Mødedato: 28.08.2003, kl. 17:30

Opgradering af skolefodboldbaner

Opgradering af skolefodboldbaner

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. august 2003

 

 

BR 381/03

Opgradering af skolefodboldbaner

Opgradering af skolefodboldbaner

 

 

Indstilling om, at 11 stk. skolefodboldbaner og et areal ved institutionerne på Keldsøvej opgraderes til brug for foreningsidræt, at der gives en anlægsbevilling på 1,687 mio. kr. (ekskl. moms) til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, konto 0.30.3, til opgradering af skolefodboldbaner, at der anvises kassemæssig dækning for bevillingen på 1,687 mio. kr. (ekskl. moms) på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, konto 0.30.3. (idræts- og kulturpulje), idet det forudsættes, at der overføres midler fra 2002 ved særskilt sag, samt at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at forøge Kultur- og Fritidsudvalgets ramme fra og med budget 2004 med 1,344 mio. kr. (2003-prisniveau), til dækning af driftsudgifter i forbindelse med de opgraderede skolefodboldbaner.

                                                                 (Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at 11 stk. skolefodboldbaner og et areal ved institutionerne på Keldsøvej opgraderes til brug for foreningsidræt. 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

 

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1,687 mio. kr. (ekskl. moms) til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, konto 0.30.3, til opgradering af skolefodboldbaner,

 

at der anvises kassemæssig dækning for bevillingen på 1,687 mio. kr. (ekskl. moms) på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, konto 0.30.3. (idræts- og kulturpulje), idet det forudsættes, at der overføres midler fra 2002 ved særskilt sag,

 

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at forøge Kultur- og Fritidsudvalgets ramme fra og med budget 2004 med 1,344 mio. kr. (2003-prisniveau), til dækning af driftsudgifter i forbindelse med de opgraderede skolefodboldbaner.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2003.

Indstillingen blev godkendt

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2003

Indstillingen blev tiltrådt

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 10. oktober 2002 (BR 519/02) at anvende provenuet fra selvbudgettering 2000 således, at der prioriteres 5 mio. kr. til bevægelsesklare områder (BKO) samt skolefodboldbaner. Der er forelagt en fællesindstilling om BKO i Ørestaden for Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget henholdsvis den 24. april og den 30. april 2003 på i alt 1,535 mio. kr. Hvis Borgerrepræsentationen tiltræder denne indstilling, er der et beløb på i alt 3,465 mio. kr. tilbage til opgradering af skolefodboldbaner.

I nærværende indstilling udgør de samlede udgifter til opgradering af i alt 12 skolefodboldbaner 1,687 mio. kr., mens driftsudgifterne til vedligeholdelse af banerne fra 2004 og frem er på 1,344 mio. kr.

 

Pulje til senere udmøntning

Restbeløbet i puljen er 1,778 mio. kr., efter at der er afsat midler til BKO i Ørestaden og opgradering af i alt 12 skolefodboldbaner. Dette beløb skal anvendes til konkrete forbedringer på skolerne, som f.eks. magnetkort. En del af beløbet skal også anvendes til de forøgede driftsudgifter på skolerne, som f.eks. til skolebetjente til oplukning af skolerne i sommerferien og forøgede udgifter til varmt vand, rengøring m.m. Arbejdet med at kortlægge dette vil ske i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, KI, de berørte idrætsforeninger, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og den enkelte skole.

Når det er afklaret, hvordan de 1,778 mio. kr. skal disponeres, vil en ny indstilling blive forelagt de berørte udvalg. Indstillingen vil blive fremlagt, så sagen kan indgå i drøftelserne om budgetrammerne for de kommende år.

 

***

En opgradering af skolefodboldbanerne vil give en øget kapacitet – enten ved at nye klubber kan anvende disse baner, eller ved at allerede bestående klubber kan flytte nogle af deres aktiviteter til skolefodboldbanerne. Dette vil frigive kapacitet på belastede anlæg som f.eks. Fælledparken, ligesom det vil kunne medføre mulighed for at opnå en generel bedre standard på de københavnske fodboldbaner. 

Der foreslås en opgradering af følgende skolefodboldbaner på Ydre Østerbro: Klostervængets Skole, Strandvejsskolen, Kildevældsskolen (2 baner) samt området ved institutionerne på Keldsøvej. Herudover foreslås følgende baner: Bispebjerg Skole i Kbh. NV., Lykkebo Skole i Valby, Skolen ved Islands Brygge (2 baner), Dyvekeskolen (2 baner) i Sundbyvester og Gerbrandskolen i Sundbyøster.

Med hensyn til Skolen ved Islands Brygge er arealet til skolefodboldbaner ejet af Vej & Park. En indstilling vedrørende denne skole skal efterfølgende forelægges Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Selvbudgetteringsaftalen vedrørende 2000 besluttet at afsætte en pulje på 62 mio. kr. til kultur, fritids- og idrætsområdet på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2002. Fra denne pulje har Borgerrepræsentationen samtidig besluttet at prioritere 5 mio. kr. til bevægelsesklare områder (BKO) samt skolefodboldbaner. Der er forelagt en fællesindstilling om BKO i Ørestaden for Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget henholdsvis den 24. april og den 30. april 2003 på i alt 1,535 mio. kr. Hvis Borgerrepræsentationen tiltræder denne indstilling, er der et beløb på i alt 3,465 mio. kr. tilbage til opgradering af skolefodboldbaner.

 

Baggrund

I Københavns Kommune er der en høj belægningsprocent på fodboldbanerne. Samtidig har flere fodboldklubber lukket for tilgangen af børn og unge, fordi der ikke er ledig banekapacitet. KI har opgjort, at der p.t. er mere end 30 nye klubber på venteliste til at få tildelt banetid til træning (bilag 1).

En opgradering af skolefodboldbanerne vil give en øget kapacitet – enten ved at nye klubber kan anvende disse baner, eller ved at allerede bestående klubber kan flytte nogle af deres aktiviteter til skolefodboldbanerne. Dette vil frigive kapacitet på belastede anlæg som f.eks. Fælledparken, ligesom det vil kunne medføre mulighed for at opnå en generel bedre standard på de københavnske fodboldbaner. 

På den baggrund er der afsat midler til at opgradere skolefodboldbanerne, så de får en størrelse og en kvalitet, der gør, at de også kan anvendes til boldspil uden for skoletiden, herunder f.eks. også sommerferien.

 

De resterende midler i puljen

I nærværende indstilling udgør de samlede udgifter til opgradering af i alt 12 skolefodboldbaner 1,687 mio. kr., mens driftsudgifterne til vedligeholdelse af banerne fra 2004 og frem er på 1,344 mio. kr. (se bilag 1).

Restbeløbet i puljen er 1,778 mio. kr., efter at der er afsat midler til BKO i Ørestaden og opgradering af i alt 12 skolefodboldbaner. Dette beløb skal anvendes til konkrete forbedringer på skolerne, som f.eks. magnetkort. En del af beløbet skal også anvendes til de forøgede driftsudgifter på skolerne, som f.eks. til skolebetjente til oplukning af skolerne i sommerferien og forøgede udgifter til varmt vand, rengøring m.m. Arbejdet med at kortlægge dette vil ske i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, KI, de berørte idrætsforeninger, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og den enkelte skole.

Når det er afklaret, hvordan de 1,778 mio. kr. skal disponeres, vil en ny indstilling blive forelagt de berørte udvalg. I indstillingen vil de flerårige driftsudgifter på skolerne også indgå. Indstillingen vil blive fremlagt, så sagen kan indgå i drøftelserne om budgetrammerne for de kommende år.

 

Skolefodboldbaner

KI har i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen opgjort, at der er i alt 19 skoler (inkl. Nørre Gymnasium og Hf-centret Efterslægten), der har større fodboldbaner. Nærværende indstilling indeholder forslag om at opgradere 9 baner fordelt på 8 skoler, 2 baner på et område ejet af Vej & Park samt et område ved institutionerne på Keldsøvej. Områderne er sammen med de nærmest liggende KI anlæg tegnet ind på et oversigtskort (bilag 2)

Der drejer sig om følgende baner på Ydre Østerbro: Klostervængets Skole, Strandvejsskolen, Kildevældsskolen (2 baner) samt området ved institutionerne på Keldsøvej. Herudover foreslås følgende baner: Bispebjerg Skole i Kbh. NV., Lykkebo Skole i Valby, Skolen ved Islands Brygge (2 baner), Dyvekeskolen (2 baner) i Sundbyvester og Gerbrandskolen i Sundbyøster.

Med hensyn til Skolen ved Islands Brygge er arealet til skolefodboldbaner ejet af Vej & Park. En indstilling vedrørende denne skole skal efterfølgende forelægges Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse.

De skolefodboldbaner/områder, der i første omgang foreslås opgraderet, er valgt ud fra følgende kriterier:

·        placering i facilitetssvage områder (f.eks. Bispebjerg)

·        placering i områder med ventelister i eksisterende klubber (f.eks. Østerbro)

·        baner, der på grund af deres placering i bolignært og foreningsnært miljø, er oplagte at anvende til foreningsidrætten (f.eks. Dyvekeskolen)

I udvælgelsen er der også lagt vægt på at opgradere baner, der ikke umiddelbart fordrer større investeringer på selve skolen for at kunne anvendes til foreningsidrætten.

 

Idrættens brug af skolefodboldbaner

Arbejdet med at opgradere skolefodboldbaner vil ske i tæt samarbejde med de enkelte skoler. Der vil her blive taget hensyn til skolernes selvforvaltning og de aktiviteter, der allerede foregår på skolerne.

Skolerne bruger typisk banerne fra 8 til 15 på skoledage. Ved enkelte skolefodboldbaner er der også nærliggende fritidshjem, der i et vist omfang har tradition for at bruge banerne i tidsrummet 15 til 17.

Foreningsidrættens brug af skolefodboldbanerne skal koordineres med de igangværende aktiviteter i skolernes gymnastiksale, der i stort omfang allerede er udlånt gennem FOS. Dette kan give en stor belastning af omklædningsrummene, og i visse tilfælde kan det blive nødvendigt, at boldspillere benytter omklædningsrummene på nærliggende idrætsanlæg. 

 

Udgifterne til opgradering og vedligeholdelse i kr.  (ekskl. moms)

Skole

Opgradering

Driftsudgifter (pr. år)

Klostervængets Skole

33.840

31.725

Strandvejsskolen

149.760

86.400

Kildevældsskolen – Bane 1

114.000

106.875

Kildevældsskolen – Bane 2

78.016

73.140

Området på Keldsøvej

98.736

92.565

Bispebjerg Skole

122.752

115.080

Lykkebo Skole

134.400

126.000

Skolen ved Islands Brygge[1]:

Artillerivej – Bane 1

Artillerivej – Bane 2

 

327.600

181.220

 

189.000

104.550

Dyvekeskolen – Bane 1

176.800

165.750

Dyvekeskolen – Bane 2

75.472

70.755

Gerbrandskolen

193.848

181.732

I alt

1.686.444

1.343.573

 

Udgifter til opgradering

De samlede midler til opgradering af banerne på 1,687 mio. kr. anvendes blandt andet til udretning af spillefladen og forbedring af græssets kvalitet. Det er KI, der udfører dette arbejde. 

 

Udgifter til vedligeholdelse af banerne

I udgifterne til vedligeholdelse af banerne for 2004 på 1,344 mio. kr. indgår alene plejning af selve skolefodboldbanen.

Det skal bemærkes, at det er forskelligt, hvordan skolefodboldbanerne hidtil er blevet vedligeholdt. Det har enten været skolerne selv eller f.eks. Kommune Teknik København (KTK). En enkelt af de foreslåede skoler, Kildevældsskolen, har entreret med en privat gartner.

Det er aftalt, at vedligeholdelsen af de enkelte skolers fodboldbaner gennemgås med de implicerede parter med henblik på at afklare, hvor den bedst kan placeres fremover. I en række tilfælde kan det være mest hensigtsmæssigt, at vedligeholdelsen af banerne overgår til KI. Dette skal ses i sammenhæng med, at KI har erfaring med vedligeholdelse af fodboldbaner med stor belastning. Hertil kommer, at KI råder over det nødvendige materiel.

Hvis vedligeholdelsen af skolefodboldbanerne overgår til KI, skal der udarbejdes en driftsaftale mellem KI og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indgår aftalen på vegne af den enkelte skole. 

 

Tidsplan

Det er hensigten, at arbejdet med at opgradere baner igangsættes efter sommerferien 2003. Dette vil ske i samarbejde med de lokale skoler. Målet er, at banerne skal være klar til forårssæsonen 2004. Igangsætning af projekterne vil ske under hensyntagen til skolernes brug af banerne.

Parallelt hermed vil det blive klarlagt, hvem der fremover skal vedligeholde de enkelte skolefodboldbaner.

 

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 1,687 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, konto 0.30.3 (pulje til kultur, fritid og idrætsområdet). Midlerne anvendes til opgradering af skolefodboldbaner.

Den kassemæssige dækning for anlægsudgiften på 1,687 mio. kr. anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, konto 0.30.3., idet det forudsættes, at der overføres midler fra 2002 ved særskilt sag.

Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at forøge Kultur- og Fritidsudvalgets ramme fra og med budget 2004 med 1,344 mio. kr. (2003-prisniveau), til dækning af driftsudgifter m.v. til de opgraderede skolefodboldbaner.

I nærværende indstilling udgør de samlede udgifter til opgradering af i alt 12 skolefodboldbaner altså 1,687 mio. kr., mens driftsudgifterne til vedligeholdelse af banerne fra 2004 og frem er på 1,344 mio. kr.

Restbeløbet i puljen er 1,778 mio. kr., efter at der er afsat midler til BKO i Ørestaden og opgradering af skolefodboldbaner. Dette beløb skal anvendes til konkrete forbedringer på skolerne, som f.eks. magnetkort. En del af beløbet skal også anvendes til de forøgede driftsudgifter på skolerne, som f.eks. til skolebetjente til oplukning af skolerne i sommerferien og forøgede udgifter til varmt vand, rengøring m.m. Arbejdet med at kortlægge dette vil ske i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, KI, de berørte idrætsforeninger, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og den enkelte skole.

Når det er afklaret, hvordan de 1,778 mio. kr. skal disponeres, vil en ny indstilling blive forelagt de berørte udvalg. I indstillingen vil de flerårige driftsudgifter på skolerne også indgå. Indstillingen vil blive fremlagt, så sagen kan indgå i drøftelserne om budgetrammerne for de kommende år.

 

 

BILAG

1.      Notat af 9. maj 2003 fra KI's udviklingsafdel ing

2.      Kort over de udpegede skoler

 

 

Carsten Haurum                                                                        Peter Rasmussen

 

 



[1] Nær skolen ved Islands Brygge er der udpeget et areal, der ikke er placeret under Uddannelses- og Ungdomsudvalget, men som tilhører Vej & Park. Det drejer sig om det område på Artillerivej, som Hekla allerede benytter. Vej & Park har imidlertid peget på området, som en mulig løsning på skolens problemer i forhold til at kunne benytte et udeareal.


Til top