Forbedring af vandkvaliteten i De Indre Søer

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 29. november 2001

Forbedring af vandkvaliteten i De Indre Søer

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavns Energi får en kapitalbevilling på 12,3 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten og den miljømæssige tilstand i De Indre Søer i København: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø.

Tiltrådt.

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.

Forslaget omfatter fire projekter, der skal gennemføres for at tilgodese de i Kommuneplan 2001 og i "Vandområdeplan for De Indre Søer" vedtagne miljømæssige målsætninger og krav til Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. De beskrevne projekter er en realisering af tiltag for det centrale recipientsystem vedtaget som en del af Spildevandsplan 2000:

1. Regulering af fiskebestanden ved såkaldt biomanipulation, hvilket betyder, at ca. 85% af uønskede fisk (skidtfisk) fjernes ved selektiv befiskning. Sideløbende med biomanipulationen foretages en udsætning af rovfisk – primært ungfisk af gedder. Projektet vil medvirke til, at algemængden i søerne reduceres betydeligt og at vandet vedbliver med at være klart hele året.

2. Reetablering af undervandsvegetation, der skaber grundlag for et mere naturligt og alsidigt dyreliv bl.a. ved at danne opholdssteder og gydepladser for de ønskede rovfisk.

3. Forøgelse af variationen i bredzonen ved at der etableres kunstige skjul og gydepladser (såkaldte "vaser") for rovfisk i en periode, indtil undervandsvegetationen er tilstrækkeligt reetableret.

4. Iltning af bundvandet i Sankt Jørgens Sø for at binde og fastholde næringsstofferne i bundsedimentet.

De Indre Søer er af stor rekreativ værdi for byens indbyggere, men den nuværende miljøtilstand er dårlig. Den væsentligste årsag hertil er et højt indhold af næringsstoffer – især fosfor - hvilket kommer til udtryk ved store algeopblomstringer og dårlig sigtbarhed i vandet hver sommer.

Det høje indhold af næringsstoffer skyldes tidligere tiders tilledninger, som er blevet tilført via Ladegårds Å. Ved etableringen og igangsættelsen af minirenseanlægget (Actiflo) ved Emdrup Sø er næringsstoftilledningen til De Indre Søer blevet begrænset, idet anlægget sikrer, at vandet fra Emdrup Sø renses for næringsstoffer.

I Kommuneplan 2001 er De Indre Søer: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø udlagt med generel målsætning. Denne målsætning indebærer, at vandet i søerne skal være klart uden voldsom algevækst, og at der skal være et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, ligesom den kulturbetingede påvirkning skal minimeres mest muligt. Ingen af De Indre Søer opfylder denne målsætning i dag. I den af Borgerrepræsentationen godkendte "Vandområdeplan for De Indre Søer 1999" er der opstillet en række kvalitetskrav – de såkaldte målsætningskrav– som forventes opfyldt ved gennemførelsen af de nedenfor nævnte projekter. Projekterne vil bl.a. sikre, at søernes biologiske forhold forbedres og at vandet vedbliver med at være klart.

De beskrevne projekter er en realisering af tiltag for det centrale recipientsystem vedtaget som en del af Spildevandsplan 2000 som en opfølgning på vandområdeplanens anbefalinger til indgreb i vandsystemet. Det først prioriterede af disse indgreb, nedbringelse af fosforbelastningen via Ladegårdsåen, er allerede blevet realiseret ved etableringen af Actifloanlægget ved Emdrup Sø.

Projekterne bør gennemføres i kombination – dvs. i videst muligt omfang samtidigt. Hvert projekt vil i sig selv være til gavn for miljøtilstanden og vil ved gennemførelse ændre søsystemet hen imod en opfyldelse af kvalitetskravene. Men da der tale om et biologisk system, vil projektgennemførelse i kombination bevirke, at der vil opstår en synergieffekt, hvorved søerne hurtigere indgår i en forbedret og stabil tilstand. Det forventes, at effekten af projekterne vil vise sig ca. 2 år efter disses påbegyndelse, og den endelige effekt vil være synlig og målbar ca. 1 år efter projekternes afslutning.

1. Regulering af fiskebestanden/udsætning af rovfisk

Reguleringen af fiskebestanden sker ved en såkaldt biomanipulation, hvor der sker en selektiv fjernelse af uønskede fisk (skidtfisk). Efter en biomanipulation vil algemængden blive reduceret, og vandet blive klart. Endvidere vil næringsstoffrigivelsen fra bunden blive reduceret. For at sikre søsystemets fremtidige stabilitet er det nødvendigt at udsætte rovfisk samtidigt.

For at få den ønskede miljømæssige effekt skal der på baggrund af erfaringer fra resten af landet fjernes ca. 85% af skidtfiskbestanden. Projektet forventes gennemført over to evt. tre omgange afhængigt af, hvor hurtigt fosforfrigivelsen fra bunden reduceres. Udsætning af rovfisk (gedder og aborre) skal foretages over en tre til fem årig periode.

2. Reetablering af undervandsvegetation

Reetablering af undervandsvegetationen skal ske, dels ved udplantning og dels ved beskyttelse af vandplanter mod græsning fra svømmefugle og skidtfisk.

Etablering af en undervandsvegetation bevirker, at der i søerne skabes et mere naturligt og alsidigt dyreliv bl.a. ved at danne opholdssteder og gydepladser for de ønskede rovfisk. Endvidere vil en undervandsvegetation medføre en mindskelse af næringsstoffrigivelsen fra søernes bund.

3. Forøgelse af den fysiske variation i bredzonen

Indtil der er etableret en udbredt undervandsvegetation, er gyde- og opvækstpladser for rovfisk i søerne begrænsede. Udsætning af rovfisk skal ske fra projektforløbets start, hvorfor der skal etableres hensigtsmæssige opholdssteder og gydepladser for disse fisk gennem opsætning af såkaldte "vaser". "Vaser" er kunstigt anlagte pladser, som efterfølgende kan fjernes, hvis dette er ønskeligt.

4. Iltning af bundvand

Det er, udover at foretage en biomanipulation, nødvendigt at ilte bundvandet i Sankt Jørgens Sø for at reducere næringsstoffrigivelsen herfra. Årsagen hertil er, at Sankt Jørgens Søs to bassiner har en større dybde og en anden fysisk udformning end de øvrige søbassiner, hvorfor det kan forventes, at næringsstoffrigivelsen ikke vil blive reduceret i samme takt som i de øvrige bassiner ved gennemførelsen af de ovenstående projekter. Iltningen binder og fastholder næringsstofferne i bundsedimentet.

Udgifterne til gennemførelse af projekterne er kalkuleret til følgende:

De samlede udgifter til gennemførelse af projekterne anslås jf. foranstående overslag til 12.300.000 kr. eksklusive moms (prisniveau august 2001).

Udgifterne til projektgennemførelse (eksklusive udgifter til AC-personale) forventes afholdt med 3.125.000 kr. i 2002, 4.000.000 kr. i 2003, 3.000.000 kr. i 2004, 600.000 kr. i 2005, 600.000 kr. i 2006 og 300.000 kr. i 2007.

Udgifterne til AC-personale forventes afholdt med 350.000 kr. i 2002 og 325.000 kr. i 2003.

Udgifterne finansieres i henhold til "Københavns kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyning" over vandafledningsbidraget. Der kan for 2002 anvises kassedækning på investeringsplanen under konto 01.42.40.3.32 "Forbedring af vandkvalitet i søer og vandløb". For årene 2003-7 vil projektomkostningerne søges optaget på investeringsplanen.

Gennemførelsen af ovennævnte projekter vil umiddelbart medføre, at vand- og miljøkvaliteten i De Indre Søer forbedres betydeligt. Når den forventede miljøtilstand er opnået, vil muligheden for en udvidet rekreativ anvendelse af De Indre Søer være til stede.

Det vurderes, at i gennemførelsesfasen vil aktiviteter på og omkring søerne ikke genere borgere i større udstrækning, ligesom fuglelivet ved søerne heller ikke vil blive væsentligt berørt.

Ingen formel høringsprocedure. Men alle væsentlige interessenter og foreninger vedrørende søernes rekreative forhold bl.a. sejlads, lystfiskeri og ornitologi vil blive informeret før projekternes igangsættelse.

I forbindelse med detailprojektering vil der blive indhentet de nødvendige tilladelser hos relevante myndigheder ifølge Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven og Ferskvandsfiskeriloven.

Ingen vedlagt.

Niels Juul Jensen

/ Ole Toft Frederiksen