Udvidelse af Ørestadsselskabets låneramme

Afløftning af moms i forbindelse med infrastruktur i Ørestad

Efter aftale med Told- og Skatteregion København har selskabet hidtil straksafløftet 2/3 af købsmomsen vedr. infrastrukturen i Ørestad, hvilket svarer til den andel, som forventes anvendt til momspligtige formål. Told- og Skatteregionen har trukket selskabets tilladelse til at straksafløfte moms vedrørende infrastrukturen tilbage.

Told & Skat har meddelt, at selskabet fremover skal afløfte momsen af infrastruktur- og byggemodningsomkostninger i takt med, at de enkelte arealer frasælges. Der er alene tale om en forskydning af tidspunktet for selskabets afløftning af moms på infrastruktur- og byggemodningsomkostningerne, hvorfor selskabets samlede økonomi alene påvirkes af det heraf følgende ekstra finansieringsbehov, den forsinkede momsafløftning medfører.

Selskabet forventer med udgangen af 2004 at have tilgodehavende moms i denne forbindelse på ca. 175 mio. kr., som således ikke kan afløftes på nuværende tidspunkt, men må påregnes afløftet løbende over de kommende 30 år.

Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr., og at tilbagebetalingstiden af selskabets gæld er forlænget med ca. 1 år. Når tilbagebetalingstiden forlænges skyldes det som nævnt udelukkende ekstra renteudgifter som følge af den forsinkede momsafløftning.

Tilbagebetaling af Ørestadsselskabets udlån til anlægsentreprenøren

Likviditetsreserven udgjorde i henhold til BR 341/02 den 12. juni 2002 1,3 mia. kr. i 2004 prisniveau. Hovedparten af likviditetsreserven er stillet til rådighed for entreprenøren i form af et lån, det såkaldte likviditetstilskud, samt i form af selskabets tilgodehavende i forbindelse med færdiggørelsesarbejder på etape 1 og 2A.

Selskabets samlede tilgodehavender hos anlægsentreprenøren skal i henhold til aftale mellem parterne tilbagebetales, når anlægsarbejdet er afsluttet og eventuelle mellemværender afklaret. Da entreprenøren 30. april 2004 har indbragt sine krav mod selskabet for en voldgift, er entreprenøren berettiget til at afvente voldgiftskendelsen, før tilbagebetaling af selskabets tilgodehavender finder sted. Voldgiftens behandling af Comets krav forventes at kunne vare 4-5 år fra sagen blev indbragt. Dette betyder, at selskabet først kan påregne en endelig afregning med entreprenøren i 2008-2009.

En udskydelse af den tidligere forudsatte tilbagebetaling af selskabets tilgodehavender på ca. 1,3 mia. kr. fra 2005 til 2009 vil for selskabet medføre et ekstra finansieringsbehov i denne periode. Da der alene er tale om en udskydelse af tilbagebetalingen og tilgodehavendet forrentes i perioden, vil selskabets samlede økonomi i øvrigt ikke blive påvirket. Størrelsen af det forøgede likviditetsbehov afhænger af tidspunktet for voldgiftssagens afslutning. Såfremt sagen afsluttes tidligere eller senere end forventet, vil selskabets likviditetsbehov kunne ændres.

Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 900 mio. kr. Tilbagebetalingstiden af selskabets gæld er ikke påvirket, da selskabets samlede økonomi som nævnt ikke påvirkes af den udskudte tilbagebetaling.

Usikkerheder i forbindelse med fastsættelsen af lånerammen:

Tilbageførsel af grundskyld

Det er i lov om Ørestad forudsat, at Ørestadsselskabet bl.a. finansieres af tilbageførsel af grundskyld fra Københavns Kommune vedr. Ørestaden. Selskabets provenu herfra har i tidligere likviditetsbudgetter været beregnet med udgangspunkt i arealernes markedsværdi.

Som følge af stigningsbegrænsningsreglen (skatteloft for kommunal grundskyld) er det imidlertid usikkert, hvorvidt den fremtidige praksis for vurdering af ejendomsværdierne for solgte arealer vil følge markedsprisen. Hertil kommer, at det aktuelle beregningsgrundlag for grundskyld efter Ørestadsselskabets opfattelse ligger under markedsværdien, hvorfor selskabet har klaget over 2001-vurderingen. Det er usikkert, hvornår klagen over 2001-vurdering vil blive afgjort. Der er i det reviderede likviditetsbudget ud fra forsigtighedsgrunde indregnet konsekvenserne ved, at Ørestadsselskabet ikke får medhold i sin klage over 2001-vurderingen og udviklingen i ejendomsvurderingerne ikke følger markedsværdien.

Det er i stedet forudsat, at ejendomsvurderingen med udgangspunkt i 2001-vurderingen stiger med 4 pct. årligt (realt). Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes, som følge af at der budgetteres med en reduceret indtægt fra tilbageført grundskyld, forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld isoleret set med 5 år.

Passagertal

Indsvingsforløbet for passagerernes brug af Metroen er behæftet med usikkerhed. I lyset af de første erfaringer med passagerudviklingen har Ørestadsselskabet over sommeren analyseret det forventede forløb af indsvingsperioden. På den baggrund har selskabet af forsigtighedsgrunde indarbejdet en forlængelse af indsvingsforløbet for passagerernes brug af Metroen med ca. 1 år.

Af nedenstående tabel 1 fremgår de budgetterede passagertal for Metroen i perioden 2004-2011 for henholdsvis OTM prognosen (Ørestadstrafikmodellen fra 2001, der beskriver de forventede passagertal for Metroen uden hensyntagen til tilpasning- og tilvænningsperiode (indsving)), det nugældende likviditetsbudget samt det reviderede likviditetsbudget.

Tabel 1. Budgetterede passagertal for Metroen 2004-2011

Isoleret set har indarbejdelsen af ovennævnte forudsætning som konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes af den budgetterede forlængelse af indsvingsperioden, forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld med ca. 2 år.

Salgspriser for arealer i Ørestad

Udviklingen i Ørestadsselskabets salgspriser for arealer i Ørestad afhænger af den generelle samfundsøkonomiske udvikling og den aktuelle og fremtidige markedsudvikling. Hidtil har der i likviditetsbudgettet været anvendt en forudsætning om, at prisen pr. etagemeter byggeret over en periode på 10 år vil stige fra 2.000 kr. i 1999 til 4.592 i 2009 (2004-priser).

I lyset af den i de seneste års vigende udvikling på markedet for byggeret til erhvervsformål, er det usikkert, hvorvidt de forudsatte gennemsnitlige salgspriser for arealerne i Ørestad kan realiseres inden for den forudsatte periode.

Ud fra en forsigtighedsbetragtning har Ørestadsselskabet i det reviderede likviditetsbudget indarbejdet konsekvensen af en forlænget stigningsperiode for salgspriserne på fem år. Det er således i likviditetsbudgettet forudsat, at stigningen vil ske over perioden 1999-2014. Såfremt markedsudviklingen ændres enten positivt eller negativt i forhold til det forudsatte, vil selskabets likviditetsbehov ændres.

Isoleret set har ovennævnte forhold den konsekvens, at det maksimale likviditetsbehov er forøget med ca. 200 mio. kr. Da selskabets samlede økonomi påvirkes af den budgetterede forlængede stigningsperiode i salgspriserne, forlænges tilbagebetalingstiden af selskabets gæld med ca. 4 år.

Øvrige forudsætninger

Det reviderede likviditetsbudget baserer sig i lighed med likviditetsbudgettet for december 2003 på en række forudsætninger, hvorom der gælder usikkerhed. Heraf skal særligt forudsætningerne om realrente, claims, indtægtsdeling og reinvesteringer bemærkes.

Realrente

Selskabets likviditetsbudget er beregnet ud fra en forudsætning om et langsigtet gennemsnitligt realrenteniveau på 4 pct. i forbindelse med selskabets låntagning.

Krav fra Comet (claims)

Der er ikke indregnet ekstraordinære betalinger som følge af krav fra Comet. Comet har som tidligere nævnt indbragt sagen for en voldgift, der forventes at afsige kendelse i 2008/9.

Indtægtsfordeling

Ørestadsselskabet og baneselskaberne har med henvisning til forarbejderne til loven om Ørestaden forudsat i likviditetsbudgettet, at Metroen ved indplacering af fordeling af indtægterne i hovedstadsområdet ville blive indplaceret som en bane og ikke som et selvstændigt trafiksystem. Dvs. at Metroen skulle have samme indtægt pr. påstiger som DSB. Den opfattelse deles af Økonomiforvaltningen, i det det indgik som en forudsætning for det samlede økonomiske grundlag for stiftelsen af selskabet.

Spørgsmålet om fordelingsnøgle, dvs. om Metroen indplaceres som en bane eller som et selvstændigt trafiksystem, har stor betydning for, hvor mange indtægter Metroen modtager pr. passager.

Det samme har i øvrigt Metropassagerernes rejsemønstre og brug af rejsehjemmel. De seneste beregninger viser, at Metroens indplacering som bane svarer til en forventet aflønning fra takstfællesskabet på 8,76 kr. pr. påstiger.

Det er ved udarbejdelsen af selskabets likviditetsbudget fra december 2003 forudsat, at Metroselskabernes, herunder Ørestadsselskabets, aflønning fra takstfællesskabet bliver 8,16 kr. pr. påstiger.

Et oplæg fra HUR, hvori Metroen er indplaceret som et selvstændigt trafiksystem, og som Ørestadsselskabet har afvist, vil imidlertid medføre en forventet aflønning af Metroen på 6,18 kr. pr. påstiger. En sådan aflønning vil således svare til en reduktion på ca. 2 kr. pr. påstiger i forhold til selskabets gældende likviditetsbudget.

Det har ikke været muligt at opnå enighed mellem HUR, DSB og Ørestadsselskabet om Metroens aflønning fra det fælles takstsystem i hovedstadsområdet. Sagen er derfor, jf. lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, i foråret 2004 indbragt for trafikministeren af Ørestadsselskabet.

Det er en sag, der har såvel et lovgivningsmæssigt aspekt som et meget stort økonomisk aspekt i sig, idet den er afgørende for, om Ørestadsselskabet vil kunne budgettere med en tilbagebetaling af den samlede gæld.

Ørestadsselskabets langtidsøkonomi påvirkes af en række forhold, der ligger uden for selskabets kontrol. Eksempelvis udgør tilbageførsel af den kommunale grundskyld for arealerne i Ørestad særligt i den sidste del af tilbagebetalingsperioden en meget væsentlig del af selskabet indtægter, og er dermed en afgørende faktor for selskabets mulighed for at afvikle de optagne lån. Provenuet fra tilbageførsel af grundskyld vil være behæftet med en væsentlig usikkerhed, da det vil afhænge af såvel udviklingen af ejendomspriser, en evt. begrænsning i grundskyldspromiller m.m. samt ændringer i udligningsordningerne. Endvidere kan en fremtidig indretning af skattesystemet om 50 år vanskeligt forhåndsdiskonteres. Tilsvarende er det langsigtede renteniveau, udviklingen i regionens ejendomsmarked og takstniveauet for Hovedstaden kollektive trafik afgørende for selskabets økonomi.

Der forelægger skøn over udviklingen i udgiftssiden for så vidt angår reinvesteringsbehov der har en 50-årig tidshorisont, jf. afsnit om reinvesteringer. Derimod er der stor usikkerhed forbundet med skønnet over selskabets driftsudgifter og den mulige takstfinansiering.

På den baggrund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der ikke bør budgetteres med tilbagebetalingstider, der rækker ud over 50 år fra banens ibrugtagning. Såfremt selskabets indtægter fra eksempelvis indtægtsfordelingen ikke er tilstrækkelige til at betale selskabets gældsforpligtelser, vil det være nødvendigt med indskud fra ejerne, svarende til den betaling, Trafikministeriet i dag stiller til rådighed for DSB via de indgåede trafikkøberkontrakter.

Trafikministeriet vurderer på den baggrund, at sagen ikke vil kunne løses uafhængigt af de fremtidige rammer for Metroen og den kollektive trafik i hovedstadsområdet, hvorfor der ikke er foretaget ændringer i det oprindelige likviditetsbudgets forudsætninger om en indtægt pr. påstiger på 8,16 kr. Økonomiforvaltningen vil indgå i forhandlinger med Trafik- og Finansministeriet med henblik på at få afklaret dette spørgsmål på et for Københavns Kommune tilfredsstillende grundlag. En afklaring af såvel indtægtsfordeling som reinvesteringer (jf. nedenfor) er også en nødvendig forudsætning for etablering af et beslutningsgrundlag for Metroens 4. etape, Metroringen.

Der vil i forbindelse med lovopfølgningen på strukturaftalen skulle foretages ændringer af de kollektive trafiklove, herunder ændringer af loven om kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Trafikministeriet har oplyst, at man i den forbindelse forventer at fremlægge et forslag for Folketinget, som fastlægger det fremtidige lovgrundlag for indtægtsdelingen.

Reinvesteringer

Det var en forudsætning for Københavns Kommunes oprindelige grundlag for stiftelse af Ørestadsselskabet, at de til enhver tid værende ejere af Metroen betaler reinvesteringerne (indkøb af nye tog, fornyelse af stationer og tekniske installationer m.v.), hvorfor det ikke er en del af langtidsbudgettet. Det er således ikke forudsat ved Ørestadsprojektets tilblivelse, at takstindtægter, grundsalg og grundskyldstilbageførsel skulle sikre ejerne af selskabet imod udgifter i al fremtid.

Økonomiforvaltningens vurdering er derfor, at udgifter til reinvesteringer skal afholdes at selskabets ejere på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes. evt. ved lånefinansiering. Dette svarer til praksis for øvrige kommunale opgaver, hvor udgifter til fremtidige reinvesteringer ikke er en del af budgettet på anlægstidspunktet.

I Ørestadsselskabets likviditetsbudget har der ikke været indarbejdet reinvesteringer.  Ved Ørestadslovens tilblivelse blev der ikke indregnet udgifter til dette formål..

Der er ikke i ejerkredsen bag Ørestadsselskabet og de øvrige baneselskaber taget eksplicit politisk stilling til finansieringen af reinvesteringerne.

På den baggrund er der heller ikke i likviditetsbudgettet, der ligger til grund for anmodningen om en lånerammeforhøjelse på 1,5 mia. kr., inkluderet reinvestering er. Det skal understreges, at det er en forudsætning for de i det reviderede likviditetsbudgets forudsatte indtægter fra Metroen, at der foretages reinvesteringer i Metroen. Selskabets likviditetsbudget vil således kun være retvisende, hvis de nødvendige reinvesteringer ikke skal afholdes af selskabet selv. Der udestår så en afklaring mellem ejerne af, om reinvesteringerne skal have form af 1. lånefinansiering, 2. kapitalindskud fra ejerkredsen eller 3. løbende afsættelse af midler til vedligeholdelse.

Selskabet har gennemført en alternativ beregning af likviditetsbehovet, hvor det forudsættes, at reinvesteringer i Metroens infrastruktur samt togmateriel på lang sigt finansieres af selskabet. Omfanget af de i beregningen forudsatte reinvesteringer er opgjort på grundlag af selskabets faglige skøn. Det er vurderet, at der vil være behov for reinvesteringer i Metroen på 200 mio. kr. for hvert 10. år, yderligere 1 mia. kr. for hvert 25. år, samt yderligere 2 mia. kr. efter 50 år.

Beregningen viser, at indarbejdelse af reinvesteringer i likviditetsbudgettet ikke umiddelbart vil påvirke det maksimale likviditetsbehov, men vil medføre en forlængelse af tilbagebetalingstiden for selskabets gæld med 24 år i forhold til nærværende reviderede likviditetsbudget, således at den samlede forlængelse af tilbagebetalingstiden udgør 34 år og at gælden dermed først vurderes tilbagebetalt i 2073.

Som nævnt ovenfor er det Økonomiforvaltningens vurdering, at der ikke bør budgetteres med tilbagebetalingstider, der rækker ud over 50 år fra banens ibrugtagning. Også af den grund er det Økonomiforvaltningens vurdering, at udgifter til reinvesteringer skal afholdes at selskabets ejere på det tidspunkt, hvor udgiften afholdes.

Lån til Solbjerg Station

Ved akt 129. af 6. januar 1998 tilsluttede Folketingets Finansudvalg sig, at Frederiksberg Kommune kunne optage lån via Frederiksbergbaneselskabet (Ørestadsselskabet) til finansiering af ekstraomkostninger på i alt ca. 215 mio. kr. (2004-priser) til flytning af Frederiksberg Station, overdækning af strækningen fra Frederiksberg Station til Solbjerg Station og flytning af Solbjerg Station.

Frederiksberg Kommune har anmodet Ørestadsselskabet om at kunne optage et lån på yderligere 2 mio. kr. til overdækning af trappenedgangen til Solbjerg Station. Idet meromkostningen afholdes som en særskilt udgift, der betales af Frederiksberg Kommune, belastes Frederiksbergbaneselskabets økonomi således ikke af ekstraomkostningen på 2 mio. kr. Frederiksberg Kommunes betaling for ekstraomkostningen sker sammen med betalingen af kommunens øvrige bidrag til afvikling af selskabets låneportefølje.

Meromkostningen dækkes således 100 pct. af Frederiksberg Kommune, men som følge af at Frederiksbergbaneselskabet er et interessentskab, ejet af Frederiksberg Kommune og Ørestadsselskabet, kommer Københavns Kommune herved via delvist ejerskab af Ørestadsselskabet til at hæfte solidarisk for det lånte beløb sammen med Frederiksberg Kommune og staten.

Hjemmel til inden for likviditetsreserven at indgå forlig med Ansaldo

Med BR 319/99 blev det 26. august 1999 besluttet bl.a. at afsætte en likviditetsreserve på 1,7 mia. kr. i 1999-priser, bl.a. med henblik på at kunne yde entreprenøren Comet et likviditetstilskud for at fastholde denne til arbejdet.

Likviditetsreserven blev med BR 543/00 d. 16. december 2000 nedskrevet med 375 mio. kr. (2000-priser) og beløbet overført til anvendelse som anlægsudgift som følge af indgåelsen af aftale med Comet til endelig afgørelse af Comets krav for perioden frem til 31. december 1998.

Ved BR 341/02 d. 12. juni 2002 blev likviditetsreserven nedskrevet med yderligere 200 mio. kr. (2002-priser), der blev overført til anlægsreserven med henblik på afholdelse som anlægsudgift i forbindelse med indgåelse af aftaler i verserende sager eller afhandling af fremsatte claims, som ellers kunne blive rejst ved voldgift eller Dispute Review Board (DRB).

Hermed udgør den resterende likviditetsreserve 1,3 mia. kr. (2004-priser), hvoraf hovedparten er stillet til rådighed for Comet i form af et lån og den resterende del af reserven er som nævnt ovenfor afsat til sager vedrørende krav fremsat over for Ørestadsselskabet, som bliver afgjort ved domstolene, voldgift eller DRB.

Ørestadsselskabet har sideløbende med ovennævnte voldgiftssag med Comet forhandlet med Ansaldo om indgåelse af forlig om sagen. Med forbehold for godkendelse af de bevilgende myndigheder er der opnået enighed om betaling af 28 mio. kr. fra Ørestadsselskabet til Ansaldo til fuld og endelig afgørelse af sagen. Forliget vil kunne afholdes inden for den ikke disponerede del af likviditetsreserven, hvorfor sagen forelægges Økonomiudvalget med henblik på godkendelse til at afholde udgifter i forbindelse med forlig.

Herefter udestår følgende krav:

·        Krav fra entreprenør-konsortiet EMG. Østre Landsret har i september 2002 frifundet Ørestadsselskabet og Frederiksbergbaneselskabet i sagen. Dommen er anket til højesteret og verserer stadig.

·        Ovennævnte krav fra Ansaldo om ekstrabetaling som følge af ekstrakrav til ATC assessment . Kravet er som nævnt indbragt for en voldgift.

·        Ovennævnte Krav fra Comet (claims). Kravene er som nævnt den 30. april 2004 indbragt for en voldgift.

 Ændrede styringsrammer for Ørestadsselskabet

Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG udarbejder på initiativ fra Trafikministeriet og Københavns Kommune en rapport om overvejelser vedr. ændring af de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet. Rapporten vil blive offentliggjort snarest muligt. Rapporten udarbejdes

Det forventes, at rapporten vil skulle indgå som en del af beslutningsgrundlaget i de videre forhandlinger om en ændring af rammerne for Ørestadsselskabet, herunder en eventuel ændring af den organisatoriske struktur.

Et foreløbigt udkast til rapport viser, at forudsætningerne for Ørestadsselskabets organisering er ændret med overgang fra anlægs- til driftsfasen. Der var ved etableringen af Ørestadsselskabet en betydelig indbyrdes sammenhæng mellem anlægsfasen og Metroens 1. etape og anlæg af infrastruktur og udvikling og salg af arealer. I dag er der ikke længere behov for væsentlig løbende forretningsmæssig koordinering mellem Ørestadsselskabets aktiviteter.

En af konklusionerne i det foreløbige udkast til rapport er derfor en anbefaling af, at den nuværende lånerammestyring suppleres med mere målrettede rammestyringsmodeller for Ørestadsselskabets tre forretningsområder (metrodrift, anlæg samt arealudvikling og salg).

Formålet hermed er at sikre en mere målrettet og gennemsigtig styring på Ørestadsselskabets enkelte forretningsområder.

Uanset udfaldet af de videre forhandlinger om ændring af de styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med Trafikministeriet tage initiativ til, at der bliver fulgt op på disse anbefalinger, således at der foretages en mere målrettet rammestyring af Ørestadsselskabets aktiviteter.

Indstillingen forelægges nu, idet en forhøjelse af lånerammen senest i oktober måned er en forudsætning for, at Ørestadsselskabet kan gennemføre sine aktiviteter..

Indstillingen i form af lånerammeaktstykke behandles i Folketingets Finansudvalg den 2-3. september d.å.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Det er Ørestadsselskabets vurdering, at der med de nugældende forudsætninger, korrigeret for konsekvenserne af ovenstående, vil være et maksimalt lånebehov i selskabet i år 2008 på 15,0 mia. kr., hvilket er en forhøjelse af lånerammen på 1,5 mia. kr. i forhold til den hidtidige låneramme, hvor lånebehovet forventedes at være på sit højeste i 2004. Ørestadsselskabets gæld forventes dermed at være afviklet i 2049, hvilket er en forlængelse på 10 år i forhold til likviditetsbudgettet fra december 2003.

Københavns Kommunes andel af lånerammeforhøjelsen på 1,5 mia. kr. udgør 825 mio. kr. (2004 priser).

BILAG VEDLAGT

1.      Ørestadsselskabets Likviditetsbudget 2004 – august 2004

2.      Forudsætninger for Ørestadsselskabets likviditetsbudget 2004

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller