Mødedato: 28.10.2004, kl. 17:30

Anmodning om overførsel af midler fra 2003 til 2004 vedrørende midler i forbindelse med anvendelsen af Omkostningsbaseret budget og regnskabsprincipper

Anmodning om overførsel af midler fra 2003 til 2004 vedrørende midler i forbindelse med anvendelsen af Omkostningsbaseret budget og regnskabsprincipper

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. oktober 2004

 

 

BR 467/04

Anmodning om overførsel af midler fra 2003 til 2004 vedrørende midler i forbindelse med anvendelsen af Omkostningsbaseret budget og regnskabsprincipper

Anmodning om overførsel af midler fra 2003 til 2004 vedrørende midler i forbindelse med anvendelsen af Omkostningsbaseret budget og regnskabsprincipper

 

 

Indstilling om, at overførsel af 1,3 mill. kr. til budget 2004 afsættes til udgifter i forbindelse med anvendelsen af principperne i det omkostningsbaserede regnskab.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerepræsentationen anbefaler, at overførsel af 1,3 mill. kr. til budget 2004 afsættes til udgifter i forbindelse med anvendelsen af principperne i det omkostningsbaserede regnskab.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 8. september 2004

Punkt 14-20 blev behandlet under ét.

Michael Rosenmark (C) stillede følgende ændringsforslag:

"at de 25 mill. kr. indgår i budgetforhandlingerne for 2005."

Ændringsforslaget faldt med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM

FOR

IMOD

UNDLOD

FRAVÆRENDE

Bo Asmus Kjeldgaard, F

 

X

 

 

Frank Hedegaard, F

 

X

 

 

Rikke Fog-Møller, Ø

 

X

 

 

Manu Sareen, B

 

 

 

X

Thor Grønlykke, A

 

X

 

 

Finn Rudaizky, A

 

X

 

 

Karen Hækkerup, A

 

X

 

 

Michael Rosenmark, C

X

 

 

 

Mogens Lønborg, C

 

 

 

X

Jesper Schou Hansen, V

X

 

 

 

Gunhild Leegaard, O

X

 

 

 

RESULTAT

3

6

0

2

 

Indstillingerne blev tiltrådt.

Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti ønskede følgende protokolleret:

"Set i lyset af de svære forhandlinger vedr. budget 2005 finder de konservative, Venstre og Dansk Folkeparti det betænkeligt, at udvalget på det mere eller mindre løse grundlag udmønter 25 mill. kr."

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende indstilling søges gennemført."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2004

Anbefalet.

& nbsp;

 

 

RESUME

Den 9. juni 2004 godkendte Borgerrepræsentationen indstillingen om overførsler 2003-2004 (BR 319/2004). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fik i den anledningen ikke godkendelse til overførsel af alle ubrugte midler. Ca. 25 mill. kr. blev lagt i en særlig pulje reserveret under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil således med denne indstilling anmode om overførsel af midler fra den særlige pulje til brug for udgifter i forbindelse med anvendelsen af principperne  det omkostningsbaserede regnskab.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ligesom de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune begyndt at anvende de omkostningsbaserede principper. I den forbindelse er der en del ekstraordinære merudgifter til bl.a. konsulentydelser og pilotprojekter, som forvaltningen ønsker at dække i 2004 og 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anmodede i forbindelse med overførselssagen (FAU 204/2004) bl.a. om følgende overførsler:

 

·        Ubrugte midler på sundhedsplejen

·        Midler afsat til imødegåelse af voldgiftssager samt nyløn forhandlinger for leder/souschef

·        Reserverede midler til voldgiftssag og nyløn

·        Midler til det omkostningsbaserede regnskab

·        Hensættelse vedrørende udskiftning af fagsystemer

·        Organisations-, kompetence og ledelsesudvikling samt arbejdsmiljø

·        Ekstraordinær vedligeholdelse

 

Disse overførsler er ikke godkendt overført, men er reserveret under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i en særlig pulje. Udvalget skal derfor anmode Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om midlerne endnu engang og godkendes dette, frigives midlerne.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anmoder derfor om, at der af den særlige pulje frigives 1,3 mill. kr. til brug for afholdelse af ekstraordinære udgifter i forbindelse med anvendelsen af de Omkostningsbaseret Budget og Regnskabs principper i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Udgifterne fordeler sig på forskellige aktiviteter og år, jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Ekstraordinære udgifter til brug for afholdelse af det omkostningsbaseret regnskab i 2004 og 2005

Aktivitet

Beløb i hele kr.

2004

2005

Med henblik på honorering af det ekstra arbejde i forbindelse indsamling af ca. 700 åbningsbalancer ønskes der udbetalt engangstillæg til koordinator og nøglemedarbejdere (4 gange 30.000 kr.).

 

120.000

0

Engangstillæg til de Teknisk administrative Teams (19 gange 20.000 kr.) Medarbejderne i disse teams har koordineret indsamlingen af åbningsbalancer fra de mange daginstitutioner, som er relateret til disse teams.

 

380.000

0

Engangstillæg til Pilot medarbejdere i 2005 (3 gange 30.000 kr.).

 

 

90.000

Ansættelse af en erfaren EDB konsulent (lønudgift).

 

250.000

420.000

Ekstra Kursus midler til udvikling af EDB anvendelsen.

 

50.000

50.000

De udviklede værktøjer vil være til stor gavn for dialogen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mange decentrale enheder, og formentlig vil flere af de andre store forvaltninger med mange institutioner kunne anvende mange af de redskaber, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udvikle. Der er udtrykt sådanne ønsker i forbindelse med præsentation af det foreløbige arbejde. Derfor skal der anvendes midler til konsulent og kursus assistence.

 

200.000

200.000

Server- og konsulentudgifter til IT-kontoret

300.000

300.000

I alt

1.300.000

1.060.000

 

Forvaltningen anmoder derfor om, at der udmøntes 1,3 mill. kr. fra den særlige overførselspulje under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, jf. BR 319/2004 bilag c. Midlerne skal anvendes til ovenstående formål.

 

Ligeledes anmoder forvaltningen om at der af den særlige pulje vedrørende overførselsmidlerne reserveres 1,1 mill. kr. til brug for overførsel til budget 2005, jf. tabel 1.

 

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

 

ØKONOMI

I alt ønskes 1,3 mill. kr. udmøntet fra den særlige pulje under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget til anvendelse i 2004 til afholdelse af ekstraordinære udgifter i forbindelse med anvendelsen af de omkostningsbaserede principper. Beløbet bedes placeret under bevillingsområdet administration på funktion 6.51.1 – Administration.

 

Ligeledes ønskes 1,1 mill. kr. reserveret til budget 2005.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Ingen

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Sven Bjerre

 


Til top