Fremtidig økonomi for Byfornyelsen i Københavns Kommune
Indstilling
Indstilling om,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen årligt søger staten om maksimal andel i de statslige byfornyelsesmidler,
- at den statslige, - og kommunale byfornyelsesramme udnyttes fuldt ud,
- at de akkumulerede midler på 60 mio. kr. anvendes til boliger med installationsmangler og til støjafhjælpning.
Det bemærkes, at den årlige kommunale byfornyelsesramme besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Staten har i 2015 og 2016 reduceret byfornyelsesstøtten til Københavns Kommune. I 2015 var støtten 122 mio. kr., og i 2016 var støtten 76 mio. kr. I 2017 og de kommende fire år forventes støtten at blive omkring 41 mio. kr. Den faldende statslige støtte nødvendiggør, at Borgerrepræsentationen fastlægger principper for fordelingen mellem statslig og kommunal finansiering af byfornyelsesindsatsen, idet de principper, der hidtil har været anvendt til at styre området, ikke længere kan anvendes under de ændrede bevillinger fra staten.
Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om nye principper, der enten skal fastholde aktivitetsniveau, fastholde den kommunale bevilling med et reduceret aktivitetsniveau eller fastholde princippet om matchning af de statslige midler, hvilket betyder et væsentligt reduceret aktivitetsniveau.
Løsning
Byfornyelsen (bygningsfornyelse, fælles gårdhaver og områdefornyelse) finansieres med statslige og kommunale midler og genererer herudover private investeringer og medfinansiering. Siden 2012 har Københavns Kommune årligt bevilget 164 mio. kr. til byfornyelse.
På trods af det faldende statslige tilskud er behovet for byfornyelse i København fortsat stort. Omtrent 28.000 boliger, svarende til 10 % af den samlede boligmasse, mangler basale installationer som toilet, bad eller fjernvarme. På landsplan udgør boliger med tilsvarende mangler 4 %. De københavnske boliger står derudover for en stor andel af byens samlede energiforbrug i form af ca. 25 % af elforbruget og over 50 % af varmeforbruget. Behovet for energirenovering er sammen med støjisolering og klimatilpasning i de ældre ejendomme markant.
Der er ca. 400 baggårde til omkring 70.000 boliger, der har utidssvarende friarealer. Det betyder, at der mangler plads til ophold og leg, og at der er et stort potentiale i forhold til at opnå mere bynatur, begrønning, og klimasikring. Uden byfornyelsesstøtte er det erfaringsmæssigt svært for ejendommenes ejere i en karré at blive enige om nedrivning af gamle hegn og etablering af en ny fælles gård. Områdefornyelserne er et instrument staten og kommunerne benytter til at løfte nedslidte og udsatte bydele ved at igangsætte helhedsorienterede indsatser, og indgå i forpligtende samarbejder med lokale aktører.
Finansiering og gennemførelse af byfornyelsesaktiviteter i Københavns Kommune har hidtil været styret af princippet om, at den kommunale finansiering følger de statslige krav om medfinansiering, og et kommunalt ønske om at få tildelt maksimal støtte fra staten. Dette har i praksis betydet, at der har været en fast fordelingsnøgle mellem kommunal og statslig finansiering, og at Københavns Kommune årligt har afsat 164 mio. kr. til byfornyelsesrammen for at matche statens tilskud. Forvaltningen har herunder opstillet forskellige principper for den fremtidige styring, der er gennemgået uddybende i bilag 1.
- Fastholdelse af fordelingsnøgle mellem stat og kommune med 50/50 og 67/33
- Uændret kommunal nettoramme
- Øget kommunal ramme med henblik på opretholdelse af aktivitetsniveau
1. Fastholdelse af fordelingsnøgle mellem stat og kommune med 50/50 og 67/33
Hvis det gældende princip fastholdes, så den kommunale finansiering følger de statslige krav om medfinansiering, vil det betyde, at de kommunale byfornyelsesrammer ikke kan udnyttes på grund af statens faldende tilskud. Det samlede aktivitetsniveau vil falde fra årligt 245 mio. kr. til 103 mio. kr., svarende til en nedgang på 58 %. I dette scenarie hæves den kommunale finansiering med 15 mio. kr. ud over matchingen af statslig finansiering, for at der kan gennemføres en områdefornyelse med lokalt sekretariat. Afhængig af statens faktiske bevilling vil op til 102 mio. kr. af den kommunale byfornyelsesramme på 164 mio. kr. ikke kunne udnyttes, og vil derfor kunne tilbageføres til kassen, dog tidligst i foråret 2018.
2. Uændret kommunal nettoramme
Hvis den kommunale byfornyelsesramme udnyttes vil det fortsat være muligt at igangsætte aktiviteter inden for alle tre indsatser (bygningsfornyelse, fælles gårdhaver og områdefornyelser). Dette scenarie giver mulighed for at få størst mulig andel i de statslige midler, og nedgangen i aktivitetsniveauet svarer til nedgangen i de statslige midler, hvilket svarer til 16 %. Dette vil medføre et samlet aktivitetsniveau på i alt 205 mio. kr., inkl. statslige og kommunale midler. Derudover vil de akkumulerede midler, estimeret til 60 mio. kr. primo 2017, kunne disponeres på anden vis i 2017.
3. Øget kommunal ramme med henblik på opretholdelse af aktivitetsniveau
Hvis aktivitetsniveauet for byfornyelsesindsatsen skal opretholdes på de eksisterende 245 mio. kr. årligt, der har været gennemsnittet de seneste fire år, skal principperne om den fremtidige finansiering ændres i overensstemmelse med ovenstående scenarie 2. Derudover skal den kommunale ramme hæves med 40 mio. kr. årligt for at modvirke reduktionen i statslige midler.
Forvaltningen anbefaler scenarie 2, hvor kommunen fortsat søger staten om størst mulig andel i de statslige byfornyelsesmidler, fastholder en uændret kommunal nettoramme og, hvor fordelingen mellem statslig og kommunal finansiering af byfornyelsesindsatsen fastlægges årligt, således at den statslige og kommunale byfornyelsesramme udnyttes fuldt ud. Hvis den hidtidige fordeling på de tre byfornyelsesindsatser bevares, og hver indsats reduceres med 16 %, medfører det en reduktion af bygningsfornyelsesindsatsen fra 145 mio. kr. til ca. 120 mio. kr., antallet af gårdhaver reduceres fra årligt 10 til ca. 8, og der igangsættes som hidtil en dobbelt områdefornyelse med fælles sekretariat og en samlet økonomi på ca. 50 mio. kr. for herved at holde administrationsudgifterne nede.
Disponering af midler
Forvaltningen vil for at sikre, at der gennemføres aktiviteter og forbedringer svarende til de afsatte midler og samtidig undgå utilsigtet akkumulering af midler, indstille projekter for 15 % mere end rammen (overudmelding). Overforbrug undgås ved at byfornyelsesaktiviteterne reguleres inden for den 4-årige budgetperiode, hvori forvaltningen har overførselsmulighed.
Begrundelsen for overudmeldingen er, at der erfaringsmæssigt forsinkes og annulleres en tilsvarende andel projekter på grund af forhold uden for forvaltningens indflydelse, fx ændrede ejerbeslutninger i bygningsfornyelser, hvor kommunen ikke selv er bygherre.
Forvaltningen vurderer, at det med de nye principper kan undgås at akkumulere midler. Skulle det mod forventning ske, vil udisponerede midler blive tilbageført til kassen. Dette vil fremgå af Byfornyelsesredegørelsen, der årligt, og næste gang ultimo september 2017, forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Teknik- og Miljøudvalget (TMU), Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) vil som hidtil løbende få forelagt indstillinger med de enkelte bevillinger.
Økonomi
Det samlede aktivitetsniveau for byfornyelsesindsatsen forventes med denne indstilling at falde ca. 16 % fra i gennemsnit 245 mio. kr. til i gennemsnit 205 mio. kr., som følge af reduktionen af statslige midler. I finansloven for 2017 er der udmeldt en fast ramme for byfornyelsen for de kommende 4 år, og forvaltningen forventer, med udgangspunkt i den reviderede byfornyelseslov og bekendtgørelse fra 2016, at det statslige tilskud til byfornyelse vil ligge forholdsvis stabilt på de 41 mio. kr. fra og med 2017 og frem.
Efter overførsel af midler for ca. 82 mio. kr. til almene ungdomsboliger i Budget 2017, samt øvrige mindre korrektioner, estimeres de akkumulerede midler primo 2017 til 60 mio. kr. Disse midler overføres til kassen jf. nedenstående tabel:
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
|
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.* (2017 p/l) |
Varig? |
|
2017 |
||||||
|
3. |
TMU |
3444 – Byfornyelse anlæg |
0.25.15.3 |
U |
-60.000 |
Nej |
|
3. |
ØU |
Finansposter |
8.22.05.5 |
U |
60.000 |
Nej |
|
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
- |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Der ændres ikke ved de kommunale byfornyelsesmidler. Fordelingsnøglen mellem stat og kommune vil som udgangspunkt være 70/30, men den endelige fordeling for det pågældende år fastlægges ved afslutning af året.
Videre proces
Forvaltningen vil fremlægge den årlige Byfornyelsesredegørelse ultimo september 2017. Kommende indstillinger om nye bevillinger vil blive udarbejdet i overensstemmelse med de principper, der vedtages.
Pernille Andersen /Anders Møller
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen årligt søger staten om maksimal andel i de statslige byfornyelsesmidler,
- at den statslige, - og kommunale byfornyelsesramme udnyttes fuldt ud,
- at de akkumulerede midler på 60 mio. kr. overføres fra Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg til kommunekassen i 2017, jf. økonomiafsnittet.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2017
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) til erstatning af 3. at-punkt:
”At byfornyelsesmidler alene anvendes til boliger med installationsmangler (manglende bad, toilet eller centralvarme).”
Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke vedtaget med to stemmer mod syv. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C og V.
Imod stemte: A, B og Ø.
Et samlet udvalg stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) til erstatning af 3. at-punkt:
”At de akkumulerede midler på 60 mio. kr. anvendes til boliger med installationsmangler og til støjafhjælpning.”
Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget uden afstemning.
Den således ændrede indstilling blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med syv stemmer mod en. Et medlem undlod at stemme.
For stemte: A, B og Ø.
Imod stemte: C.
Undlod at stemme: V.
Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Det bør være en privat opgave og udgift at renovere og vedligeholde private boliger og private gårdhaver.”
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget bemærker, at den årlige kommunale byfornyelsesramme besluttes i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 21. marts 2017
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Venstre og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Det bør være en privat opgave og udgift at renovere og vedligeholde private boliger og private
gårdhaver.”
Liberal Alliance tilsluttede sig protokolbemærkningen på mødet.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. marts 2017
Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) fra udvalgsbehandlingen om, at 3. at-punkt erstattes af følgende:
”At byfornyelsesmidler alene anvendes til boliger med installationsmangler (manglende bad, toilet eller centralvarme).”
Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 36 stemmer imod 15. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: V, O, C, I og Løsgænger Kaper Heumann Kristensen.
Imod stemte: A, Ø, B og F.
Indstillingen blev herefter godkendt med 38 stemmer imod 5. 6 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, B, F og O.
Imod stemte: C, I og Løsgænger Kaper Heumann Kristensen.
Undlod: V.
Venstre, Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Liberal Alliance tilsluttede sig:
”Det bør være en privat opgave og udgift at renovere og vedligeholde private boliger og private gårdhaver. ”