Grundvandsplanen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 29. marts 2001

Ændringer i Grundvandsplanen efter høring

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender de ændringer, der foreslås foretaget i "Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune, februar 2000", og

at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Tiltrådt.

Anbefales.

Københavns Kommune er i henhold til Vandforsyningsloven forpligtet til mindst en gang i hver valgperiode at offentliggøre en redegørelse for vandressourceplanlægningen i kommunen (§ 17 i lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999). Kommunen udarbejdede på denne baggrund "Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune, februar 2000". Forslaget indeholder mål, status og handlingsplan for den grundvandsressource, der er beliggende indenfor kommunegrænsen.

Forslaget til grundvandsplan blev drøftet af Miljø- og Forsyningsudvalget på 2 møder henholdsvis d. 28. februar og d. 20. marts 2000, hvorefter forslaget sendtes i offentlig høring i 8 uger i foråret 2000.

Der indkom 12 svar på den offentlige høring. Svarene kom fra Københavns Vand, Valby Bydelsråd, Indre Østerbro Bydelsråd, Brønshøj-Husum-Tingbjerg lokalråd, Østerbro lokalråd, Vesterbro lokalråd, Frederiksberg Kommune, Hvidovre kommune, Rødovre kommune, Københavns amt, Roskilde amt og Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite i København.

Det udtrykkes bl.a. fra Hvidovre og Rødovre kommuner og Danmarks Naturfredningsforening, at målsætningen om, at kendte grundvandstruende forureningskilder indenfor de sårbare områder i indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" skal være ryddet op indenfor 10 år er for uambitiøs. Miljøkontrollen har efter formuleringen af målsætningen erhvervet ny viden om den reelle forureningsbelastning i de sårbare områder. Den nye viden indikerer, at forureningsgraden ikke er så høj som først antaget. Til imødekommelse af kritikken om den "uambitiøse plan" lægger Miljøkontrollen på denne baggrund op til, at målsætningen i forslaget til grundvandsplan skærpes. Til den oprindelige målsætning foreslås således tilføjet et afsnit, som formuleres: Når der er ryddet op i de sårbare o mråder indenfor indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" vil indsatsen blive fortsat i den resterende del af indsatsområderne med "Grøndal" som 1. prioritet og "Vesterbro" som 2. prioritet. Det forventes, at indsatsområdet "Grøndal" vil være undersøgt og at der vil være iværksat afværgeforanstaltninger over for alle kendte grundvandstruende forureningskilder indenfor de 10 år. Ligeledes forventes det, at aktiviteterne på øvrige grundvandstruende forureningskilder vil være påbegyndt i indsatsområdet "Vesterbro" indenfor de 10 år.

Tilføjelsen sker under forudsætning af, at de økonomiske midler til oprydning af grundvandstruende forureningskilder forbliver som i forslaget til grundvandsplan. Skærpelsen vil medføre, at der kan ske oprydning i begge indsatsområder (og ikke kun i de sårbare områder). De økonomiske midler i forslaget til grundvandsplan udgøres af ca. 39 mill. kr. over en 10 års periode (eller ca. 4 mill. kr. årligt), som reserveres fra konti, der i dag er afsat til oprensning af forurenede grunde.

Flere høringssvar giver udtryk for, at undersøgelserne af indvindingsmulighederne i Brønshøjområdet ud fra en bæredygtighedsbetragtning er et godt initiativ, som må stille Københavns Kommune stærkere i Vandplan Sjælland-samarbejdet og i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. Frederiksberg Kommune nævner, at en evt. indvinding i Brønshøjområdet ikke må forringe Frederiksberg Vandforsynings mulighed for at udnytte den eksisterede indvindingstilladelse (på ca. 2,5 mill. m³/år) fuldt ud.

Mange parter giver i deres høringssvar udtryk for et ønske om samarbejde bl.a. omkring nedbringelse af pesticidforbruget. Endvidere nævnes, at kloakrenoveringen er vigtig, samt at det er vigtigt at fremme nedsivningen af regnvand samt anvendelsen af sekundavand ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Endelig nævnes nogle konkrete sager, hvor enkelte parter har en speciel/lokal interesse i sagen. Danmarks Naturfredningsforening har endvidere nogle konkrete faglige bemærkninger om indholdet i afsnit 4.1 om geologi. Bemærkningerne har givet anledning til mindre ændringer i forslaget til grundvandsplan. Der ud over er der ikke ændret i forslaget på baggrund af høringssvarene.

Endelig er Miljøkontrollen af Frederiksberg Kommune, efter høringsperiodens udløb, blevet gjort opmærksom på, at den ene af de 3 indvindingsboringer, Frederiksberg Vandforsyning indvinder drikkevand fra, er placeret umiddelbart indenfor Københavns kommunegrænse. Denne oplysning medfører ligeledes mindre konsekvensrettelser i forslaget til grundvandsplan.

Miljøkontrollen er meget positiv overfor de indkomne høringssvar. Flere af svarene har medført konkrete ændringer i forslag til grundvandsplan. Miljøkontrollen vurderer imidlertid, at de foreslåede ændringer ikke betyder, at forslaget til grundvandsplan skal i offentlig høring igen. Forslaget til grundvandsplan med tilhørende ændringer kan således godkendes og videresendes til Økonomiudvalget m.h.p. forelæggelse for Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse.

Københavns Kommune er i henhold til Vandforsyningsloven forpligtet til mindst en gang i hver valgperiode at offentliggøre en redegørelse for vandressourceplanlægningen i kommunen (§ 17 i lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999).

Miljøkontrollen udarbejdede på denne baggrund "Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune, februar 2000". Forslaget indeholder mål, status og handlingsplan for den grundvandsressource, der er beliggende indenfor kommunegrænsen.

I planforslaget lægges der op til en fortsat høj prioritet af den forebyggende indsats mod grundvandsforurening overalt i kommunen. Samtidig betyder ressourceknapheden på Sjælland, at kommunen ønsker at fastholde de grundvandsinteresser, der er i kommunen. Dette ønske understøtter udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser i Kommuneplan 1997. Borgerrepræsentationen har i overensstemmelse hermed tidligere tiltrådt indstillingen "Sikring af områder med særlige drikkevandsinteresser i Københavns Kommune" (BR nr. 76 276/99). Oprydningen og beskyttelsen af områderne skal jf. nævnte indstilling ske ud fra en strategi, som vil blive fastlagt i Grundvandsplanen for Københavns Kommune.

Målene for grundvandsressourcen jf. Grundvandsplanen er:

• Den forebyggende indsats mod grundvandsforurening har høj prioritet overalt i kommunen
• Grundvandsressourcen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser fastholdes til drikkevandsformål
• Der opretholdes et nødvandforsyningsberedskab i forbindelse med nødforsyningsanlæggene og Valby Vandværk
• Indenfor områder med begrænsede drikkevandsinteresser nyttiggøres grundvandet til alternative formål. Formål, der kan spare anvendelsen af rent drikkevand, har første prioritet.
• I de sårbare områder i indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" skal kendte grundvandstruende forureningskilder være ryddet op indenfor 10 år. Efter skærpelse af målsætningen tilføjes et afsnit som formuleres: Når der er ryddet op i disse områder vil indsatsen blive fortsat i den resterende del af indsatsområderne med "Grøndal" som 1. prioritet og "Vesterbro" som 2. prioritet. Det forventes, at indsatsområdet "Grøndal" vil være undersøgt og at der vil være iværksat afværgeforanstaltninger overfor alle kendte grundvandstruende forureningskilder indenfor de 10 år. Ligeledes forventes det, at aktiviteterne på øvrige grundvandstruende forureningskilder vil være påbegyndt i indsatsområdet "Vesterbro" indenfor de 10 år.

Der er i Grundvandsplanen udpeget endnu et område med særlige drikkevandsinteresser (Brønshøj) i forhold til de i Kommuneplan 1997 udpegede områder. Området er udpeget som reserveområde for Københavns Vand. Endvidere lægges der i Grundvandsplanen op til udpegning og prioritering af de to indsatsområder "Grøndal" og "Vesterbro" til Kommuneplan 2001.

I afsnittet om handlingsplaner beskrives forskellige konkrete tiltag, der skal iværksættes for opnåelse af målene. Tiltagene kan rubriceres indenfor følgende emner:

• Forebyggelse i tilknytning til virksomheder og større anlæg
• Undersøgelse af nedgravede olietanke
• Undersøgelse af kloaksystemet
• Forbud mod anvendelse af pesticider på kommunens arealer
• Nedbringelse af pesticidforbruget på private arealer
• Oprydning af grundvandstruende forureningskilder
• Zonering af områder med særlige drikkevandsinteresser
• Nedsivning af regnvand
• Anvendelse af sekundavand.

Emnerne "Renovering af kloaksystemet" og "Nedsivning af regnvand" er mere udførligt behandlet i Spildevandsplan 2000 (MFU-mødet 27. november 2000).

Forslaget til grundvandsplan blev drøftet af Miljø- og Forsyningsudvalget på to møder, henholdsvis den 28. februar og den 20. marts 2000.

Herefter sendtes forslaget, jf. Vandforsyningslovens bestemmelser, i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 16. april 2000 til og med den 13. juni 2000. Høringen blev annonceret i Søndagsavisen nr. 2, 4, 5 og 7. Af annonceteksten fremgik det, at interesserede gratis kunne rekvirere forslaget til grundvandsplan hos Københavner-information eller hos Miljøkontrollen. Endvidere blev forslaget udsendt specielt til de 4 bydelsråd, samtlige lokalråd, nabokommunerne til Københavns Kommune, alle amter på Sjælland samt til visse interesseorganisationer såsom Danmarks Naturfredningsforening o.l.

Der indkom 12 svar på den offentlige høring. Svarene kom fra Københavns Vand, Valby Bydelsråd, Indre Østerbro Bydelsråd, Brønshøj-Husum-Tingbjerg lokalråd, Østerbro lokalråd, Vesterbro lokalråd, Frederiksberg Kommune, Hvidovre kommune, Rødovre kommune, Københavns amt, Roskilde amt og Danmarks Naturfredningsforening.

Høringssvarene har generelt koncentreret sig om målsætningerne, undersøgelsen af indvindingsmulighederne i Brønshøj, samarbejde, pesticider, kloakker, nedsivning af regnvand og anvendelse af sekundavand, olietanke samt tiltagene i perspektivperioden. Endvidere har der været enkelte bemærkninger til nogle konkrete sager.

• Hvidovre og Rødovre kommuner giver udtryk for, at de er enige i de 4 overordnede mål for udnyttelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen.
• Hvidovre og Rødovre kommuner finder ikke, at der er overensstemmelse mellem det overordnede mål om at fastholde områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser til drikkevandsformål og målet om at rydde alle grundvandstruende forureningskilder indenfor de sårbare områder op indenfor 10 år. Begge kommuner savner således en klar udmelding om prioriteringen af oprydningen på affaldsdepoter indenfor deres indvindingsoplande. Kommunerne bemærker, at deres respektive vandforsyningers indvindingsoplande strækker sig ind i Københavns Kommune. Det medfører ifølge kommunerne fare for, at en grundvandsforurening indenfor disse indvindingsoplande i yderste konsekvens kan lukke drikkevandsboringer i kommunerne.

• Danmarks Naturfredningsforening mener, at den opstillede plan om oprydning af særlig sårbare områder på Vesterbro og Grøndal indenfor 10 år ikke er særligt ambitiøs. Det er en fin hensigt, men DN mener, der mangler konkrete anvisninger på, hvordan kommunen har tænkt sig at gennemføre dette. DN efterlyser således en mere målrettet plan for oprydningsindsatsen og DN efterlyser en vision for, hvor hurtigt kommunen forventer at kunne rydde op indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser.
• Danmarks Naturfredningsforening foreslår endvidere, at Miljøkontrollen aktivt kontakter den enkelte grundejer med henblik på en diskussion om undersøgelser og oprydning på grunden.

• Valby Bydelsråd påpeger, at bydelsrådet læser planforslaget således, at der ikke kan ske en oprydning i Brønshøjområdet og dermed ikke en indvinding af drikkevand fra området indenfor de næste 10 år, da alle økonomiske midler går til oprydning i de sårbare områder. Valby Bydel bemærker således, at de stiller sig tvivlende overfor, om Borgerrepræsentationen afsætter de nødvendige midler til oprydning af grundvandstruende forureningskilder.

Bemærkninger til høringssvarene om målsætninger:

• De 4 overordnede mål for udnyttelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen er i overensstemmelse med Københavns Kommunes ønske om en mere bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen. Kommunen ser således positivt på de positive tilkendegivelser fra Hvidovre og Rødovre kommuner vedrørende de overordnede mål.
• Til Hvidovre Kommune kan det bemærkes, at det er rigtigt, at det af forslag til grundvandsplan fremgår, at der som udgangspunkt ikke prioriteres oprydning af hensyn til grundvandet udenfor de særlige drikkevandsområder. Det fremgår imidlertid ligeledes af forslaget til grundvandsplan, at oprydningsindsatsen overfor grundvandstruende forureningskilder efter konkrete vurderinger kan prioriteres i de udlagte beskyttelseszoner. En sådan beskyttelseszone er netop udlagt af hensyn til Hvidovre vandforsyning, da Københavns Kommune er opmærksom på problematikken omkring Hvidovre Vandforsyning. Der foregår således afværgeforanstaltninger på såvel det gamle Valby gasværk (oppumpning ved Folehaven/Vigerslev allé) og på Damhusåens rensningsanlæg bl.a. af hensyn til Hvidovre Vandforsyning. Til Rødovre Kommune kan det bemærkes, at oplandet til Rødovre Vandforsyning ikke p å samme måde er belastet af store grundvandstruende affaldsdepoter, da Rødovre Vandforsynings opland i Københavns Kommune primært udgøres af gamle villakvarterer uden industriel aktivitet.
• Miljøkontrollen har efter formuleringen af målsætningen om, at kendte grundvandstruende forureningskilder indenfor de sårbare områder i indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" skal være ryddet op indenfor 10 år erhvervet ny viden om den reelle forureningsbelastning i de sårbare områder. Den nye viden indikerer, at forureningsgraden ikke er så høj som først antaget. Til imødekommelse af kritikken om den uambitiøse plan lægger Miljøkontrollen på denne baggrund op til, at målsætningen i forslaget til grundvandsplan skærpes. Under forudsætning af, at de økonomiske midler til oprydning af grundvandstruende forureningskilder forbliver som i forslaget til grundvandsplan, vil skærpelsen medføre, at der kan ske oprydning i begge indsatsområder (og ikke kun i de sårbare områder). Til den oprindelige må ;lsætning foreslås på denne baggrund tilføjet et afsnit, som formuleres: Når der er ryddet op i de sårbare områder indenfor indsatsområderne "Grøndal" og "Vesterbro" vil indsatsen blive fortsat i den resterende del af indsatsområderne med "Grøndal" som 1. prioritet og "Vesterbro" som 2. prioritet. Det forventes, at indsatsområdet "Grøndal" vil være undersøgt og at der vil være iværksat afværgeforanstaltninger over for alle kendte grundvandstruende forureningskilder indenfor den nævnte periode. Ligeledes forventes det, at aktiviteterne på øvrige grundvandstruende forureningskilder vil være påbegyndt i indsatsområdet "Vesterbro" indenfor de 10 år. (De nøjagtige tekstændringer til forslaget til grundvandsplan fremgår af vedlagt notat af 13. december 2000).
• Miljøkontrollen tager altid kontakt til den enkelte grundejer, når den pågældendes grund bliver prioriteret til oprensning af hensyn til grundvandet. Dette sker bl.a. med henblik på valg af den bedste løsning.
• Det fremgår af forslaget til grundvandsplan, at "Såfremt det besluttes, at der skal påbegyndes indvinding af vand til drikkevandsformål fra den nordvestlige del af Københavns Kommune (Brønshøj), vil prioriteringsgrundlaget for oprydningen af grundvandstruende forureningskilder skulle revurderes. Det kan betyde, at ovenstående målsætning (om oprydning af de sårbare områder indenfor 10 år) ligeledes må revurderes". Københavns Vand og Miljøkontrollen har i 2000 igangsat nogle undersøgelser i Brønshøjområdet med det formål at øge viden om indvindingspotentialet i området. Såfremt disse undersøgelser viser, at der findes et indvindingspotentiale af en vis størrelse i området, er der med ovenstående formulering i planforslaget åbnet mulighed for at omprioritere oprydningsindsatsen, hvorved indvinding af va nd fra Brønshøjområdet godt kan realiseres indenfor 10 år. Såfremt denne situation skulle opstå, vil dette blive forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget.

• Valby Bydelsråd og Roskilde Amt angiver, at de finder det positivt, at Københavns Kommune undersøger mulighederne for indvinding af vand til drikkevandsformål indenfor kommunegrænsen. Valby Bydel kan således fuldt støtte intentionen om på sigt at indvinde grundvand til drikkevandsformål fra København. Bydelsrådet nævner, at det ud fra en bæredygtighedsbetragtning må være et uomgængeligt mål at stræbe mod en grad af selvforsyning. Ligeledes nævner rådet, at det at "feje for egen dør" ved at sikre egen drikkevandsforsyning må stille København stærkere i Vandplan Sjælland-samarbejdet og i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. Endelig nævner rådet, at det ville klæde København som Europas Miljøhovedstad, såfremt det stod som et klart mål, at man indenfor en angivet tidshorisont planlagde at indvi nde drikkevand fra egen undergrund. Roskilde Amt er enig i, at det er væsentligt, at drikkevandsforsyningen baseres på lokale ressourcer i videst mulig udstrækning. Amtet bemærker, at grundvandsressourcen på Sjælland er knap, hvorfor det er en god ide, at Københavns Kommune undersøger indvindingsmulighederne indenfor kommunen.
• Frederiksberg Kommune anfører, at det i forbindelse med en evt. indvinding fra Brønshøjområdet skal sikres, at indvindingen ikke forringer Frederiksberg Vandforsynings mulighed for at udnytte den eksisterende indvindingstilladelse (på ca. 2,5 mill. m³/år) fuldt ud. I den forbindelse nævner Frederiksberg Kommune, at kommunen overvejer at øge indvindingen ved Frederiksberg Vandforsyning fra de nuværende 2,5 mill. m³/år til 3 mill. m³/år, hvis det vurderes bæredygtigt.
• Frederiksberg Kommune nævner endvidere, at kommunen er positiv overfor udpegningen af indsatsområderne Grøndal og Vesterbro og forventer selv i forbindelse med regionplanforslag 2001 at udpege den resterende del af det særlige drikkevandsområde beliggende i Frederiksberg Kommune som indsatsområde.

• Bemærkningerne om indvindingen af vand fra Brønshøjområdet i henvendelserne fra Valby Bydel og Roskilde Amt er helt i overensstemmelse med forslaget til grundvandsplan.
• Det er værd at bemærke, at Frederiksberg Kommune overvejer at øge indvindingen ved Frederiksberg Vandforsyning fra de nuværende 2,5 mill. m³/år til 3,0 mill. m³/år. En sådan øget indvinding kan muligvis få betydning for de eventuelle fremtidige indvindingsmuligheder i Brønshøj. Det vil dog jf. Vandforsyningslovens § 20 kræve en udvidelse/fornyet indvindingstilladelse, som jf. §§ 75 og 80 stk. 3 kan påklages til Miljøstyrelsen af Københavns Kommune (enhver, der må antages at have individuel væsentlig interesse i sagens udfald), såfremt Københavns Kommune måtte vurdere dette som nødvendigt for at sikre en egenindvinding i Brønshøj. Parallelt med ovenstående kan Frederiksberg Kommune ligeledes påklage en eventuel indvindingstilladelse til indvinding af grundvand fra Brønshøjområdet, såfremt det bl iver besluttet at påbegynde en indvinding af vand fra området. Denne beslutning afventer resultaterne af de undersøgelser, Københavns Vand og Miljøkontrollen har igangsat i området og som bl.a. har til formål at påvise effekterne af en evt. indvinding i Brønshøjområdet på indvindingerne i henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Amt.
• Det er meget positivt, at Frederiksberg Kommune udpeger den resterende del af det særlige drikkevandsområde, der er beliggende i egen kommune som indsatsområde. Det åbner nemlig mulighed for en god koordinering af samtlige oprydnings- og beskyttelsesaktiviteter på tværs af kommunegrænserne til størst mulig gavn for den fælles grundvandsressource.
• Høringssvarene om indvinding af vand fra Brønshøjområdet giver ikke anledning til ændringer i forslag til grundvandsplan.

• Valby Bydelsråd foreslår, at Københavns Kommune inddrager relevante parter ved gennemførelsen af flere af de initiativer, der er nævnt i forslaget til grundvandsplan. Rådet foreslår således, at informationskampagnen for at nedbringe pesticidforbruget på private arealer i såvel planlægnings- som gennemførelsesfasen inddrager berørte interessenter såsom forbrugerorganisationer, grundejerforeninger, boligselskaber o.l. Bydelen indgår gerne i et samarbejde om såvel pesticidkampagnen som i tværgående projekter omkring anvendelsen af sekundavand og nedsivning af regnvand.
• Indre Østerbro Bydelsråd er enig i, at der skal samarbejdes med de andre aktører på Sjælland om den fælles grundvandsressource. Rådet indgår gerne i tværgående projekter omkring anvendelsen af sekundavand og nedsivning af regnvand.
• Hvidovre og Rødovre kommuner er enig i, at anvendelsen og beskyttelsen af grundvandsressourcen er et fælles anliggende. Kommunerne finder det positivt, at Københavns Kommune prioriterer arbejdet i både Vandplan Sjælland og Hovedstadsområdets Vandsamarbejde højt. Kommunerne ønsker begge at deltage i det nedsatte koordinationsforum, da begge kommuners indvindingsoplande strækker sig ind i Københavns Kommune.

• Det er positivt med så mange tilkendegivelser om samarbejde fra de forskellige bydelsråd og lokalråd. Det kan oplyses, at Københavns Kommune, som nævnt i henvendelsen fra Valby Bydel, allerede indgår i et samarbejde med Grundejerforeningen Kløverbladet i Valby om etablering af nedsivning af regnvand i området.
• Vandressourceplanlægning er et ressortområde for amterne, som på Sjælland bl.a. bliver koordineret via Vandplan Sjælland samt via de koordinationsudvalg, de enkelte amter har nedsat. Københavns Kommune er på denne baggrund af den opfattelse, at Hvidovre og Rødovre kommuners interesser for så vidt angår vandressourceplanlægningen i hovedstadsområdet bliver varetaget via kommunernes deltagelse i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde, hvor også Københavns Kommune (ved Københavns Vand) er repræsenteret. Bemærkningerne fra Hvidovre og Rødovre kommuner giver således ikke anledning til ændringer i forslaget til grundvandsplan.

• Såvel Valby Bydelsråd som Hvidovre Kommune nævner vigtigheden af at samarbejde omkring nedbringelsen af pesticidforbruget. Hvidovre Kommune mener ikke, det er nok kun at informere borgerne i et mindre område (Vanløse) om det hensigtsmæssige i at begrænse brugen af pesticider. Kommunen mener, det er vigtigt, at der sker information til alle i hele kommunen og specielt i alle indvindingsoplande. Hvidovre Kommunes kortlægninger af pesticidforbruget viser, at det især er private haveejere, der fortsat bruger pesticider i byområderne.

Bemærkninger til høringssvar om pesticider:

• Miljøkontrollen har valgt i første omgang at fokusere på en mindre del af byen (nemlig Vanløse) ved gennemførelsen af en informationkampagne om nedbringelse af pesticidforbruget. Erfaringerne fra denne kampagne vil ligge til grund for en vurdering af, om kampagnen skal udvides til andre områder af byen. Bemærkningerne om pesticider i høringssvarene medfører derfor ikke ændringer i forslaget til grundvandsplan.

• Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er for svagt, når der i forslaget til grundvandsplan står, at hensynet til grundvandet inddrages i planlægningen af kloakrenoveringen. DN mener, prioriteringen af kloakrenoveringen bør have de to indsatsområder Grøndal og Vesterbro højest, således at grundvandsrisikoen elimineres først i disse områder.

• I forhold til bemærkningen fra DN skal det oplyses, at Spildevandsplan 2000 udgør det reelle grundlag for indsatsen omkring renovering af kloakker. I forslaget til grundvandsplan lægges der op til en undersøgelse af den fysiske tilstand af systemet. Før resultaterne af en sådan undersøgelser foreligger, vil det være uhensigtsmæssigt at påbegynde renoveringen uden at kende den faktiske effekt af en given indsats. Derfor starter renoveringsindsatsen ikke i Grøndal eller Vesterbro, men hensynet til grundvandet indgår som et vigtigt argument for prioriteringen. Bemærkningerne fra DN giver derfor ikke anledning til ændringer i forslag til grundvandsplan.

• Såvel Valby Bydelsråd som Indre Østerbro Bydelsråd indgår gerne i tværgående projekter omkring anvendelsen af sekundavand og nedsivning af regnvand. Vesterbro Lokalråd opfordrer kommunen til at inddrage sekundavand i byfornyelsen. Lokalrådet opfordrer således til, at det stilles som et krav i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri, at regnvand indarbejdes. DN synes, det er vigtigt, at der bliver fremmet initiativ til at frembringe en nedsivning af regnvand i København. DN mener, kommunen kunne etablere et demonstrationsprojekt, hvor regnvand indsamles fra et større område og blev nedsivet i større skala. Det kunne f.eks. ske i Grøndalsparken.

• Københavns Kommune arbejder jf. forslaget til grundvandsplan på at få etableret et samarbejde omkring anvendelsen af sekundavand med kommunens listevirksomheder. Ligeledes har kommunen en lang række byøkologiske initiativer i gang omkring anvendelsen af regnvand. Dette foregår bl.a. ved kvarterløftprojekterne men også ved samarbejde med private organisationer eller boligforeninger, der henvender sig i sagen. Her kan nævnes Det økologiske vaskeri i Folehaven samt projektet i Kløverbladsgade i Valby, som også Valby Bydelsråd henviser til i deres høringssvar. Ligeledes kan det bemærkes, at kommunen er i gang med at etablere større nedsivningsanlæg bl.a. i Tingbjerg, som også vil kunne bruges som demonstrationsprojekt og til at vise, at kommunen går foran i sagen. Københavns Kommune arbejder således allerede nu for anvendelsen af såvel regnvand som sekundavand og h&os lash;ringssvarene med bemærkninger om disse emner giver ikke anledning til ændringer i forslaget til grundvandsplan.

• Danmarks Naturfredningsforening er af den opfattelse, at nedgravede tanke i brug eller nedlagte bør prioriteres højt, især indenfor indsatsområderne. Det bør præciseres, at disse tanke kortlægges og en undersøgelse af et evt. forureningsniveau gennemføres og at der ryddes op i fornødent omfang.

Bemærkninger til høringssvarene om olietanke:

• Københavns Kommune er opmærksom på den fare for grundvandet, nedgravede olietanke kan udgøre. Derfor sættes der også i forslag til grundvandsplan initiativer i gang med henblik på at undersøge, hvorvidt disse olietanke reelt udgør en trussel. Undersøgelsens resultater vil indgå i den fremtidige prioritering af indsatsen overfor grundvandstruende forureningskilder.

• Danmarks Naturfredningsforening mener, at fremgangsmåden ved udpegningen af indsatsområder i Grundvandsplanen er uigennemsigtig og at det er problematisk at vurdere sårbarheden af et grundvandsmagasin udelukkende på baggrund af tykkelsen af lerlaget. DN stiller i den forbindelse følgende spørgsmål: Er der tale om tykkelsen af det øverste morænelerslag eller er det den samlede tykkelse af lerlag over prækvartæret? Er der taget hensyn til områder med glacialtektoniske forstyrrelser? DN anviser endelig en række konkrete punkter, hvor den geologiske beskrivelse af Københavns undergrund i Grundvandsplanen kunne forbedres.

• Traditionelt har tykkelsen af et lerlag over et grundvandsmagasin været en indikator for sårbarheden af det underliggende grundvand. Jo tyndere lerlag, jo lettere vil et forurenende stof kunne bevæge sig gennem laget og ned til grundvandet. I dag ved vi imidlertid, at det er problematisk udelukkende at vurdere sårbarheden ud fra tykkelsen af lerlaget. Faktorer såsom stoffernes egenskaber, jordmatricens egenskaber o.l. spiller en stor rolle for mobiliteten af forurenende stoffer i jorden. Københavns Kommune har imidlertid valgt at benytte denne parameter som prioriteringsværktøj for oprydningen af grundvandstruende forureningskilder, da lerlagstykkelsen stadigt indgår som en vigtig parameter i en sårbarhedsvurdering. Miljøkontrollen kan oplyse, at der på figur 4.7 er afbildet den samlede tykkelse af lerlag over prækvartæret. Lerlagenes tykkelse er afbildet ud fra en lodret projektion over et givet punkt og summeret o p. Der er ved afbildning af figuren ikke taget specielt hensyn til glacialtektoniske forstyrrelser. Bemærkningerne fra Danmarks Naturfredningsforening giver anledning til en række konkrete ændringer i afsnit 4.1 om geologi, se vedlagte notat af 13. december 2000. Det skal endvidere bemærkes, at Københavns Kommune ved de planlagte ændringer i planforslaget jf. afsnittet Bemærkninger om høringssvar om målsætninger forventer at rydde grundvandstruende forureningskilder op i et meget større område end udbredelsen af de sårbare områder.

• Valby Bydelsråd nævner, at den offentlige legeplads Lykkebovej, som bydelen driver, er beliggende indenfor en i Grundvandsplanen udpeget beskyttelseszone. Bydelen har tidligere overfor Miljøkontrollen (med brev af 15. november 1999 vedr. kommunens anvendelse af 17 mill. kr. til oprensning af grunde med følsom arealanvendelse (daginstitutioner)) gjort opmærksom på, at legepladsen burde oprenses. Set i lyset af, at legepladsen er beliggende indenfor en beskyttelseszone foreslår Bydelen på denne baggrund Miljøkontrollen igen at overveje snarligt at oprense grunden.
• Hvidovre kommune nævner, at der foregår afværgepumpning på Valby gasværk, bl.a. af hensyn til Hvidovre Vandforsyning. I den forbindelse skriver Hvidovre Kommune, at kommunen forventer, at afværgepumpningen opretholdes og udbygges for at sikre mod fortsat grundvandsforurening.
• Vesterbro Lokalråd mener, at Københavns Kommune burde lave en vandressourceplan for hele det område, kommunen henter sit drikkevand fra. Rådet mener, at dette arbejde naturligvis skal laves i samarbejde med de øvrig kommuner og amter på Sjælland. En sådan plan bør ifølge rådet indeholde en strategi for udbredelse af økologisk landbrugsproduktion i de områder, drikkevandet hentes fra.
• Rødovre Kommune savner en synliggørelse af indvindingsoplandet til kommunens vandforsyning samt en klar udmelding omkring prioritering af oprydning på affaldsdepoter indenfor indvindingsoplandet.

• Miljøkontrollen vurderer og prioriterer løbende forurenede grunde til oprensning ud fra en række kriterier, som er skitseret i forslag til grundvandsplan. Undersøgelser af grunden, hvor legepladsen Lykkebovej ligger, har imidlertid vist, at legepladsens område er uforurenet.
• Miljøkontrollen er opmærksom på beliggenheden af Hvidovre Vandforsyning i forhold til beliggenheden af Valby Gasværk. Risikoen for forurening fra Valby Gasværk bliver løbende vurderet ud fra kriterierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1998 om oprydning på forurenede grunde. Afværgeoppumpningen på Valby Gasværk fortsættes indtil kriterierne i denne vejledning er overholdt.
• Det kan oplyses til Vesterbro Lokalråd, at det arbejde, der gøres i Vandplan Sjælland og Hovedstadsområdets Vandsamarbejde er med til at sikre en høj grad af koordinering af vandressourceplanlægningen på tværs af kommune- og amtsgrænserne. Således er der i Vandplan Sjælland-regi indgået aftale om, at Københavns Vand overfor amterne oplyser, hvilke af vandforsyningens kildepladser, der er "egnede", "måske egnede" eller "ikke egnede" til fremtidig indvinding af drikkevand. Hermed bliver det muligt i fællesskab amterne og Københavns Vand imellem at lave en plan for prioriteringen og beskyttelsen de mest værdifulde kildepladser på hele Sjælland. Etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd vil ligeledes fremme denne koordinering. Københavns Vand arbejder endvidere til stadighed for at sænke forbruget af drikkevand til gavn for de samlede sjæ llandske vandressourcer. Endvidere gør Københavns Vand et stort stykke arbejde for at få indført beskyttelsestiltag overfor grundvandet, bl.a. ved indførelse af mere økologisk landbrugsproduktion.
• Miljøkontrollen må give Rødovre Kommune ret i, at Rødovre Kommunes vandforsyning ikke er særligt synlig på figurerne 3.1 og 3.2. På disse figurer er med gul farve angivet områder med drikkevandsinteresser. Områderne er bl.a. udpeget, fordi de udgør dele af indvindingsoplandet til Hvidovre og Rødovre vandforsyninger. Bemærkningerne i høringssvaret fra Rødovre kommune giver anledning til, at der tilføjes "Rødovre Vandforsyning" på figurerne 3.1 og 3.2, så Rødovre Vandforsyning optræder på lige fod med Hvidovre Vandforsyning i forslaget til grundvandsplan. Vedrørende Rødovre Kommunes bemærkninger om prioriteringen af oprydningen på affaldsdepoter indenfor indvindingsoplandet henvises til afsnittet Bemærkninger til høringssvarene om målsætninger.
• Ud over tilføjelsen af "Rødovre Vandforsyning" på figur 3.1 og 3.2 giver høringssvarene om konkrete sager og enkeltstående bemærkninger ikke anledning til ændringer i forslag til grundvandsplan.

Høringssvar om tiltag i perspektivperioden:

• Hverken Hvidovre eller Rødovre kommuner finder, at de nævnte aktiviteter i perspektivperioden er tilstrækkeligt ambitiøse. Kommunerne mener således, at der kun er nævnt en videreføring af de igangsatte aktiviteter fra handlingsplanen, men at der ikke inddrages nye områder eller lægges op til nye tiltag i perspektivperioden.

Bemærkninger til høringssvar om tiltag i perspektivperioden:

• Flere af de aktiviteter, der er beskrevet i perspektivperioden, beror på resultater af de aktiviteter, der igangsættes i planperioden. Derfor er det endnu uvist, nøjagtigt hvad aktiviteterne i perspektivperioden vil indeholde. Det medfører så igen, at perspektivperioden ikke indeholder så mange elementer, men dette kan ændre sig, alt efter udfaldet af planperiodens undersøgelser. Høringssvarene om perspektivperioden giver derfor ikke anledning til ændringer i forslag til grundvandsplan.

De konkrete ændringer til "Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune, februar 2000", høringssvarene samt Miljøkontrollens nyerhvervede viden om forureningsniveauet i de sårbare områder har medført, kan ses af vedlagte notat af 13. december 2000.

Miljøkontrollen er af Frederiksberg Kommune, efter høringsperiodens udløb, blevet gjort opmærksom på, at den ene af de 3 indvindingsboringer, Frederiksberg Vandforsyning indvinder drikkevand fra, er placeret umiddelbart indenfor Københavns kommunegrænse. Denne information har ligeledes medført en række konsekvensrettelser i forslaget til grundvandsplan, se vedlagte notat af 13. december 2000.

Miljøkontrollen vurderer, at de i notat af 13. december 2000 anførte ændringer ikke betyder, at forslaget til grundvandsplan skal i offentlig høring igen. Planen kan på denne baggrund fremsendes til Borgerrepræsentationen.

Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte i forbindelse med udvalgets behandling af sagen i marts 2000, at der afsættes 39 mill. kr indenfor den 10 årige planperiode til gennemførelse af grundvandsplanen.

En realisering af aktiviteterne i forslaget til grundvandsplan med de tilhørende ændringer vil kunne realiseres for dette beløb, - også selvom ændringerne betyder, at der foreslås mere vidtgående mål mht oprydning i sårbare vandindvindingsområder, idet ny viden har ført til en nedskrivning af antallet af potentielle forureningskilder i de sårbare områder.

Der anvises finansiering fra konto 0.81.3 (oprensning af grunde), for så vidt angår afgravning og etablering af afværgeforanstaltninger og fra konto 0.81.1 (oprydning af kemikaliedepoter), for så vidt angår gennemførelse af forureningsundersøgelser, drift af afværgepumpninger samt overvågning.

Udgifterne fordeler sig jævnt over hele perioden med et samlet forbrug på i gennemsnit 4 mill. kr. årligt, såfremt Miljøkontrollens økonomiske ramme på funktionerne 0.81.1 og 0.81.3 ikke ændres i den 10 årige periode.

De øvrige udgifter til information om nedbringelse af pesticidforbruget samt undersøgelsen om olietanke samt om effekten af nedsivning af regnvand – i størrelsesordenen 1 mill. kr. – anvises til dækning fra Miljøkontrollens konto 0.81.1 (oprydning af kemikaliedepoter).

-

"Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune, februar 2000" har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 16. april til og med 13. juni 2000.

Miljøkontrollen er meget positiv overfor de indkomne høringssvar. Flere af svarene har medført konkrete ændringer i forslag til grundvandsplan. Miljøkontrollen vurderer imidlertid, at de foreslåede ændringer ikke betyder, at forslaget til grundvandsplan skal i offentlig høring igen. Forslaget til grundvandsplan med tilhørende ændringer kan således godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget m.h.p. fremsendelse til Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse.

Notat af 13. december 2000: Konkrete ændringsforslag til "Forslag til Grundvandsplan for Københavns Kommune, februar 2000". Tillæg til indstillingen vedrørende Godkendelse af ændringer i forslaget til grundvandsplan for Københavns Kommune samt fremsendelse af planforslaget til økonomiudvalget m.h.p. fremsendelse til Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse.

De nedenfor angivet 12 høringssvar ligger til gennemsyn i Miljø- og Forsyningsforvaltningen og vil ligge fremme under mødet. Endvidere kan de rekvireres i Miljøkontrollen (tlf: 33 66 59 29 eller E-mail: gunver.heidemann@miljoe.kk.dk):

1. Brev af 10. maj 2000 fra Københavns Vand
2. Brev af 8. juni fra Valby Bydelsråd
3. Telefax af 15. juni 2000 fra Indre Østerbro Bydelsråd
4. E-mail af 10. juni 2000 fra Brønshøj-Husum-Tingbjerg Lokalråd
5. Brev af 8. juni 2000 fra Østerbro Lokalråd
6. Brev af 12. juni 2000 fra Vesterbro Lokalråd
7. Brev af 9. juni 2000 fra Frederiksberg Kommune
8. Brev af 13. juni 2000 fra Hvidovre Kommune
9. Brev af 7. juni 2000 fra Rødovre Kommune
10. Brev af 14. juni 2000 fra Københavns Amt
11. Telefax af 9. juni 2000 fra Roskilde Amt
12. Brev af 12. juni 2000 fra Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite for København

Niels Juul Jensen

/Jørgen Høg