Arbejdet mod kvindelig omskæring

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 28. august 2003

BR 349/03

Arbejdet mod kvindelig omskæring

Arbejdet mod kvindelig omskæring

Indstilling om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen understøtter sine forebyggende aktiviteter mod kvindelig omskæring ved, at uddele en oplysningspjece til sundhedspersonale og pædagogisk personale som udarbejdes af Socialministeriet, at udarbejde en procedurevejledning til sagsbehandlere og frontmedarbejdere, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oversætter og trykker en eksisterende oplysningspjece til forældrene blandt relevante etniske grupper, at sundhedsplejen etablerer målrettede kollektive aktiviteter for somaliske/ arabiske mødre og fædre, hvor der er behov og hvor disse ikke allerede er etableret, at en fælles forebyggende indsats mod omskæring indgår som mål i handlingsplanen om etniske minoriteter i forbindelse med implementeringen af Folkesundhedsplanen. Handlingsplanen udformes af en arbejdsgruppe, med deltagelse af Uddannelses- og Ungdoms-, Familie- og Arbejdsmarkeds-, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Embedslægeinstitutionen og H:S., samt at de kommunale børnelæger fremover registrerer alle sager vedrørende omskæring. Disse fremlægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om 1 år.

(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eksisterende forebyggende arbejde mod kvindelig omskæring til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller desuden, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen understøtter sine forebyggende aktiviteter mod kvindelig omskæring ved:

a) At uddele en oplysningspjece til sundhedspersonale og pædagogisk personale som udarbejdes af Socialministeriet.

b) At udarbejde en procedurevejledning til sagsbehandlere og frontmedarbejdere.

c) At Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oversætter og trykker en eksisterende oplysningspjece til forældrene blandt relevante etniske grupper.

d) At sundhedsplejen etablerer målrettede kollektive aktiviteter for somaliske/ arabiske mødre og fædre, hvor der er behov og hvor disse ikke allerede er etableret.

e) At en fælles forebyggende indsats mod omskæring indgår som mål i handlingsplanen om etniske minoriteter i forbindelse med implementeringen af Folkesundhedsplanen. Handlingsplanen udformes af en arbejdsgruppe, med deltagelse af Uddannelses- og Ungdoms-, Familie- og Arbejdsmarkeds-, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Embedslægeinstitutionen og H:S.

at de kommunale børnelæger fremover registrerer alle sager vedrørende omskæring. Disse fremlægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg om 1 år.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 25. juni 2003

Kontorchef Jørgen Hanghøj deltog under behandlingen af punktet.

Indstillingen blev tiltrådt.

RESUME

Borgerrepræsentationen har bedt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om "at undersøge, om der er behov for/ og hvordan man yderligere kan understøtte det arbejde mod kvindelig omskæring, der foregår i relevante minoriteters netværk og organisationer, og blandt social arbejdere".

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at man først og fremmest fortsætter den brede forebyggende indsats, der allerede foregår både i forvaltningen men også i de etniske netværk.

Derudover foreslår forvaltningen en række aktiviteter, der yderligere skal understøtte den forebyggende indsats, og som alle hører under gældende lovgivning og retningslinier på området. Disse aktiviteter drejer sig primært om at styrke oplysningsindsatsen til frontpersonale samt til forældre i de etniske grupper, der er målgrupper for eventuel kvindelig omskæring.

SAGSBESKRIVELSE

Gennem flere år har der i Danmark været fokus på forebyggelse af kvindelig omskæring.
Specielt det sidste halve år har der i pressen været ført en debat om kvindelig omskæring – en debat, der har afspejlet forskellige holdninger til, hvordan fagpersoner skal handle i forhold til omskæring.

Kvindelig omskæring, der har foregået i over totusinde år, er først og fremmest en afrikansk skik og legitimeres med kulturelle argumenter. Argumentationen for omskæring kan være forskellige afhængig af, hvilket land eller kultur, der er tale om. I nogle lande opfattes omskæring således som en religiøs pligt, men hverken Koranen eller Hadith – samlingerne omtaler omskæring.

Kvindelig omskæring er mest udbredt i Somalia, men foregår også i mange andre afrikanske lande (f.eks. Sudan, Eritrea, Etiopien, Nigeria). Skikken har desuden bredt sig til den sydlige del af den arabiske halvø samt Indonesien og Malaysia.

Det eksakte tal på omskårne piger og kvinder på verdensplan kendes ikke, men det anslås, at der hvert år omskæres ca. 2 mill. piger.

Ved kvindelig omskæring forstås alle indgreb, hvor der fjernes større eller mindre dele af de kvindelig kønsorganer af kulturelle årsager. Der er principielt 3 former for kvindelig omskæring:

§ Sunna og klitoridektomi: Sunna bruges af mange som betegnelse for fjernelse af forhuden på klitoris, men i praksis fjernes ofte en del af klitoris samtidig. Ved klitoridektomi fjernes dele af eller hele klitoris.

§ Excision: Ved dette indgreb fjernes klitoris og de små skamlæber helt eller delvist.

§ Infibulation: Klitoris og de små skamlæber fjernes samt en del af de store skamlæber. De rå sårflader sys sammen, og der efterlades en lille åbning til urin og menstruationsblod.

Derudover findes mange mellemliggende former.

Kvindelig omskæring foretages hyppigst i barndommen. I Somalia bliver pigerne omskåret, når de er 5 til 10 år gamle. I andre områder sker det i puberteten, enkelte steder når pigerne er få dage gamle.

Kvindelig omskæring indebærer en lang række komplikationer, dels som umiddelbare følger af indgrebet og dels som senfølger.

I Danmark er det hovedsageligt somaliere, der har tradition for omskæring, men det vides ikke, hvor udbredt kvindelig omskæring er i denne gruppe eller i andre herboende etniske grupper, som har tradition for kvindelig omskæring.

Der er i København – ligesom i det øvrige land – ikke foretaget registrering af omfanget af kvindelig omskæring, men vurderet udfra forespørgsel blandt sundhedsplejersker, kommunale børnelæger, børnefamilieteam og etniske minoritetsgrupper, er skikken med omskæring af piger ikke udbredt i København.

Indenfor de seneste år har de kommunalt ansatte børnelæger været involveret i 5 til 10 sager, der har drejet sig om forebyggelse af omskæring. I skoleåret 99/00 undersøgte de kommunale børnelæger 148 familiesammenførte børn hvoraf 43 børn kom fra Somalia. Heraf oplyste forældrene, at 3 piger var omskåret.

Det er vigtigt at have for øje, at holdningen til omskæring indenfor de omtalte etniske grupper varierer meget indenfor gruppen ikke mindst generationerne imellem. Det vurderes, at mødrene i stort omfang har ændret holdning og ikke ønsker, at deres døtre bliver omskåret. Imidlertid kan de opleve et pres fra den ældre generation og til dels fra deres mænd.

Det er dog forvaltningens indtryk, at risikoen for, at de piger, der vokser op i Danmark, bliver omskåret, er aftagende i takt med at familierne integreres i det danske samfund. Men det er en vigtig opgave at støtte mødrene i deres eventuelle ønske om, at døtrene ikke skal omskæres, samt at oplyse fædre og sønner om konsekvenser ved omskæring.

1. Lovgrundlag mv.

Lovgrundlag o.l., der omhandler omskæring spænder vidt.

I Danmark anses kvindelig omskæring for at være et lemlæstende indgreb og er derfor omfattet at straffelovens almindelige voldsbestemmelser. Samtidig er omskæring af piger et klart brud på FN's konvention om barnets rettigheder.

1.1 FN's konvention om børns rettigheder

Efter konventionens artikel 24 stk.3. skal deltagerlandene tage alle effektive og passende

foranstaltninger for at afskaffe traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.

1.2 Straffeloven

Omskæring af piger betragtes allerede i dag som værende omfattet af dansk lovgivning som vold og dermed også som hørende under straffeloven (§245). I Danmark er det altså forbudt og strafbart at omskære, eller medvirke til omskæring af sine døtre.

Justitsministeren fremsatte d. 21. marts 2003 i folketinget et nyt lovforslag, der skal gøre det muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som foretager eller medvirker til kvindelig omskæring, selv om indgrebet finder sted i et land, hvor kvindelig omskæring ikke er strafbart.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at hovedindsatsen overfor omskæring af piger og unge kvinder fortsat må bygge på holdningspåvirkning og oplysning over for flygtninge og indvandrergrupper, der kommer fra lande, hvor der foretages kvindelig omskæring.

1.3 Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.

uddyber Servicelovens § 35 og angiver, hvilke fagpersoner, der har underretningspligt, når de i deres virke bliver bekendt med forhold, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Underretningspligten foreligger, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning af vejledning af forældrene og barnet eller den unge.

1.4 Sundhedsstyrelsens kampagne mod kvindelig omskæring

Sundhedsstyrelsens lancerede en kampagne imod kvindelig omskæring i 1999. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport "Forebyggelse af omskæring af piger" samt undervisningsmateriale, som alle medarbejdere i den kommunale sundhedstjeneste har adgang til, herunder en video der bruges i undervisningssammenhæng. Rapporten giver blandt andet anvisninger og vejledninger til, hvad sundheds-, skole- og øvrigt pædagogisk personale skal være opmærksomme på, og hvorledes de skal handle, hvis der opstår mistanke om et indgreb.

Der blev samtidig etableret et landsdækkende netværk til forebyggelse af pigeomskæring, som har deltagelse af flere ansatte i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

1.5 Rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om omskæring af piger fra januar 2003

Arbejdsgruppen har kortlagt de forpligtelser og handlemuligheder, der er i den eksisterende lovgivning inden for primært det sociale og sundhedsmæssige område. Dvs. hvordan fagpersoner skal handle, når de er i kontakt med piger, der er blevet omskåret eller i risiko for at blive det. Arbejdsgruppen konkluderer, at den eksisterende lovgivning sammenholdt med justitsministeriets lovforslag er tilstrækkelig til at forhindre og forebygge omskæring af piger.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det nuværende regelsæt om underretningspligt i servicelovens §§ 35 og 36 omfatter oplysningen om, at en pige skal omskæres, eller at en pige som følge af omskæring har store psykiske, sociale og fysiske vanskeligheder. Hermed er alle relevante faggrupper - læger, lærere, pædagoger, sundhedsplejerske mv. forpligtet til at underrette de sociale myndigheder i de omtalte situationer.

Arbejdsgruppen gennemgår de foranstaltninger og tilbud, der kan gives familierne efter serviceloven – som rækker fra rådgivning og konsulentbistand til tvangsfjernelse. Arbejdsgruppen finder, at servicelovens generelle formulering er en hensigtsmæssig måde at sikre grundlaget for en social indsats på. Det betyder, at,

· servicelovens udgangspunkt er, at der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag,

· der skal være proportionalitet mellem problemerne i familien og den indsats, der iværksættes og

· der i alle sager skal tages udgangspunkt i, hvad der er barnets bedste, familiens ressourcer, og der skal arbejdes på, at barnet kan blive i familien.

Arbejdsgruppen giver forslag til en eventuel forstærket indsats mod omskæring, herunder en pjece til sundheds- skole og øvrig pædagogisk personale, som udformes af Socialministeriet.

1.6 Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

Ifølge Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge er den kommunale sundhedstjeneste forpligtet til at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Endvidere skal der ydes en individorienteret indsats overfor børn og unge med særlige behov, herunder piger der er i risiko for at blive omskåret, eller er blevet det.

2. Hvad gør Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i dag for at forebygge omskæring?

Der findes allerede i dag et bredt udbud af forebyggende tiltag mod kvindelig omskæring i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi.

2.1 Systematiske undersøgelser ved den kommunale børnelæge og sundhedsplejen

Alle børn tilbydes en lægelig undersøgelse ved henholdsvis skolestart og udskoling samt ekstra undersøgelser, hvis der er særlige behov.

Ved indskolingskonsultationen vil forældrene i den omtalte målgruppe altid blive forespurgt, om deres datter er omskåret, eller om familien har planer om omskæring. Hvis der bliver givet udtrykt for, at der er planer om omskæring, bliver forældrene orienteret om, at det er ulovligt, og at læger har pligt til at underrette lokalforvaltningen om sådanne planer. Sundhedspersonale har i øvrigt skærpet underretningspligt.

Piger, hvor der er mistanke om, at forældrene har planer om at få pigen omskåret, bliver tilbudt en ekstra undersøgelse. Pigerne bliver typisk henvist fra lærere eller sagsbehandlere. Forældrene orienteres via tolk om, at det er et ulovligt indgreb, og at lokalforvaltningen underrettes.

Ved udskolingskonsultationen tages emnet op med de unge piger, der er omskåret med henblik på eventuelle gener.

Udover de lægelige undersøgelser tilbyder sundhedsplejen alle skolebørn jævnlige sundhedssamtaler og funktionsundersøgelser og herudover undersøgelser ved særlige behov, hvor forebyggelse af omskæring kan drøftes med de familier, hvor pigen er i risikogruppen.

2.2 Sundhedsplejens forebyggende aktiviteter

De steder i byen, hvor særligt somaliere er hyppigst repræsenteret, har sundhedsplejen dannet særlige somaliske mødregrupper, hvor kvinderne bl.a. kan tale om kvindelig omskæring og eventuelt se Sundhedsstyrelsens video om emnet. Det er indtrykket, at der er stor interesse for at drøfte emnet i en gruppe hvor kvinderne føler sig trygge, hvor der er tavshedspligt, og hvor der også drøftes andre emner. Kvinderne giver generelt udtryk for, at deres døtre ikke skal omskæres.

Emnet drøftes også ved sundhedsplejens hjemmebesøg i barnets første år, herunder holdninger, ønsker for barnet, hvad er den danske indstilling, og hvad loven siger. Hvis sundhedsplejen hører, at der er familier, der skal rejse til udlandet, med risiko for at barnet skal omskæres, tages der kontakt til familien for at drøfte dette.

Ved indskolingsundersøgelsen er det i nogle bydele kutyme at undersøge, om barnets mor er tilknyttet en etnisk mødregruppe, for at sikre at moderen deltager i et netværk, der kan støtte hende i ønsket om, at datteren ikke skal omskæres.

2.3 Forebyggende aktiviteter i Servicebutikkerne

Flere Servicebutikker arbejder på forskellig vis med somaliske familier; særligt servicebutikkerne på Bispebjerg, Sundby Syd og på Ydre Nørrebro.

Servicebutikken på Bispebjerg har i 2002 udarbejdet en pjece til de somaliske familier i samarbejde med en somalisk netværksgruppe. Pjecen bruges af sundhedsplejerskerne flere steder i byen, og også af de etniske netværk selv.

Servicebutikken på Bispebjerg har også afholdt flere kurser og konferencer om pigeomskæring i 2001 og 2002 for somaliske kvinder og også for et enkelt hold mænd.

Servicebutikkerne får ind imellem henvendelser fra somaliske familier, som føler, at pædagoger, læger og lærere har forsøgt at undersøge deres børn under tvang. Det peger på, at der nogle steder kan mangle viden blandt fagpersoner i forhold til at håndtere emnet omskæring.

2.4 Lokalcentrenes og handicapcentrenes børnefamilieteam

Kerneområdet for børnefamilieteamet (BFT) er sager blandt familier med særligt behov for støtte.

Både i forhold til familierne, men også samarbejdspartnere, skal BFT kunne give relevant rådgivning og vejledning. Dette gælder også i forhold til omskæringsproblematikken. Rådgivningen kan bestå i, at henvise til relevante eksperter, for eksempel henvisning til sundhedspersonale.

Alle team har i forbindelse med den seneste debat om kvindelig omskæring modtaget en generel orienteringsskrivelse fra den kommunale sundhedstjeneste.

I forhold til de enkelte familier med børn er BFT ansvarlig for at undersøge og vurdere, om der er behov for hjælpeforanstaltninger efter serviceloven og i givet fald hvilke. Dette gælder, hvad enten henvendelsen kommer fra familien selv eller via en underretning fra andre. Derved adskiller en sag om omskæring sig ikke fra andre former for børnesager. Den generelle procedure for henvendelse og underretning er kendt i BFT.

2.5 NOOR/ Etnisk Konsulentteam

Etnisk Rådgivningscenter NOOR er Københavns Kommunes konsulentkorps i alle sager vedrørende arbejdet med etniske minoriteter. Ved anmodning rykker konsulenterne fra NOOR ud til de lokale centre og andre samarbejdspartnere med kvalificeret støtte, supervision og undervisning. I særligt vanskelige sager, som kræver flere faggruppers koordinerede indsats, kan konsulenterne "bære" sagen med ind i NOOR til en tidsbegrænset koordineret rådgivnings- og behandlingsindsats. Det gælder bl.a. psykosociale familiesager, specielt hvor børn er truede.

NOOR er sammen med Døgnkontakten og en jurist del af Det Etniske Konsulentteam. Det Etniske Konsulentteam tilbyder sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere kvalificeret sagsstøtte og supervision i problemstillinger, der er særlige for etniske minoriteter som f.eks. sager om tvangsægteskab. Teamet kan, hvis sagen fordrer det, rykke ud indenfor 24 timer.

NOOR og Etnisk Konsulentteam oplever ikke kvindelig omskæring som en hyppig problemstilling i det daglige arbejde, der har i praksis kun været enkelte sager.

2.6 Ungerådgivningerne og Døgnkontakten

De 12 unge-rådgivninger og Døgnkontakten er de steder, hvor alle unge kan henvende sig fra gaden og få anonym rådgivning og vejledning. Døgnkontakten har kun haft én enkelt sag.

Forvaltningen har udarbejdet en pjece, der orienterer generelt om rådgivning til unge fra etniske minoritetsgrupper og deres familier. Pjecen omtaler ikke omskæring specifikt, men har generel information om, hvor den unge kan henvende sig for at få rådgivning og vejledning.

2.7 Økonomisk støtte til forebyggende aktiviteter i etniske netværk og organisationer

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget yder støtte gennem særlige puljer til forskellige aktiviteter i etniske netværk og organisationer.

Forvaltningen har i 2002 ydet støtte til somaliske kvindeforeninger, der i slutningen af 2002 har afholdt foredragsarrangementer vedrørende omskæring. Arrangementerne har været en succes. Man har bl.a. inviteret sundhedspersonale, der har fortalt om den kvindelige anatomi og somaliske kvinder har berettet om fysiske og psykiske følgevirkninger. Fokus har været på at informere og oplyse om, at omskæring ikke er en religiøs pligt, samt hvilke følgevirkninger en omskæring kan medføre.

Der er derudover indkommet ansøgninger til puljen 'Tilskud til integrationsfremmende tiltag' vedrørende projekter, der skal være med til at forebygge omskæring. Støtten ydes af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Ansøgningsfristen var den 4. marts 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget støtter desuden en række projekter for kvinder og piger økonomisk. Meldingerne fra disse projekter er, at man ikke oplever omskæring som et problem hverken i relation til piger, der udsættes for at blive omskåret, eller kvinder, der presses til at lade deres døtre omskære. Man taler løbende i projekterne med kvinderne om, hvad omskæring er, fordi kvinderne selv efter den store mediedækning spørger til, hvad det er. Generelt lyder tilbagemeldingen, at man ønsker at give pigerne og kvinderne et frirum, hvor de ikke hele tiden skal konfronteres med problematikken. Samtidig er man bevidste om, at man skal tage fat i problemstillingen, hvis man støder på konkrete sager. Disse projekter vil være centrale i arbejdet med at danne netværk for pigerne.

2.8 Integrationsrådet/ Integrationsudvalget

Der er indledt drøftelser om kvindelig omskæring i Int egrationsrådet, der selv har taget sagen op på rådsmøde d. 6. marts 2003, dvs. forud for, at man blev anmodet om et høringssvar. Rådet har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse herom.

Såvel Integrationsrådet som Det Rådgivende Integrationsudvalg afgiver høringssvar.

3. Hvad gør de etniske netværk og organisationer i dag for at forebygge omskæring?

Der er i dag en lang række etniske minoritetsforeninger, der afholder informationsmøder m.v., der har til formål at forebygge omskæring af kvinder. Foreningerne har også deltaget i konferencer bl.a. i Etiopien om omskæring, dette er ikke støttet økonomisk af forvaltningen.

Der er derudover f.eks. i samarbejde mellem Foreningen for forebyggelse af pigeomskæring, Zonta Danmark og Red Barnet afholdt oplysningsmøde i forbindelse med kvindernes internationale kampdag, der har sat fokus på omskæring af piger.

Der er en lang række etniske foreninger, organisationer og andre netværk, der arbejder for forebyggelse af omskæring af piger. Det vurderes som relevant fortsat at støtte disse i deres arbejde. Af relevante eksempler kan nævnes:

Somaliland Kvindeforening

Somalian Mothers Community

Foreningen for Forebyggelse af omskæring af piger

Red Barnet

Dansk Flygtningehjælp

Rådet for Etniske Minoriteter

4. Er der behov for at støtte det forebyggende arbejde mod kvindelig omskæring yderligere?

Forvaltningen vurderer, at det er vigtigt at fortsætte det forebyggende arbejde, der allerede foregår.

Det er forvaltningens indtryk, at der kunne være behov for at styrke oplysningsindsatsen dels i forhold til personale i dagtilbud og skoler o.l., som nogle steder mangler tilstrækkelig viden om, hvordan de skal håndtere emnet kvindelig omskæring. Dels i forhold til målgruppen selv, dvs. familier, hvor piger er i risiko for at blive omskåret.

Samtidig mener forvaltningen, det er vigtigt, at beslutninger vedrørende indsatsen mod kvindelig omskæring foretages på et sagligt og realistisk grundlag. Det er vigtigt at se problemet i forhold til problemets omfang. Den nuværende offentlige debat har desværre ført til frontopbygning og stigmatisering af hele den somaliske gruppe. Forvaltningen mener derfor, at den brede forebyggende indsats, der allerede eksisterer, skal fortsætte og suppleres med enkelte initiativer.

Nøgleordene er en bred indsats, der bygger på oplysning, dialog og forebyggelse. Således modarbejder man også stigmatisering og fordømmelse af hele etniske grupper.

Forvaltningen foreslår således en række initiativer med baggrund i den lovgivning og de retningslinier, der allerede eksisterer.

Det er vigtigt at høre, hvordan de etniske samfund selv mener, kvindelig omskæring kan forebygges.

Integrationsrådet mener, det er afgørende at støtte op omkring pigernes mulighed for anonym rådgivning og netværksdannelse, samtidig med at der bør sættes ind med massiv oplysning til de familier, der er i risikogruppen for kvindelig omskæring.

De somaliske kvindegrupper mener, det er afgørende, at de bliver støttet i deres oplysningsarbejde i egne rækker. Det forlyder endvidere, at det er afgørende at støtte kvinderne overfor deres mænd og bedstemødrene, idet der er sket en holdningsændring der viser sig ved, at mødrene ikke længere ønsker, at deres døtre bliver omskåret.

5. Forslag til hvordan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan støtte yderligere op omkring arbejdet mod kvindelig omskæring

5.1 Oplysningsaktiviteter

· Udsende procedurevejledning til sagsbehandlere og frontpersonale (skitse vedlagt som bilag 1).

· Udsende pjece til sundhedspersonale og pædagogisk personale (produceres af bl.a. socialministeriet, er færdig ca. maj 2003)

· Udsende den tværministerielle rapport om kvindelig omskæring til alle børnefamilieteamchefer.

· Sundhedsstyrelsen video om kvindelig omskæring skal være tilgængelig for al sundheds- og pædagogisk personale.

· Udforme, trykke og udsende en pjece til forældrene, der tager udgangspunkt i den pjece Servicebutikken på Bispebjerg har udformet. Pjecen skal oversættes til relevante sprog.

5.2 Aktiviteter til at støtte rådgivning og netværksdannelse

· Sundhedsplejen etablerer somaliske/ arabiske mødregrupper, hvor der er behov, og hvor de ikke findes i forvejen.

· Sundhedsplejen kan etablere somaliske/ arabiske fædregrupper eller arrangementer for fædrene, hvor der er behov. De kan eventuelt se filmen "Lad os tale sammen" som udgangspunkt for dialog. Formålet er at bidrage fædrene med faktuel vide, så de kan støtte og fastholde mødrene i deres beslutning om, ikke at lade deres døtre omskære.

· De rådgivningsinstanser for unge, der eksisterer i forvejen, skal have opmærksomhed på muligheden for at danne netværksgrupper for pigerne ved behov. Det drejer sig primært om Ungerådgivningen, Døgnkontakten og Etnisk Konsulentteam.

· Der drøftes en eventuel forebyggende indsats i skolerne i samarbejde med de etniske konsulenter i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med henblik på etablering af undervisning og diskussionsgrupper blandt de ældste elever.

Det pointeres flere steder, at det er vigtigt i rådgivningen mellem familierne og fagpersonale at gøre brug af etniske nøglepersoner, der nyder tillid blandt familierne.

5.3 Andre aktiviteter

· Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen yder fortsat støtte til projektforslag fra etniske foreninger og organisationer via eksisterende puljer.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Trykning og oversættelse af informationspjecen til familierne finansieres af sundhedsplejens centrale budget til metodeudvikling.

At etablere kollektive aktiviteter for somaliske/ arabiske mødre og fædre ligger indenfor sundhedsplejens eksisterende rammer og lovgivningsmæssige forpligtelser. Mange steder vil sådanne aktiviteter allerede findes.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Indstillingen har været til høring i Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg.

Integrationsrådet har afgivet et høringssvar, som har understøttet forvaltningens forslag og initiativer og som ikke indebærer ændringsforslag.

Det rådgivende integrationsudvalgs høringssvar er efterfølgende indarbejdet i indstillingen.

BILAG

· Bilag 1: Skitse til procedurevejledning til frontpersonale og sagsbehandlere ved mistanke om omskæring af piger med beskrivende cases.

· Bilag 2: Høringssvar fra Integrationsrådet.

· Bilag 3: Høringssvar fra det rådgivende Integrationsudvalg.

Grethe Munk

Torben Brøgger

Til top