en sundere livsstil for alle medarbejdere og brugere.

 

Københavns Kommunes rygepolitik er en del af personalepolitikken. En revision af de gældende overordende retningslinier er derfor, i første omgang, en opgave for Økonomiforvaltningen, hvorefter decentrale rygeregler kan udarbejdes i kommunens samarbejdsudvalg. 

 

Rygning har stor betydning for arbejdsmiljøet - både det fysiske og det psykiske. Det er en kendsgerning, at tobak er sundhedsskadelig og kræftfremkaldende, og dermed har betydning for det fysiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø er også påvirket, idet passiv rygning generer mange og kan give anledning til konflikter. Gevinsterne ved en røgfri arbejdsplads er bl.a. bedre sundhed for alle medarbejdere, bedre indeklima og mindre rengøring. Endvidere vil de brugere, som arbejdspladsen betjener direkte, også være sikret et sundere miljø.

 

Projekt Røgfrit Rådhus skal sælges som et personalegode og indeholde tilbud til de rygere, som ønsker at få hjælp til at stoppe, f.eks. rygestopkurser. Uddannelse af interne rygestopinstruktører, der kan bistå rygerne kan eksempelvis indgå i projektet. Folkesundhed København bistår gerne med konsulentstøtte, kurser m.m. 

 

En røgfri arbejdsplads kommer ikke kun passiv-rygerne til gode. Mange aktive rygere forventes at indskrænke deres forbrug af tobak, hvis de bliver nødt til at bevæge sig f.eks. til et rygerum eller udenfor for at ryge. For nogle rygere kan restriktioner i arbejdspladsens rygepolitik være en direkte anledning til at forsøge helt at holde op med at ryge.