Mødedato: 30.09.2004, kl. 17:30

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 2. del af etape 2

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 2. del af etape 2

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 30. september 2004

 

 

BR 425/04

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 2. del af etape 2

Børneplanen, kapitalbevilling til nye daginstitutionspladser i 2. del af etape 2

 

 

Traditionelle pladser

Indstilling om, at der gi­­ves kapital­bevil­ling til etablering af en specialinstitution med 30 pladser i en  nyopført bygning på Artillerivej 75 under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­forvalt­nin­gen samt dispensation fra lokalplanen. Grunden er kommunalt ejet og ud­gør en del af matrikel 1 aa, Eksercerpladsen, i alt 21.945.000 kr., at der gives kapitalbevilling til etablering af en specialdaginstitution med 18 pladser til udviklingshæmmede børn i den kommunale ejendom Randersgade 24 på matrikel 4785, Udenbys Klædebo Kvarter. Kapitalbevillingen gives un­der for­udsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­­forvalt­nin­gen, i alt 13.200.000 kr., at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (etape 1A, BR 338/2003) til anlæg af 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser på Konge­lunds­vej 79, i alt 3.534.000 kr., at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (etape 1A, BR 338/2003) til ændring af 66 børnehavepladser til 36 vuggestuepladser på Danneskiold-Samsøes Allé 37, i alt 1.500.000 kr., at pladsfordelingen for projekterne på Skjulhøj Allé 52-54 (1. del af etape 1B, BR 475/2003) og Gullfossgade 2 (1. del af etape 2, BR 315/2004) ændres, således at Skjulhøj Allé 52-54 ændres fra 110 børnehavepladser til 36 vuggestue- og 44 børnehavepladser, mens Gullfossgade 2 ændres fra 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser til 72 vuggestuepladser og ingen børnehavepladser, at der gives kapitalbevilling til merudgifter til 3 allerede besluttede projekter. Bevillingen søges som følge af nye myndighedskrav om øget brandsik­ker­hed i institutioner, i alt 1.951.000 kr.,

Fleksible pladser:

Samt at der gives kapitalbevilling til indkøb af 5 minibusser. Minibusserne vil, via en opnormering i de pågældende institutioner, blive anvendt til nedbringelse af ven­­telisten til vuggestuer, i alt 1.575.000 kr.

Indstillingerne BR 425/04 og BR 424/04 hænger sammen. Således er de økonomiske konsekvenser af begge indstillinger beskrevet i BR 425/04, hvor der også anvises kassemæssig dækning, jf. indstillingens økonomiafsnit. Det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds­ud­­valget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræ­sen­ta­tio­nen anbefaler, at det tiltræ­­des :

 

Projekterne i 2. del af etape 2 :

Traditionelle pladser

 

at der gi­­ves kapital­bevil­ling til etablering af en specialinstitution med 30 pladser i en  nyopført bygning på Artillerivej 75 under forudsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­forvalt­nin­gen samt dispensation fra lokalplanen. Grunden er kommunalt ejet og ud­gør en del af matrikel 1 aa, Eksercerpladsen, i alt 21.945.000 kr.,

 

at der gives kapitalbevilling til etablering af en specialdaginstitution med 18 pladser til udviklingshæmmede børn i den kommunale ejendom Randersgade 24 på matrikel 4785, Udenbys Klædebo Kvarter. Kapitalbevillingen gives un­der for­udsætning af, at der opnås fornøden byggetilladelse fra Bygge- og Tek­nik­­­forvalt­nin­gen, i alt 13.200.000 kr.,

 

at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (etape 1A, BR 338/2003) til anlæg af 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser på Konge­lunds­vej 79, i alt 3.534.000 kr.,

 

at der gives tillægsbevilling til tidligere given kapitalbevilling (etape 1A, BR 338/2003) til ændring af 66 børnehavepladser til 36 vuggestuepladser på Danneskiold-Samsøes Allé 37, i alt 1.500.000 kr.,

 

at pladsfordelingen for projekterne på Skjulhøj Allé 52-54 (1. del af etape 1B, BR 475/2003) og Gullfossgade 2 (1. del af etape 2, BR 315/2004) ændres, således at Skjulhøj Allé 52-54 ændres fra 110 børnehavepladser til 36 vuggestue- og 44 børnehavepladser, mens Gullfossgade 2 ændres fra 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser til 72 vuggestuepladser og ingen børnehavepladser.

 

at der gives kapitalbevilling til merudgifter til 3 allerede besluttede projekter. Bevillingen søges som følge af nye myndighedskrav om øget brandsik­ker­hed i institutioner, i alt 1.951.000 kr.,

 

Fleksible pladser:

 

at der gives kapitalbevilling til indkøb af 5 minibusser. Minibusserne vil, via en opnormering i de pågældende institutioner, blive anvendt til nedbringelse af ven­­telisten til vuggestuer, i alt 1.575.000 kr.,

 

Ved beslutningen om at iværksætte Børneplanens 2. del af etape 2 etableres i alt 48 specialpladser, 16 flerbørnsdagplejepladser og 30 børnehavepladser (med effekt i fire måneder) i minibusser. Fler­børns­dagplejepladserne, der etableres på Vesterbro og Sundby Syd, behandles i en særskilt indstilling og på lukket dagsorden, da flerbørnsdagplejerne angår køb eller leje af fast ejendom, hvor forhandlingerne endnu ikke er afsluttet.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 18. august 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget bemærker, at indstillingerne FA 384/2004 og FA 385/2004 hænger sammen. Således er de økonomiske konsekvenser af begge indstillinger beskrevet i FA 385/2004, hvor der også anvises kassemæssig dækning.

 

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

 

Der henvises i øvrigt til vedlagte notat, der er fælles for begge indstillinger"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2004

Anbefalet.

 

 

 

RESUME

Denne indstilling omhandler 2. del af etape 2 i Børneplanen. Projekterne i etape 2 skal sikre, at antallet af daginstitutionspladser udbygges i takt med, at børnetallet i Kø­­benhavns Kommune stiger i perioden 2005 til 2008.

 

Projekterne i denne indstilling omfatter to nye specialinstitutioner på henholdsvis Artillerivej og Randersgade med samlet 48 pladser. Institutionen på Artillerivej ind-ret­tes til 30 handicappede børn. To af grupperne, med i alt 12 pladser, indrettes således, at de kan benyttes til børn med multihandicap, herunder fysiske handicap. Institutionen i Randersgade indrettes til børn med autisme. De to institutioner vil samlet koste 35.145.000 kr., som der søges kapitalbevil­ling til.

 

Der er tidligere givet kapitalbevilling til en integreret institution med 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser på Kongelundsvej. Grunden har imidlertid en særpræget form, der gør det nødvendigt at bygge institutionen i 2 etager. Desuden skal der fjendes en bunker og installeres yderligere brandsikring. Derfor søges om tillægs­bevilling på 3.534.000 kr.

 

Nye myndighedskrav fra den 1. juni 2004 betyder, at der skal installeres automatiske brandalarmeringsanlæg i bl.a. nye vuggestuer og børnehaver. Udover institutionen på Kongelundsvej berører kravene de allerede bevilgede institutioner på Gullfossgade 2, Sankt Hans gade 27 og Rentemestervej 2. Derfor søges om ekstra bevilling på 1.951.000 kr. til ekstra brandsikring af de 3 øvrige institutioner.

 

Endelig søges der om kapitalbevilling på 1.575.000 kr. til 5 minibusser. Mini­bus­ser­ne skal direkte eller indirekte skabe flere vuggestuepladser.

 

Samlet søges der med denne indstilling  samt indstilling på lukket dagsorden om kapitalbevilling på 48.852.000 kr. Anlægsforbruget fordeler sig med  21.005.000 kr. i 2004 og 27.847.000 kr. i 2005.

 

Desuden tilpasses normeringen på institutionen i Gullfossgade fra 24 vuggestue- og 88 børnehavepladser til 72 vuggestuepladser og ingen børnehavepladser. Normeringen ændres for at tilpasse den til det aktuelle behov på Amagerbro. Ændringen kræver ikke til­lægs­bevilling.

 

Herudover tilpasses normeringen på institutionen på Skjulhøj Allé fra 110 børnehavepladser til 36 vuggestue- og 44 børnehavepladser. Normeringen ændres for at tilpasse den til det aktuelle behov i Vanløse og Brønshøj. Ændringen kræver ikke til­lægs­bevilling. Institutionen på Skjulhøj Allé indgår i etape 1B.

 

Endelig tilpasses normeringen på institutionen på Danneskiold-Samsøes Allé fra 110 børnehavepladser til 36 vuggestue- og 44 børnehavepladser. Normeringen ændres for at tilpasse den til det aktuelle behov på Christianshavn. Ændringen kræver en til­lægs­bevilling på 1.500.000 kr. Institutionen på Danneskiold-Samsøes Allé indgår i etape 1A..

 

Med ændringen etableres i alt 36 nye vuggestuepladser og 4 børnehavepladser. De resterende 40 børnehavepladser besættes af allerede indskrevne børn fra "Trekanten", der i øjeblikket er har til huse i en lejet pavillon på Trekantarealet i Prinsessegade.

 

Ændringen gennemføres under forudsætning af positiv tilkendegivelse fra institutio-nen og forældrebestyrelsen.      

 

En indstilling om at etablere 16 fleksible pladser er med på den lukkede dagsorden. Samlet betyder det, at der i 1. og 2. del af Børneplanens etape 2 skabes 250 traditio-nelle pladser, fordelt på 162 vuggestue-, 40 børnehave- og 48 specialpladser.

 

Den gennemsnitlige pladspris for vuggestuepladser og børnehavepladser  ved Børneplanens vedtagelse var henholdsvis 281.959 kr. og 156.609 kr. Ved seneste opgørelse medio 2004 var de tilsvarende pladspriser henholdsvis 283.368 kr. og 155.786 kr. hvilket svarer til en stigning på 0,5 procent for vuggestuepladser og et fald på 0,5 procent for børnehavepladser.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog Børneplanen den 11. juni 2003. I planen indgår to etaper samt projekter som var vedtaget eller på vej til Borgerrepræsentationen før Børneplanen blev vedtaget.  I etape 1 skal der etableres så mange daginstitutionspladser, at alle forældre kan få opfyldt deres pasningsbehov i 2005.  I etape 2 skal der etableres daginstitutionspladser fra 2005 til 2008 i takt med, at børnetallet stiger således, at pasningsbehovet fortsat kan opfyldes.

 

Da Børneplanen blev vedtaget, var det planen, at etape 1 skulle bestå af 2.030 traditionelle pladser fordelt på 881 vuggestuepladser, 1.137 børnehavepladser og 12 specialpladser. Hertil kom 665 fleksible pladser. I etape 1's forskellige deletaper er der samlet givet kapitalbevilling til 1.939  traditionelle pladser fordelt på 1.133 vuggestuepladser, 788 børnehavepladser og 18 specialpladser. I opgørelsen er kun medtaget kapitalbevillinger til projekter, der enten er gennemført, eller som er ved at blive gennemført.

 

I forhold til den oprindelige plan er der i etape 1 givet bevilling til 252 flere vuggestuepladser, 349 færre børnehavepladser og 6 yderligere specialpladser.

 

Ændringen i forhold til den oprindelige plan skyldes, at forvaltningen løbende har arbejdet på at fremrykke vuggestuepladser og ændre børnehavepladser til vuggestuepladser for at tilpasse udbygningen til behovet. Fremrykningen blev desuden besluttet for at kompensere for forsinkelser i etableringen af fleksible pladser.

 

Etape 2 var oprindeligt planlagt til at bestå af 920 traditionelle pladser fordelt på 432 vuggestuepladser, 386 børnehavepladser og 102 specialpladser. Blandt andet som følge af tilpasningerne i etape 1, består etape 2 nu af 793 pladser fordelt på 417 vug-gestuepladser, 280 børnehavepladser og 96 specialpladser.

 

De første daginstitutionsprojekter i etape 2 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 9. juni 2004. Med denne indstilling foreslår forvaltningen, at de næste projekter i etape 2 sættes i gang.  Med projekterne i denne indstilling vil der samlet være givet kapitalbevilling til 250 traditionelle pladser i etape 2, heraf 48 specialpladser, 162 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser.

 

Incl. denne indstilling er der samlet godkendt 311 fleksible pladser, fordelt på 235 vuggestue- og 76 børnehavepladser. Pladserne fordeler sig på projekter med særskilt kapitalbevilling og på frivillig opnormeringer, der finansieres indenfor den givne kapitalbevilling på 1 mio. kr. samt på puljeinstitutioner uden kapitalbevilling.

 

Projekter i etape 1, hvor børnenormeringen tilpasses ændrede forudsætninger i Børneplanen.

Skjulhøj Allé 52-54 (Vanløse) ændres fra 110 børnehavepladser (1. del af etape 1B, BR 475/2003) til 36 vuggestue- og 44 børnehavepladser. Institutionen ligger på grænsen mellem Vanl øse og Brønshøj. Tilpasningen sker for at kunne imødekomme behovet for vuggestuepladser i de to bydele. Bygningsmæssigt er der ingen hindringer for en ændring af institutionens børne­normering, og ændringen har ikke konsekvenser i forhold til den givne kapitalbevilling.

 

Danneskiold-Samsøes Allé 37 (Christianshavn) ændres fra 110 børnehavepladser (etape 1A, BR 338/2003) til 36 vuggestue- og 44 børnehavepladser. Tilpasningen sker for at kunne imødekomme behovet for vuggestuepladser i bydelen.

Den ændrede normering kræver, at der opføres liggehal på taget af institutionen, hvorfor der søges en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr.

 

Projekt i etape 2, hvor børnenormeringen tilpasses ændrede forudsætninger i Børneplanen.

Gullfossgade 2 (Amagerbro) ændres fra 24 vuggestuepladser og 88 børnehavepladser  (1. del af etape 2, BR 315/04) til 72 vuggestuepladser og ingen børnehavepladser. Tilpasningen sker for at kunne imødekomme behovet for vuggestuepladser på kort sigt. Bygningsmæssigt er der ingen hindringer for en ændring af institutionens børne­normering, og ændringen har ikke konsekvenser i forhold til den givne kapitalbevilling. Projektet er medtaget under de institutioner, der søges bevilling til grundet øgede brandkrav. Brandkravene relaterer sig til bygningen og påvirkes ikke af den foreslåede ændring af børnenormeringen.

 

1.      Projekterne i 2. del af etape 2 

I det følgende behandles de projekter, der søges om kapitalbevilling til i 2. del af etape 2. Projekterne vedrører det traditionelle dag­institutionsbyggeri og fleksible pasningsordninger.

 

1.1. Forslag til realisering af 2. del af etape 2

Projekterne i 2. del af etape 2 fremlægges ved denne indstilling, der omhandler 48 spe­­cialpladser og indkøb af 5 minibusser samt indstilling på lukket dagsorden, der om­handler 16 fleksible pladser.

Tabel 1 viser de traditionelle daginstitutionsprojekter i 2. del af etape 2, der søges kapitalbevilling til. Indstillingen består af 2 projekter med i alt 48 specialpladser.

 

Tabel 1. Projekter i 2. del af etape 2 – Traditionelle pladser

Adresse

Bydel

Antallet af

pladser

Artillerivej 75

Vestamager

30 spec.

Randersgade 24

Indre Østerbro

18 spec.

I alt

48 spec.

Note : spec. = specialpladser

 

Tabel 2 viser de fleksible pladser i 2. del af etape 2 og omfatter kapitalbevillinger til 16 flerbørnsdagplejepladser på lukket dagsorden og 5 minibusser beskrevet i denne indstilling.

 

Tabel 2. Projekter i 2. del af etape 2 – Fleksible pladser

Adresse

Bydel

Antallet af

pladser

vg.

bh.

Flerbørnsdagpleje

(Lukket dagsorden)

Vesterbro

8

-

Flerbørnsdagpleje

(Lukket dagsorden)

Sundby Syd

8

-

Indkøb af 5 minibusser

-

30*

I alt

 

16

30*

Note : vg. = vuggestuepladser, bh. = børnehavepladser.

*De 30 børnehavepladser har effekt i fire måneder.

 

Projekter i 2. del af etape 2, som der nu søges kapitalbevilling til, er under forhandling med Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljøkontrollen. Krav om ændringer i plan­grund­lag, dispensationer, nabo­orien­tering og miljøkrav er medtaget under beskri­velsen af det enkelte projekt.


 

Traditionelle pladser :

ARTILLERIVEJ 75, specialinstitution

PRIS 21.945.000 kr.

Matrikelnummer

Del af 1 aa, Eksercerpladsen

Grundens størrelse

3.405 m2

Friarealets størrelse

2.250 m2

Beskrivelse

Etablering af specialinstitution med 30 pladser.

Planforhold

Ejendommen er omfattet af det offentliggjorte lokalplanforslag "Artillerivej Øst". Høringsperioden udløber 5. august 2004. Ifølge lokalplanforslaget skal den udlagte daginstitution være til betjening af nærområdet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anmodet Bygge- og Teknikforvaltningen om at foranledige lokalplanforslaget ændret således, at institutionen ikke alene skal betjene nærområdet.

 

Behov for dispensation mv.

Lokalplanen udlægger området til institutioner til betjening af nærområdet, jf. ovenfor.

 

Miljøforhold

Området er tidligere losseplads og registreret som forurenet på vidensniveau 2 (Vidensniveau 2, V2: Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø). Der har været deponeret dagrenovation, byggeaffald og kemikalieaffald. Udgifter :

 

Deponering af klasse 4-jord

Oprensning af særlig forurening

Ekstra fundering

Nedrivning af ekst. bygninger

I alt

595.000 kr.

1.200.000 kr.

500.000 kr.

275.000 kr.

2.570.000 kr.

Pris

21.945.000 kr.

Anlægspladspris

731.500 kr. Der indskrives 6 børn i en specialgruppe, og institutionen indrettes med 5 grupper til i alt  30 handicappede børn, hvoraf en del kan have fysiske handicap, hvorfor bl.a. hjælpemidler til tunge løft er tænkt ind i byggeriet.

For at udnytte den aktuelle grund skal der ske oprensning og foretages pælefundering, for at sikre tilstrækkelig bæreevne. For at begrænse udgifterne, har forvaltningen  derfor valgt at lade 925 m2 henlægge ubehandlet uden for institutionsarealet, og der er i samarbejde med brugerrepræsentanter arbejdet med en arealøkonomisk indretning, der begrænser anlægsudgiften.

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en specialplads i Børneplanen

Der er i Børneplanen regnet med en gennemsnitlig anlægspris  svarende til det dobbelte  af anlægspladsprisen for vuggestuepladser, i alt 563.918 kr.

Skønnet fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter, nedrivning

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgifter

f)       Montering

0 kr.

1.000.000 kr.

2.570.000 kr.

16.975.000 kr.

200.000 kr.

1.200.000 kr.

Institutionens størrelse

1.155 m2

Institutionstype

Specialinstitution med 30 pladser.

Eventuelle forhindringer i projektet

Se under "Planforhold" og "Behov for dispensation mv.".

Ibrugtagning

2005

 

 

RANDERSGADE 24, specialinstitution

PRIS 13.200.000 kr.

Matrikelnummer

4785 Udenbys Klædebo Kvarter

Grundens størrelse

1.154 m2

Friarealets størrelse

700 m2

Beskrivelse

Ejendommen, som er en gammel villa fra starten af 1900 tallet, har i en årrække tilhørt Københavns Kommune, som har udlejet den. Ejendommen blev den 1. maj 2004 frigjort for lejere, hvorefter den blev over­draget fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Bygningen er i en yderst ringe vedligeholdelsestilstand, og der er i dele af konstruktionen fundet angreb af ægte hussvamp. Der er under byggeudgifterne afsat 300.000 kr. til udbedring af svampeskaderne, men det endelige omfang kan først fastslås ved blotlægning af husets skjulte konstruktioner. Der tages derfor forbehold for den endelige udgift hertil.

Ejendommen på 404 m2 i to etager med høj kælder totalrenoveres og ombygges, og der opføres en nedgravet tilbygning i to plan på 328 m2 med elevator. Institutionen indrettes til specialdaginstitution med 3 grupper til i alt 18 børn med autisme. I den eksisterende bygning indrettes køkken, 1 grupperum, samtalerum og personalefaciliteter, og i tilbygningen indrettes 2 grupperum, behandlingsrum, undervisningsrum og fællesrum. Grundet børnenes handicap, er der behov for flere rum end i en almindelig daginstitution. Det drejer sig blandt andet om en række mindre rum til børn, der har behov for ro / afskærmning samt konference- og behandlingsrum.

Planforhold

Ejendommen er omfattet af lokalplan 252, der bl.a. fastlægger området til offentlige formål såsom institutioner. Huset indgår i et bevaringsværdig miljø, hvilket der skal tages hensyn til ved ombygningen.    

Behov for dispensation mv.

Lokalplan 252 åbner umiddelbart mulighed for institutioner. Dispensation er derfor ikke påkrævet.

Miljøforhold

Miljøkontrollen har ikke registreret forurenende virksomhed på arealet, og der forventes derfor kun at være tale om diffus forurening.

Pris

13.200.000 kr.

Anlægspladspris

733.330 kr.

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en specialplads i Børneplanen

Der er i Børneplanen regnet med en gennemsnitlig anlægspris  svarende til det dobbelte af anlægspladsprisen for vuggestuepladser, i alt 563.918 kr.

Skønnet fordeling af udgifter

a)      Købesum, deponering

b)      Grundudgifter

c)      Miljøudgifter

d)      Byggeudgifter, honorar

e)      Følgeudgifter

f)       Montering

0 kr.

0 kr.

0 kr.

12.300.000 kr.

400.000 kr.

500.000 kr.

Institutionens størrelse

732 m2  inkl. Ekstra 53 m2 til samtale-, behandlings- og undervisningsrum.

Institutionstype

Specialdaginstitution med 18 pladser.

Eventuelle forhindringer i projektet

Ingen kendte forhindringer

Ibrugtagning

2005

 

Projekter, hvor der søges tillægsbevilling

 

DANNESKIOLD-SAMSØES ALLÉ, ændring af normering

TILLÆGSBEVILLING

PRIS 1.500.000 kr.

Matrikelnummer

Umatrikuleret, Christianshavns Kvarter (Holmen)

Grundens størrelse

1.493 m2

Friarealets størrelse

1.270 m2

Beskrivelse

Ændring af 5-gruppers børnehave til integreret institution. Dette medfører udgifter til etablering af liggehal mm.

Planforhold

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 331. Etablering af institutionen er godkendt

Miljøforhold

Legepladsen er ny, og forurenet jord er fjernet

Pris

Tillægsbevilling 1.500.000 kr.

Anlægspladspris

403.000 kr. pr. vuggestueplads ved 60 vuggestuepladser.

 

Danneskiold-Samsøes Allé indgår i etape 1A i udbygningsplanen med en kapitalbevilling på 22.714.000 kr. I forbindelse med den ændrede normering søges nu tillægsbevilling. Pladsprisen er beregnet ud fra den samlede kapitalbevilling på 24.214.000 kr. og er omregnet til vuggestuepladser. Anlægspladsprisen ligger altså  højere end den gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris  i Børneplanen

Gennemsnitlige budgetterede anlægspladspris for en vuggestueplads i Børneplanen

281.959 kr.

Skønnet fordeling af udgifter

g)      Købesum, deponering

h)      Grundudgifter

i)        Miljøudgifter, nedrivning

j)        Byggeudgifter, honorar

k)      Følgeudgifter

l)        Montering

0 kr.

0 kr.

0 kr.

1.350.000 kr.

0 kr.

150.000 kr.

Institutionens størrelse

 

Institutionstype

Integreret institution

Eventuelle forhindringer i projektet

Ingen kendte forhindringer

Ibrugtagning

2005

 

 

Kongelundsvej 79 (Sundby Syd). I forbindelse med opgivelse af kapitalbevillingen til grundkøb af nabogrunden, del af matr. 12, Sundby Overdrev, anførte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i indstillingen om 1. del af etape 2, at der ville blive arbej­det på at fastholde de planlagte 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Uden tillæg af nabogrunden har arealet en særegen trekantede form, der i praksis er vanskelig at bebygge. Det er derfor nødvendigt at opføre institutionen i 2 etager og tilpasse bygningen til arealets form. Der søges tillægsbevilling på i alt 3.534.000 kr., da :

-         kvalitetsforudsætningerne for det oprindelige prisoverslag er ændret

-         der skal nedlægges en betonbunker på grunden, inden institutionen kan opføres

-         institutionen opføres i to etager, i stedet for én etage

-         der er indført nye myndighedskrav om øget brandsikkerhed i institutioner (udgif­ter til øget brandsikkerhed på Kongelundsvej 79 er medtaget i denne tillægs­be­­vil­­­ling )

Den samlede udgift til 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser bliver 12.034.000 kr. Dette svarer til en anlægspladspris på 200.570 kr. omregnet til 60 vug­­­­ge­stuepladser. I Børneplanen er der regnet med en gennemsnitlig anlægsplads­pris på 281.959 kr.

 

Merudgifter som følge af nye myndighedskrav om brandsikkerhed i institutioner

I tre allerede besluttede projekter er der som følge af nye myndighedskrav om brand­sik­kerhed i institutioner stillet krav om, at daginstitutioner udstyres med et ABA-anlæg (et Automatisk Brandalarmerings Anlæg). Anlægget kan registrere mulige ildebrande via brandmeldere på røg- og temperaturændringer. En alarm sendes via alarm­nettet til brandvæsnet.

De nye myndighedskrav trådte i kraft den 1. juni 2004 med en overgangsperiode til 1. januar 2005. Kravene fremgår af tillæg 8 til Bygningsreglement – 1995. Bestem­melserne for vuggestuer og børnehaver hører under anvendelseskategori 6, hvorefter byg­ningsafsnit skal udføres med :

 

1)      Slangevinder, som personalet kan slukke en brand med.

2)      Et automatisk brandalarmerings anlæg (ABA anlæg) og et automatisk sprinkleranlæg, hvis bygningen har et samlet etageareal større end 1000 m² og er i mere end 1 etage.

3)      Flugtvejs- og panikbelysning, hvis afsnittet har et etageareal større end 1000 m² og er beregnet til natophold.

Det er Bygge- og Teknikforvaltningen, Byggeri og Bolig, der i forbindelse med behandlingen af byggesagerne definerer brandkravene. De nye myndighedskrav medfører ekstra udgifter til brandtekniske forhold på følgende adresser :

Adresse

Beskrivelse

Beløb

Gullfossgade 2

 

ABA-anlæg

Sprinkling af 3 etager

1.023.000 kr.

Sankt Hans Gade 27

ABA-anlæg

Brandsikring af etageadskillelser

475.000 kr.

Rentemestervej 2 / Lygten 39-41 (Enigheden)

Sprinkling af 3 etager

453.000 kr.

I alt

 

1.951.000 kr.

 

I alt søges der ekstrabevilling på 1.951.000 kr. til øget brandsikkerhed i 3 allerede god­kendte institutioner som følge af nye myndighedskrav. Udgiften vil for kommen­de projekter indgå som en del af byggeudgiften.

 

Status for midler afsat til skovbusser

I Børneplanen er der til skovbørnehaver afsat 6.295.000 kr. (P/L 2004). Af disse midler er der på nuværende tidspunkt anvendt / disponeret i alt 2.953.000 kr. jf. nedenstående skema :

 

Beskrivelse

Beløb (2004 P/L)

Køb af 4 skovbusser

2.093.000 kr.

Indretning af skovsteder

300.000 kr.

Afsat til kørekort

360.000 kr.

Afsat beløb, uforudsete udgifter

200.000 kr.

I alt

2.953.000 kr.

 

Da udgifterne til etablering af skovsteder er blevet mindre end forventet, resterer der i alt 3.342.000 kr., der reserveres til yderligere indkøb af busser.

 

Indkøb af minibusser

Ved denne indstilling søges der kapitalbevilling til indkøb af fem minibusser á 315.000 kr., i alt 1.575.000 kr.

 

Det indstilles, at minibusserne finansieres via et mindreforbrug på de i Børneplanen afsatte midler til etablering af skovsteder til de fire skovbusser.

 

De  fem minibusser indkøbes til sæsonudjævnende tiltag. Indkøbet af de fem minibusser har til formål at nedbringe ventelisterne til vuggestuer. Det betyder, at uanset om minibusserne bliver benyttet til opnormering af vuggestue- eller børnehavepladser, så vil effekten være, at ventelisten til vuggestuepladser bliver reduceret.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen råder i dag over 17 minibusser, som fungerer som sæsonudjævning, således at der indskrives seks børnehavebørn eller fem vuggestuebørn ekstra i en institution i forårsmånederne, hvor ventelisten topper. Minibusserne giver således 30 pladser i de fire måneder, hvor behovet for pladser er størst.

 

Forvaltningen vurderer, om der er behov for at købe 5 minibusser mere.

 

Minibusser tildeles de institutioner, som er placeret i de bydele, der har størst behov for ekstra pladser. Institutionerne opnormeres med hver 6 børnehavepladser eller 5 vug­gestuepladser i 4 måneder, hvorefter institutionerne nednormeres igen.

 

 

Udbygningsprojekter i 3. del af etape 2, der planlægges fremlagt for Bor­ger­­re­præ­sentationen med henblik på realisering i 2005 - 2008

 

Nedenstående tabel viser de projekter, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen p.t. arbejder med i forbindelse med iværksættelsen af de resterende pladser i etape 2.

 

Tabel 3. Planlagte projekter i de kommende dele af etape 2

Adresse

Etape

Lokalcenter

Antallet af pladser

Erstatningspladser

3 del af etape 2

Indre By

Erstatningspladser.

Eksempelprojektet

3. del af etape 2

Valby

72 vg.

Tietgensgade 31

3. del af etape 2

Indre By

60 vg. erstatter Larslejstræde 2

Sluseholmen 15-17

3. del af etape 2

Kgs. Enghave

36 vg. og 44 bh.

Udflytterbørnehave, Bispebjerg

3. del af etape 2

Bispebjerg

50 bh.

Udflytterbørnehave, Kgs. Enghave

3. del af etape 2

Kgs. Enghave

50 bh.

Ørestad, City Nord

3. del af etape 2

Vestamager

60 vg. hvoraf 45 vg. er fremrykket på Sundholmsvej 38 A-C, erstatter  Gymnasiegrunden.

Borgmestervangen

4. del af etape 2

Ydre Nørrebro

Ikke fastlagt.

Erstatningsprojekt for Amager Strandpark

4. del af etape 2

Sundby Nord

36 vg. og 44 bh.

Specialpladser / basispladser

4. del af etape 2

Fordeles på bydele

48 spec.

Projektmulighed, Ydre Nørrebro

4. del af etape 2

Ydre Nørrebro

36 vg. og 44 bh. (fra etape 1B).

Note : vg. = vuggestuepladser, bh. = børnehavepladser, spec. = specialpladser

 

Statistik

Børneplanen bygger på de 6 rapporter, som Støvsugerbanden udarbejdede i 2003.  Rapporterne beskriver bl.a. hvordan befolkningssammensætningen i Københavns Kommune forventes at udvikle sig frem til 2008, og hvordan det vil påvirke efterspørgslen efter daginstitutionspladser. Blandt konklusionerne var, at der i 2005 ville være brug for 1.337 flere vuggestuepladser og 1.319 børnehavepladser, hvis behovet for daginstitutioner skulle dækkes. I 2007 ville behovet for vuggestuepladser være 1.379, mens behovet for børnehavepladser ville være steget til 1.506.

 

MILJØVURDERING

Byggeriet opfylder Københavns Kommunes minimumskrav til miljøorienteret nybyggeri. Der gennemføres en oprensning af diffus forurening af de arealer, der udlægges til lege­pladser, ligesom anden forurening fjernes efter Miljøkontrollens anvisninger. Med denne indsats sikres, at børnene uden risiko kan benytte legearealerne. For arealer, hvor der er særlige støjhensyn, foretages nødvendig støjisolering af bygninger. Støj­af­skærm­ning ved legepladser etableres efter behov.

 

ØKONOMI

a. Udgifter forbundet med denne indstilling

Til realisering af projekterne i 2. del af etape 2 samt tilpasning af projekterne i etape 1 og 1. del af etape 2 søges der ved denne indstilling og ved indstillingen på lukket dagsorden om en samlet kapitalbevilling på 48.852.000 kr. fordelt med et for­brug på 21.005.000 kr. i 2004 og 27.847.000 kr. i 2005.

 

Alle priser er over­­­slagspriser baseret på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens er­fa­rings­tal. I udgifterne indgår håndværkerudgifter, teknisk rådgivning og montering. Udgifter til fjernelse af diffus forurening og anden forurening er anslået, idet det tidsmæssigt ikke har været muligt at få alle arealerne undersøgt.


 

Tabel 4. Økonomioversigt for Børneplanen (1.000 kr.)

i 2004 P/L

2003

2004

2005

2006

2007

I alt

Projekter der var på vej til BR før etape 1A

5.247

6.858

13.705

1.148

-

26.958

Etape 1A (BR 338/2003)

60.778

146.267

2.407

-

-

209.452

Etape 1B 1. del (BR 475/2003)

4.860

68.451

3.743

-

-

77.054

Etape 1B 2. del (BR 509/2003)

20.993

40.701

8.410

-

-

70.104

Etape 1B, 3. del (BR 128/2004, 129/2004, 130/2004)

-

22.525

53.507

-

-

76.032

Etape 2, 1. del (BR 313/2004, 314/2004, 314/2004)

-

24.379

25.528

 

 

49.907

Etape 2, 2. del

 

15.280

26.850

-

-

42.130

Etape 2, øvrige

-

203

61.008

44.187

58.136

163.534

Fleksible ordninger – denne indstilling

-

5.725

997

-

-

6.722

Fleksible ordninger udover denne indstilling inkl. udvidelse af pladsanvisning og INFO team

2.627

26.053

28.789

-

-

57.469

Honorar eksterne konsulenter 

4.128

9.494

9.082

-

-

22.704

Følgeudgifter ved frafald af sikringsrumskrav

-

1.238

-

-

-

1.238

Oprensning af forurenet jord

4.087

12.444

-

-

-

16.531

I alt

102.720

379.618

234.026

45.335

58.136

819.835

 

b. Finansiering af udgifterne i Børneplanen.

Tabel 5 viser Børneplanens anlægsøkonomi pr. 2. juli 2004 sat i forhold til den vedtagne Børneplans anlægsøkonomi.

Tabel 5. Anlægsøkonomi pr. 2. juli 2004 (1.000 kr.)

i 2004 P/L

2003

2004

2005

2006

2007

I alt

Etape 1A (excl. sikringsrum, oprensning af grunde, bygherrebistand og projektansættelse)

60.778

146.267

2407

 

 

209.452

Merudgift - alternative ordninger

1.440

31.778

29786

-

-

63.004

Merudgift - INFO-team

155

-

-

-

-

155

Etape 1B (excl. bygherrebistand og projektansættelse)

25.853

131.677

65.660

-

-

223.190

Etape 2

-

39.862

113.386

44.187

58.136

255.571

Sikringsrum (etape 1A)

-

1.238

-

-

-

1.238

Oprensning af forurenet jord (etape 1.A)

4.087

12.444

-

-

-

16.531

MFU's pulje til oprensning

-

-4.640

-

-

-

-4.640

Honorarer til eksterne konsulenter (1A, 1.B)

4.128

9.494

9.082

-

-

22.704

Udvidelse af pladsanvisning

1.032

 

 

 

 

1.032

Udbygning i alt

97.473

368.120

220.321

44.187

58.136

788.237

Allerede tiltrådte kapitalbevillinger

68.291

2.243

 

 

 

70.534

Projekter på vej til BR

5.247

6.858

13.705

1148

 

26.958

Samlet forbrug

171.011

377.221

234.026

45.335

58.136

885.729

Afsat budget (demografimidler)

121.118

92.927

90.874

37.944

7.090

349.953

Overførsel 2002-2003

34.056

 

 

 

 

34.056

Merudgift i alt

15.837

284.294

143.152

7.391

51.046

501.720

Afsat i Børneplan – udover demografi og Budget 2003

0

386.327

70.791

29.229

31.907

518.254

Merudgift ifht. Børneplan

15.837

-102.033

72.361

-21.838

19.139

-16.534

 

 

Af tabel 5 fremgår det, at Børneplanen pr. 2. juli 2004 opererer med et merforbrug i for­hold til den vedtagne Børneplan i årene 2003, 2005 og 2007 på grund af fremrykke­de projekter dels som følge af ændrede projektforudsætninger. Tilsvarende viser tabellen et mindreforbrug i årene 2004 og 2006. Finansiering af Børneplanen kan så­le­des afholdes indenfor de afsatte midler til etablering af daginstitutionspladser.

 

Den gennemsnitlige pladspris for vuggestuepladser og børnehavepladser  ved Børneplanens vedtagelse var henholdsvis 281.959 kr. og 156.609 kr. Ved seneste opgørelse medio 2004 var de tilsvarende pladspriser henholdsvis 283.368 kr. og 155.786 kr. hvilket svarer til en stigning på 0,5 procent for vuggestuepladser og et fald på 0,5 procent for børnehavepladser.

 

Der kan anvises kassemæssig dækning for anlægsudgifterne på Familie- og Arbejds­mar­kedsudvalgets budget for 2004 og 2005, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier funktion 5.14.3, integrerede institutioner.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Danneskiold­-Samsøes Alle 37: ændring fra børnehave til integreret institution forudsætter positiv tilkendegivelse fra institutionen og forældrebestyrelsen 

 

BILAG

Ingen.

 

                      Grethe Munk                     /                    

Torben Brøgger

 


Til top